Kronik: Klimatiltag eller miljøindsats?


Kronik: Klimatiltag eller miljøindsats?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Ib Ulstrup, advokat, Hinnerup
Billede
Debat. 

Med den viden, vi har, bør vi i højere grad fokusere på miljøforbedringer end på klimaet.

I den offentlige debat spiller "klimakampen" en meget stor rolle. Men det er grundlæggende min opfattelse, at offentligheden og medierne i almindelighed har en ensidig og forvrænget fremstilling af klimaproblematikken, og at "vi" er ved at begå store fejltagelser i prioriteringen, i forhold til det der i bred forstand kan betegnes som miljøpolitik.

FN fremlagde for nylig en - i øvrigt omstridt - rapport, hvorefter der er en reel risiko for, at utallige dyrearter og planter uddør. Det er imidlertid ikke klimaændringer, der dræber pattedyr, fugle, fisk og insekter, men menneskeskabte påvirkninger som eksempelvis rydning af regnskove, partikelforurening, ophobning af affald, forurening af grundvand, og de enorme mængder plastik i vore have og vandløb. Vi har derimod endnu ikke set et sikkert eksempel på, at blot én art i nyere tid er forsvundet på grund af klimaændringer.

I stedet for at prioritere miljøet tror vi, at vi gør gode gerninger med symbolske - og meget bekostelige - klimaofre som eksempelvis at afstå fra flyrejser og fra at spise kød, selvom effekten heraf end ikke ville kunne måles på klimaet.

Mange kompetente forskere vurderer, at den menneskeskabte CO2-udledning kun i begrænset og måske endog kun i beskedent omfang har betydning for klimaet, og at relevant forskning om de naturlige klimaforandringer udelades og nedprioriteres. Disse forskere har desværre meget svært ved at komme til orde i den offentlige debat.

Jeg gør mig som lægmand ingen naive forestillinger om at kunne give svar på tidens mulige klimaudfordringer, men ønsker at appellere til en mere nuanceret debat om klimaet. Det, vi oplever i disse år, er, at "klimaalarmister" synes grebet af en form for religiøs fanatisme. "Religiøs", fordi den politisk korrekte tilgang ikke synes baseret på kendsgerninger, men på følelser. "Fanatisme", fordi der ikke synes plads til tvivlens nådegave.

Det hævdes ofte, at ikke mindre end 97 procent af klimaforskerne er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Ifølge bl.a. seniorforsker ved DTU Jens Olaf Pepke Pedersen er det imidlertid urigtigt, at der er videnskabelig konsensus om den menneskeskabte globale opvarmning, idet uenighederne forskerne imellem tværtimod er udtalt. Tallet 97 procent er dog gentaget så ofte i den offentlige debat, at det er blevet "sandheden".

FN's klimapanel (IPCC) hævder gang på gang, at katastrofen nærmer sig. Men klimapanelet er en politisk organisation, der har den bundne opgave at rådgive om tiltag i forbindelse med menneskets udledning af CO2 og den deraf følgende (påståede) globale opvarmning. Opgaven er derimod ikke at undersøge, om menneskets udledning af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren overhovedet er årsagen eller den væsentligste årsag til klimaændringer, og forskningsbidrag med dette tema er ikke velkomne. Der er derfor god grund til at vurdere IPCC's rapporter med kritiske briller.

CO2-udslippet er i den offentlige debat gjort til den store synder, men CO2 er en livsvigtig luftart. Hvis der er under 180 ppm (parts per million) - aktuelt er niveauet ca. 400 ppm - kan planter ikke gro, og alt liv på jorden ville dø. I det meste af jordens historie har CO2-niveauet været væsentligt højere end nu. Indregnes den såkaldte kosmiske stråling og solens indstråling, som professor ved DTU Henrik Svensmark argumenterer for, reduceres betydningen af den menneskeskabte udledning af CO2 kraftigt. Men endnu har ingen forsker kunnet adskille naturlige klimaforandringer fra effekten fra menneskeskabte CO2-udledninger, hævder eksempelvis fhv. statsgeolog og direktør for Forskningsstyrelsen Jens Morten Hansen.

Men kraftigt stigende temperaturer, svindende havis, udtørring af gletsjere og mere ekstremt vejr er vel kendsgerninger, vi skal tage alvorligt og imødegå?

Lad os kigge nærmere på f.eks. temperaturstigning og ekstremt vejr.

Det er en kendsgerning, at den globale temperatur er steget ca. 0,8?C siden 1850. Temperaturen i nutiden ligger imidlertid lavere end i bronzealderen for 3000 år siden, den romerske varmetid for 2000 år siden og middelalderen for 1000 år siden. Hertil kommer, at den globale opvarmning utvivlsomt er gået i stå siden ca. år 2000, selvom CO2-udslippet i perioden er steget. En god markør for udviklingen er plantevæksten, som i form af plantebælter viser klimaet i forskellige regioner. Det interessante her er, at plantebælterne ikke har flyttet sig, og at man i dag fortsat kan bruge et atlas fra 1950 til at orientere sig om, hvor plantebælternes afgrænsning aktuelt befinder sig.

Hvad ekstremt vejr angår, har forskere ved at studere borekerner fra bunden af søer i de kystområder, der oversvømmes, når de rammes af tropiske cykloner, kunnet rekonstruere cyklonaktiviteten gennem de seneste 5.000 år. Der er i denne forbindelse intet, som støtter påstanden om, at den globale opvarmning har øget antallet og styrken af tropiske cykloner. Heller ikke antallet af danske storme og orkaner er steget i takt med den globale opvarmning, fastslår professor emeritus ved Institut for Geovidenskab Johannes Krüger.

I de seneste 120 år er der ikke målt tilvækst i nedbøren over land eller tendens til stigende tørke. Der er ej heller påvist nogen vækst i vandets kredsløb på kloden, idet våde områder tværtimod er blevet mere tørre og tørre områder mere våde (også iht. Krüger)

Det ekstreme vejr i Danmark i sommeren 2018 var efter de fleste forskeres mening, f.eks. Krüger, ikke udslag af global opvarmning, idet det varme vejr var en funktion af velkendte udsving i den såkaldte jetstrøm.

Et helt tilsvarende billede gør sig gældende for havisen, der globalt (Arktis og Antarktis) ikke er nævneværdigt vigende. For vandstanden i havene, der ikke øges i videre omfang end det, der er en følge af tilpasning efter seneste istid. Og for gletsjere, der visse steder af naturlige årsager svinder og andre steder øges (ifølge f.eks. Krüger).

Når forskerne er så dybt uenige, skyldes det, at "alarmisterne" væsentligst bygger deres forudsigelser på matematiske klimamodeller uden dokumentation for, at modellerne kan forklare fortidens klimaudvikling, samtidigt med at der er mange eksempler (f.eks. IPCC's klimamodel fra 2001) på, at modellerne efterfølgende ikke viste sig at "holde vand" i forhold til den faktiske udvikling.

Hvad der er behov for, er fokus på betydningen af den naturlige udvikling i klimaet i forhold til den menneskeskabte udvikling. Indtil vi gennem øgede bevillinger til forskning af mulige naturlige forklaringer på klimaforandringer får et mere oplyst beslutningsgrundlag, bør vi globalt kanalisere de mange klimamilliarder over i miljøpolitikken og derved skabe meget mere sammenhængende natur, sikre dyrenes overlevelse, opnå mindre partikelforurening i vore byer, skaffe alle mennesker rent vand og undgå, at floderne og havene bliver oversvømmet af plastik og andet affald.

Kronik: Klimatiltag eller miljøindsats?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce