Læserbrev: De oversete søskende - hvor går de hen?

syge børnforældresøskendebrorsøsterhjælpudsattehospital nex

Læserbrev: De oversete søskende - hvor går de hen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn til syge søskende glemmes alt for ofte i sundhedssystemet og efterlades alene med deres tanker. Når et barn i familien rammes af sygdom, rammes hele familien og dens hverdag, men på trods af at vi ved dette, tilbydes der stort set ingen støtte til søskende til børn i sundhedssystemet.

Når et barn eller en teenager bliver ramt af sygdom, står der ofte en eller flere søskende i baggrunden, som glemmes i det offentlige behandlingssystem. Der er ganske enkelt intet tilbud til dem, de må klare sig selv eller håbe på, at mor og far eller andre kan træde til.

Der må og skal være et berettiget fokus på den syge, men vi må ikke glemme, at der ofte er søskende, der lades i stikken, og som kan have svært ved at finde nogle udenforstående at tale med om alle de svære tanker, der kan melde sig, når bror eller søster kæmper med f.eks. en spiseforstyrrelse eller får konstateret diabetes. Det er ikke altid lige let at skulle tale med mor eller far, som også er meget kede af det. Som barn ønsker man ikke at være til besvær i en hverdag, der måske allerede er blevet vendt på hovedet, og hvor man kan se, at mor og far i forvejen har mere end hænderne fulde med de nye problematikker, der er styrende for hverdagen.

Når man er barn, er der ikke noget, man hellere vil end at være ligesom alle de andre. Derfor kan det også være svært at mærke efter og at nå frem til en erkendelse af, at man kan have brug for at tale med nogen. På trods af at mor og far gør alt det bedste, de kan, for familien, er det ikke altid, det er muligt at tilgodese alles behov i en svær og presset situation. Spørgsmålet bliver, om vi kan være bekendt at overlade det til heldet eller tilfældighederne, om der er nogen i familiens nærhed, som går ind og tager denne opgave på sig.

I en by som Aarhus må vi kunne skrue en ordning sammen, som tilgodeser søskende til de syge børn, også gerne i en ramme, hvor psykiatrien ikke nødvendigvis er første prioritet, men i stedet kan tilknyttes efter behov.

Jeg vil derfor opfordre byrådet til at tage denne problematik op. Nogle gange er det så lidt, der skal til for at lette meget.

Læserbrev: De oversete søskende - hvor går de hen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce