Læserbrev: Alt for mange penge til jernbanedrift


Læserbrev: Alt for mange penge til jernbanedrift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Sunesen, Ådalsvej 28, Risskov
Axel Schütt
Debat. 

I midten af attenhundredtallet blev kongeriget Danmarks mindst danske by, København, dansk-national - i hvert fald, når københavnske interesser kunne kombineres med det nationale. Kongeriget skulle organiseres, så det kunne tjene hovedstaden.

De østjyske byer var indforståede hermed, hvis de kunne trække den planlagte jyske længdejernbane ud til vandkanten i modsætning til de slesvigske baner, der gik lige ud med stikbaner til byerne. Senere fik tyskerne skyld for, at de slesvigske baner skulle føre tyske soldater til den danske grænse, men det var altså danskerne, der byggede banerne for at føre soldater og forsyninger sydpå.

Den østjyske bane blev en stor succes de næste hundrede år, der blev en uhørt vækst i industri og beskæftigelse og dermed i folketal og selvbevidsthed. I løbet af 1930'erne øgedes trafikken på vejene, og regeringerne reagerede ved at lægge begrænsninger på rutebilerne for at støtte DSB, der fik monopol på de bedste strækninger. Det var en kortsynet politik, for det gjorde det sværere at få et selvbærende bus-rutenet, og det blev der mere og mere behov for, efterhånden som et stort antal privatbaner blev nedlagt.

I 1994 åbnede den Østjyske Motorvej i fuld længde efter ca. 15 års byggeri. Allerede da havde dele af motorvejen sat sit præg på Østjylland, fordi mange virksomheder søgte hen til vejen. Engang var erhvervsaktiviteter afhængig af havne, så af jernbaner, men nu er det motorveje. Man begyndte at tale om Den Østjyske Millionby, der som et langt bånd rakte fra Randers til Kolding. Det er motorveje, der booster udviklingen i dag.

Det er dyrt at bygge nye motorveje, men dobbelt så dyrt af bygge nye jernbaner. Banen fra København til Ringsted kostede 200 millioner kroner pr. km, motorvejen fra Herning til Holstebro 100 millioner kroner pr. km. Banen kræver dyrt specialmateriel for trafikken samt tilslutning til andre transportformer. Motorvejen kan hvad som helst køre på - bare der bliver afviklet passende hurtigt, og der er tilslutning til det øvrige vejnet.

Den nuværende regering har brugt for meget på skinner og for lidt på veje: Fire gange så mange penge på jernbaner som på veje. Infrastrukturplanen på i realiteten 61,2 milliarder kroner til veje og 71,5 milliarder kroner til baner viderefører noget af fejlinvesteringerne.

Det er rimeligt at gøre metroen i København færdig, metroen er fantastisk dyr, men genial ved at trække trafik væk fra overfladen i en storby. Det er ikke urimeligt at lave togforbindelse under Femern Bælt i forbindelse med eksisterende danske og tyske jernbaner, når jernbanen er brugerbetalt. Det problematiske er, at 90 procent bilister brugerbetaler for 10 procent togpassagerer, når der i øvrigt findes udmærkede buslinjer til den offentlige transport.

I regeringens plan er der er sat for mange penge af til jernbaner, der intet afkast giver. Derfor bør infrastruktur-planen reduceres til ca. 60 milliarder kroner til veje og 40 milliarder kroner til baner - det er inklusive udgifter til fremtidens tog, dvs. 100 milliarder kroner i alt.

Læserbrev: Alt for mange penge til jernbanedrift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce