Kronik: Aarhus fortjener et fodboldstadion med format


Kronik: Aarhus fortjener et fodboldstadion med format

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Fournais, bestyrelsesformand for AGF A/S
Billede
Debat. 

Aros, Moesgaard, Dokk1, Aarhus Ø og Musikhuset.

Det er de færreste, der i dag stiller spørgsmålstegn ved disse markante byggerier, som har sat Aarhus på landkortet - ikke bare i Danmark, men også ud over landets grænser.

Investeringerne i de visionære vartegn har været med til at give Aarhus en helt ny selvtillid og et format, der klæder landets næststørste by.

Format skal der også være over et nyt, tidssvarende stadion i Aarhus. Et stadion, som byen kan vise frem med stolthed, og som kan danne rammen om ikke bare AGF's kampe, men også landskampe og store koncerter.

Ambitionen om at opføre et nyt, tidssvarende fodboldstadion har aldrig tidligere haft så bred opbakning i byen som nu - det er positivt. Det samme er resultatet af den stadionanalyse, der nu er tilendebragt.

I rapporten opstilles fire scenarier, hvor et nyt fodboldstadion i alle modeller fastholdes på den nuværende placering. Det bifalder vi, for byens fodboldstadion skal ligge for enden af Stadion Allé. Det er her, århusianerne i næsten 100 år har været vant til at gå til fodbold, og samtidig er nærheden til byen og skoven helt unik.

Vi bifalder også, at der i området etableres et nyt anlæg til atletik, så de bliver herrer i eget hus. Det er alle bedst tjent med. I to af scenarierne sker opførelsen af et nyt stadion - og udviklingen af hele området - på bekostning af en udflytning af Væddeløbsbanen.

Der er naturligvis mange følelser forbundet med sådan en beslutning, og det er magtpåliggende for os at understrege, at vi ikke ønsker, at nogen skal smides væk fra området. Det eneste, vi ønsker, er, at byen får et stadion, der tilbyder de bedste betingelser til den publikumssport, som fodbold er.

Vi vil også gerne bevare den campus-model, som jo allerede er i området med mange forskellige idrætsgrene - 15 i alt - samlet på samme sted. Campus blev etableret for knapt 20 år siden i forbindelse med den store ombygning, hvor AGF måtte afgive endnu en fodboldbane i området, for at Ceres Arena kunne opføres.

AGF A/S afvikler i dag i stedet al træning på Fredensvang. Det er et privat anlæg, som selskabet lige har investeret et større millionbeløb i for at gøre tidssvarende, og her betaler vi et millionbeløb i årlig leje til foreningen AGF af 1880, på hvis licens vi spiller. I øvrigt i modsætning til alle vores jyske superliga-kollegaer, der træner på kommunale anlæg.

Men det siger sig selv, at det kun kan lade sig gøre at realisere planerne for et nyt stadion, hvis kommunen tager del i løsningen som ved alle andre nye stadionprojekter i Danmark - det er jo ret beset kommunens bygninger.

I vores verden er fodbold også kultur, og i al beskedenhed mener vi, at AGF udfylder en vigtig rolle i byen - vel at mærke uden offentlige kroner i ryggen som eksempelvis Aros, Moesgaard og Musikhuset. Det forventer vi heller ikke, men vi mener, at det er en kommunal opgave at bidrage til, at byen får et stadion, der er tidssvarende.

Det kan ske, ved at kommunen udnytter det frigjorte areal ved opførelse af et nyt fodboldstadion - og evt. andre relevante byggearealer i området - til byudvikling, og på den måde bliver medfinansierende. Vi er naturligvis selv parate til at bidrage til finansieringen.

Udover en markant forhøjet årlig millionleje på markedsmæssige vilkår er vi parate til at komme med 50 millioner kroner til VIP-faciliteter. Hvis man vælger den model, vi har foreslået, hvor et nyt stadion roteres 90 grader og lægges helt op ad Ceres Arena, så vil de nye, topmoderne VIP-faciliteter også kunne bruges til events i arenaen og dermed tilføre værdi til en kommunal bygning, der i øjeblikket mangler disse faciliteter.

Men er det nu nødvendigt med et nyt fodboldstadion i Aarhus? Her er det korte svar et rungende ja, for sat på spidsen var det et atletikstadion, man for knapt tyve år siden byggede.

Det var ikke et fodboldstadion. Der var tale om en kompromisløsning, hvor flere forskellige interesser skulle tilgodeses indenfor de eksisterende rammer, og det kommer der sjældent noget godt ud af. Selve konstruktionen af tribunerne var også en fejldisponering.

Det åbne stadion uden bagbeklædning og med en tagkonstruktion, der dækker under halvdelen af tilskuerpladserne, betyder, at vejr og vind har en alt for stor negativ indflydelse på tilskueroplevelsen.

Ja, tiden er ganske enkelt løbet fra det nuværende stadion. I dag er AGF den eneste superligaklub, som spiller på et stadion med en løbebane.

Siden årtusindeskiftet har de klubber, der har haft et stadion med løbebane, enten bygget nye, moderne fodboldstadioner eller fjernet eksisterende løbebaner i forbindelse med større ombygninger. Det er en udvikling, der er sket i Danmark - blandt andet i vores nabobyer Randers, Horsens, Herning og senest Silkeborg, der alle har opført intime fodboldstadioner med gode forhold for alle aktører - tilskuere, fans, sponsorer, tv og fodboldspillere.

Også i Sverige og Norge har den samme udvikling fundet sted - og eksempelvis har byer som Malmø, Gøteborg, Helsingborg og Stavanger, der befolkningsmæssigt er sammenlignelige med Aarhus, opført topmoderne fodboldarenaer som erstatning for atletikstadioner.

Men når store klubber som Hertha Berlin og AS Roma kan spille på et stadion med løbebaner, hvorfor kan AGF så ikke? Sammenligningen med klubber, der har hjemmebane på olympiske stadioner med plads til over 70.000 tilskuere, er naturligvis smigrende, men her kan vi også konstatere, at begge klubber er på linje med os og ihærdigt arbejder på at opføre et nyt stadion.

Når bølgerne går højt i stadiondebatten, hører vi ofte også det synspunkt, at et nyt stadion ikke bør være et tema, før AGF blander sig i toppen af dansk fodbold og har et væsentligt højere tilskuergennemsnit.

Vi vil naturligvis gerne præstere bedre sportsligt, men for os er behovet for et nyt stadion uafhængig af de sportslige resultater og antal tilskuere til kampene. Også da vi spillede i den næstbedste række flagede vi for behovet.

For os er det lidt hønen-og-ægget-diskussionen. Aros og Moesgaard kunne jo heller ikke præstere de flotte besøgstal og udstillinger, de har nu, før de fik rammerne til det.

De to Nations League-kampe, der blev afviklet i Ceres Park her i efteråret, viste også med al tydelighed, at stadion i sin nuværende form slet ikke er egnet til de krav, der stilles af UEFA og DBU. Det skyldes ikke kun løbebanen, men også krav til stadionlys, sikkerhed, faciliteter mv. Hvis Aarhus derfor i fremtiden vil tilbyde fodbold på absolut højeste niveau, så kræver det et nyt, tidssvarende stadion.

Så opfordringen herfra skal derfor lyde: Lad os nu gøre det ordentligt en gang for alle, så byen får et stadion, der har format. Aarhus er i disse år inde i en rivende udvikling, og et topmoderne fodboldstadion vil kun sætte en tyk streg under, at visionerne er store i byen, og at vi står sammen om at føre dem ud i livet.

Et nyt fodboldstadion vil blive et aktiv for byen - på linje med Aros, Moesgaard, Musikhuset og Dokk1.

Kronik: Aarhus fortjener et fodboldstadion med format

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce