Læserbrev: Bymiljø kontra arkitektur


Læserbrev: Bymiljø kontra arkitektur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Klaus Bjerre, Norsgade 19, Aarhus
Billede
Debat. 

Arkitektur kan fremme bymiljø. Men arkitektur kan også forringe bymiljø.

I Aarhus ser vi en række nye bygninger skyde op i midtbyen. Stadsarkitekt Stephen Willacy udbrød begejstret om en bygning, der bryder med omgivelserne: "Det er et byggeri, der overrasker. (...) Hov, hvad sker der lige her?" (om den leopardmønstrede kasse, Nørre Alle 78, jf. artikel i Stiften 24. februar.). Mange andre tænker, at bygningen er aldeles ude af trit med omgivelserne og fremstår som en øjebæ.

Der er behov for et opgør mod tendensen til at opføre bygninger, der bryder med bymiljøet. Willacy finder, at en ny bygning skal afspejle nutiden og spørger, om nye huse overhovedet skal være tilpasset nabobygningerne. Det ligger i tråd med en tendens blandt en del arkitekter, at enhver ny bygning skal være et værk i sig selv og skal skille sig ud ved at være markant og anderledes. De mener tilsyneladende, at man for enhver pris skal undgå at bygge efter tidligere epokers retningslinjer og æstetik.

Et par nyere bygninger i Høegh Guldbergsgade, som er opført, så de harmonerer med gadens miljø, får denne nedladende kommentar fra stadsarkitekten: "Det er ren copypaste. (...) Helt uden forbindelse til nutiden". Han finder, at det er uskadeligt og ikke udfordrer nogen. I stedet skal Aarhus have en arkitekturpolitik, "hvor vi vil pege fremad, hvor Aarhus skal være en anerkendt arkitekturby".

Med en sådan arkitekturpolitik kan man ikke værne sårbare bymiljøer i Aarhus. Vi har kvarterer, hvor det er helheden, som gør kvarteret til noget særligt. De enkelte huse er måske i sig selv ikke noget særligt, men i helheden spiller de fint sammen og udgør et kulturmiljø.

I Øgadekvarteret har vi både realiserede og planlagte bygningsprojekter, som strider mod den bygningskulturelle arv i området. Livskvaliteten for kvarterets beboere hænger sammen med den æstetik og det rum, som er sat af historiens spor. Mere eller mindre spændende arkitektur med store glasflader, flade tage etc. skaber hverken en god by eller øget livskvalitet.

At lave konstruktioner, som ikke respekterer omgivelserne, er ikke god arkitektur. Man må indse, at en bygning, der kan være rigtig ét sted, er helt forkert et andet sted.

Der er behov for, at byrådet sætter sig igennem og sætter regler for, at bymiljøet skal gå forud for arkitektoniske påfund.

Læserbrev: Bymiljø kontra arkitektur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce