Kultur - det er noget vi oplever sammen


Kultur - det er noget vi oplever sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Direktør, Kunsten, Aalborg Gitte Ørskou
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Debat. 

Undersøgelser viser, at danskerne er det folkefærd i verden, der mest hyppigt besøger museer sammen med andre. Det betyder altså, at man sjældent besøger et museum alene, men næsten altid i selskab med andre mennesker. Den kulturelle aktivitet bliver dermed også en social aktivitet, der styrker de sociale bånd mennesker imellem. Vi ser det på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, hvor jeg har min daglige gang. Familier, veninder, mennesker i læringssituationer, børn og voksne. På kryds og tværs samles de omkring kunsten og topper gerne deres besøg op med en frokost eller en anden form for aktivitet, der er social snarere end kulturel.

Forleden viste min yngste datter, der netop er fyldt 10 år, mig en tegning, hun havde lavet i skolen. De havde fået til opgave at præsentere deres mor i ord og billeder, og min datter var ikke karrig med sine ord. Hun skulle bl.a. beskrive en oplevelse, hun havde haft med sin mor, og ordene faldt således, i uredigeret form: "En af de rigtig sjove oplevelser var meget inspirerende og spændende. Det var noget af det bedste vi har prøvet sammen, fordi vi var helt alene uden søskende. Det var moskov (Moesgaard) museum. Det var, fordi vi skulle se en ny udstilling, den blev kaldet middelalderudstilling. Den var virkelig god og inspirerende. Det var også, fordi det var kun mig og min mor, og det plejer at være sammen med mine søskende og far".

Det var ikke én af de talrige ture i diverse tivolier og sommerlande, hun her bed mærke i, ej heller de endeløse ture i H&M og Joe and the Juice. Nej, for hende var det en tur på Moesgaard Museum, som har været så særlig, at den fæstnede sig i en 10-årigs erindringsbillede.

Når det kulturelle og det sociale krydser klinger, så tror jeg på kunstens og kulturens dannende potentiale. Når min datter husker turen til Moesgaard Museum som noget særligt, så skyldes det naturligvis først og fremmest, at de der er hamrende dygtige til at formidle deres historiske samlinger. Men hun mærker samtidig noget andet. Et nærvær med sin mor om noget, der er større end hende selv. En historisk bevidsthed, der pibler frem dér midt i samværet og nærværet omkring noget tredje, der både handler om hende selv og hendes familie og en historie, hun forbinder sig med. Måske hun også kunne mærke, at moderens interesse var noget mere tændt end i H&M, hvor hun som regel også har mig for sig selv, og til sammen gør alle disse sansninger besøget på museet til den oplevelse, hun bærer med sig.

Som så mange andre danskere har den 10-årige fat i kunsten og kulturen som en fællesskabsmarkør, man samles om - og et fristed alene med mor. Vi ser i danskernes forbrugsmønstre, at et stigende antal borgere gerne vil kunst og kultur. Vi har bare svært ved at finde andre argumenter for det inden for en samfundsmæssig nytteterminologi. Borgerne vil altså kunst og kultur, fordi vi kan se, at de opsøger det. De går i teateret eller på museum, fordi det giver dem en oplevelse. Men når de i undersøgelser bliver spurgt, hvordan de helst vil prioritere de offentlige budgetter, så sætter de alle sammen kulturen på den absolutte sidsteplads. Vil du helst behandles for kræft eller se et teaterstykke, kunne man også spørge?

Svaret synes at give sig selv for os alle. Og så bliver der ikke rigtig lyttet fra politisk hold. Under folketingets afslutningsdebat glimrede kulturen med dens fravær, og nævnes den endelig, så er det i samme sætning som ordet besparelser. Medmindre kunsten og kulturen har effekt for noget andet - altså læring, sundhed, økonomisk udvikling eller lignende. Flere undersøgelser og eksperimenter viser, at der skam er afledte effekter som disse ved mange kunst- og kulturoplevelser. Men disse er blot ikke så fremtrædende, at offentlige investeringer i kultur står først på den politiske ønskeseddel.

Så hvad skal det gøre godt for, kunne man spørge? Hvordan skal vi effektmåle det uforklarlige i, at vi drages mod kunst- og kulturoplevelser hånd i hånd og sammen oplever og erfarer og erkender i et helt særligt møde? Det er sikkert godt for nationaløkonomien og på levetiden i det lange løb, men lige dér, hvor mødet finder sted, kiler oplevelsen ind og fæstner sig i 10-åriges erfaring med verden og relationer. Med andre ord: Mødet med kunst og kultur er altid også et socialt møde. Kunsten og kulturen er et gode for den enkelte samfundsborger, og kunsterfaring kan modne og danne os. Men kunsten og kulturen er også godt for vores evne til at være et samfund.

Når mit hjerte vokser over min datters refleksion, så krymper det sig samtidig over, hvor langt nede på den politiske prioriteringsliste, kunsten og kulturen befinder sig. De uforståelige kunstoplevelser sætter sig, kiler sig ind i en hverdag brolagt med virkelighed, og dér skaber de mulighed for en anden slags refleksion. Man har ikke brug for disruption, når man har kunsten. Når man har forfatteren Naja Maria Aidt til at beskrive, hvordan man kaperer sit barns død, som hun formåede i bogen "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage", så mærker man, hvordan kunsten formår, for en stund, at gribe det ubegribelige. For virkeligheden er kompleks og uforståelig. Netop derfor har vi brug for kunsten i samfundet.

Kultur - det er noget vi oplever sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce