Kronik: Uddannelse skal ikke omprioriteres - men prioriteres


Kronik: Uddannelse skal ikke omprioriteres - men prioriteres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Andreas Kallestrup, næstformand, Frit Forum Aarhus, Karin Lunde, bestyrelsesmedlem, Frit Forum Aarhus, Martin Jensen, bestyrelsesmedlem, Frit Foru

Billede
Debat. 

I anledningen af det forestående folketingsvalg ønsker vi i Frit Forum Århus at sætte fokus på en af vores absolut vigtigste samfundsinstitutioner: Vores uddannelser. Dagsordenen op til valget bugner af vigtige emner, og her skal uddannelse være at finde i toppen. Uddannelse er helt grundlæggende for Danmarks fremtid.

Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog ved efterårets finanslovsforhandlinger, at omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kultur til stadighed skal stå ved magt frem til 2022. Dette på trods af, at finanskrisen blev erklæret slut allerede i 2015.

Det betyder, at danske skoler, gymnasier og universiteter fortsat hvert år skal spare to procent af deres budget. Samlet set løber det op i mere end 800 millioner kroner årligt. De mere end 800 millioner kroner årligt vil regeringen sætte til side på en "opsparingskonto" og senere tage stilling til, hvordan skal fordeles.

Regeringen har meldt klart ud, at pengene vil blive ført tilbage på området. Mere præcist kan man dog ikke komme det, hvorfor omprioriteringsbidraget de facto kan forstås som nedskæringer. Hele omprioriteringsballaden giver altså regeringen autonomi til at bestemme præcis, hvilke snævre interesser, der skal tilgodeses, når de mere end 800 millioner kroner skal "omprioriteres" en gang årligt.

Hvis regeringen havde uddannelsesinstitutionernes kvalitet og faglighed i højsædet, ville den lade institutionernes lærere, undervisere og ledere råde over pengene egenhændigt, da de er hverdagens eksperter på uddannelsesområdet.

Regeringen skal have ros for at have indset, at nedskæringerne på erhvervsskolerne var modstridende med regeringens egne politiske ambitioner, og derfor fjernede omprioriteringsbidraget her i efterårets forhandlinger. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke kun erhvervsskolerne, der lider under nedskæringerne, det gør alle landets uddannelsesinstitutioner.

Færre ressourcer er ensbetydende med et lavere fagligt niveau; utilstrækkelig forberedelsestid til underviserne, annullering af mentorordninger, manglende mulighed for lektiehjælp og inddragelse af støttelærere, når behovet er der. Pengene rækker simpelthen ikke.

Når vi fjerner understøttende ordninger som disse, skævvrider vi uddannelsessystemet til ulempe for de svageste elever. De elever, der netop drager fordel af ordningerne, fordi de ikke har mulighed for at få støtten hjemme ved køkkenbordet efter skole. Vi fratager dem reelle lige muligheder. Vi slækker på velfærdsstaten og hæmmer deraf dén sociale mobilitet, vi i Danmark ellers bryster os af at varetage.

Ikke bare har det store negative konsekvenser for de børn og unge, der rammes hårdt, det vil på længere sigt også komme til at skade Danmarks økonomi. Talentmasse vil gå tabt. Vi vil i fremtiden komme til at mangle netop de børn og unge, vi i dag smider på gulvet, til at varetage vigtige jobs i samfundet. Nedskæringerne er skævvridende, uretfærdige og på længere sigt et økonomisk selvmål.

Men okay, man kan vel altid spare to procent i budgettet igennem effektiviseringer? Ja, det kan man - hvis man ingen ambitioner har. Det har vi, og det bør regeringen også have.

Nedskæringerne skal stoppes. De skal ikke stoppes fra 2022. De skal stoppes nu. Vi skal forhindre, at konsekvenserne af skolernes faldende faglige niveau ikke når at manifestere sig yderligere. Niveauet skal igen nødvendigvis hæves for at sikre, at de offentlige uddannelsesinstitutioner er et sted for alle uanset baggrund.

Vi ønsker, at børn og unge på tværs af sociale lag skal lære sammen. Vi ønsker, at de stærke elevers naturlige overskud og læringslyst skal komme andre til gode. Og vi ønsker, at alle elever har reel mulighed for at gøre alvor af denne lyst, har reel mulighed for at udvikle sig. Af den grund er de understøttende ordninger, som trinvist forsvinder som konsekvens af nedskæringerne, alfa og omega. En forudsætning for at nå disse mål er, at de stærke elever forbliver i de offentlige skoler, at de ikke samler sig på få udvalgte skoler. Det kræver et højt fagligt niveau at holde på de stærke elever - og det kræver ressourcer at holde et højt fagligt niveau.

Et højt fagligt niveau på uddannelserne skal være vores ambition. Det skal være både en nuværende og en kommende regerings ambition. Vi skal som et af verdens rigeste velfærdssamfund bestræbe os på reelle lige muligheder.

Uddannelse er uomtvisteligt den vigtigste motor for den sociale mobilitet, hvorfor uddannelse nødvendigvis må forstås som en investering og ikke en udgift. Omprioriteringsbidraget modarbejder denne ambition.

Kronik: Uddannelse skal ikke omprioriteres - men prioriteres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce