Læserbrev: En århushistorie om herbergspladser


Læserbrev: En århushistorie om herbergspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Det er ikke overraskende, at Aarhus Kommune påstår, at der er ledige herbergspladser. Hvis det modsatte var tilfældet, ville de ikke leve op til deres ansvar!

Vi har hørt sangen, om at der er pladser nok, fra både embedsmænd og kommunalpolitikere. Forsvaret inkluderer også altid en henvisning til, at der er ledige pladser på en sovesal; de såkaldte natpladser, hvor man kan komme ind ud på aftenen og blive smidt ud om morgenen. Nogle gange benævnes disse pladser også akutpladser, hvilket er helt misvisende. Det vender jeg tilbage til.

Der er (mindst) to problemer ved de natpladser, der tilbydes. Det ene er, at ikke alle hjemløse føler sig trygge ved at sove sammen med andre. Det andet problem er, at man ikke hjælper den hjemløse med at få løst sine problemer bare ved at give en hjemløs tag over hovedet for natten. Derfor har man også skrevet i lovgivningen, at kommunen skal tilbyde de hjemløse, der har behov for det, en plads på et herberg. I vejledningen til loven står der desuden nogle kloge ord om, at stedet skal yde omsorg og støtte og give den hjemløse rådgivningen og vejledning. Alt dette for at hjælpe den hjemløse med at få styr på de problemer, der har gjort vedkommende hjemløs.

Det er selvfølgelig ikke muligt at give særlig meget omsorg og støtte, når tilbuddet består af en madras på gulvet.

Hjemløse i Aarhus ved godt, at der ikke er pladser nok. Det betyder også, at de har lidt svært ved at skulle tage ud til Nordbyen for at være med i lodtrækningen om den ene plads, der er. Selvom de har to såkaldte akutpladser, er det kun den ene, der er i spil. Desuden oplyste Nordbyen også, at de havde en venteliste på 10-15 personer til deres døgnpladser.

På samme vis kan det virke håbløst at tage ud til Østervang for at få en kold spand vand i hovedet. Hjemløse har nederlag nok i bagagen. De har ikke brug for flere.

Hvordan Jakob May (i en artikel 30. november) kan påstå, at der er pladser nok, når der er venteliste, må man bede de højere magter om at forklare. Hvis Gud kiggede ned fra sit helikopterperspektiv, ville han formentligt se verden nogenlunde sådan her:

Hjemløse kommer i en lind strøm i løbet af dagen og banker på herbergets dør. De afvises på grund af pladsmangel. Den hjemløse tager videre til næste herberg eller opgiver. På et tidspunkt hen på aftenen kommer en af de faste beboere lidt småbedugget hjem og bliver smidt på gaden, og vups; der er en ledig plads. Det noteres.

Endnu mere grotesk kan billedet males, hvis værelset skal istandsættes, før der kan flytte en ny ind. Så kan man på papiret have en ledig plads i mange dage. Det tæller alt sammen i statistikken, men det giver ikke plads til en af de mange hjemløse, der lægger vejen forbi.

Aarhus har oplevet en eksplosiv stigning i antallet af hjemløse, men der har ikke været tilsvarende stigning i antallet af nye herbergspladser. Der er kommet lidt på ungeområdet, men langt fra noget, der modsvarer den stigning på flere hundrede procent, vi har set.

Tilmed vil stederne for unge hjemløse på Grønnegade og Havnegade ikke tage imod unge, der henvender sig i døren. Aarhus Kommune har ganske enkelt sløjfet det ellers hæderkronede og lovbestemte selvmøderprincip for de steder. Så kan man jo godt forstå, at folk ikke længere banker på døren. Selvmøderprincippet er en vigtig årsag til, at man i mange år har betegnet herbergerne som akutberedskabet på hjemløseområdet og pladserne som akutpladserne.

I de senere år, hvor der bare er kommet flere og flere hjemløse, har kommunerne med Aarhus og København i førersædet, haft så høj en belægningsprocent på herbergerne, at man ikke længere kan (eller vil) tilbyde folk en akutplads. Og frem for at gøre noget ved grundlæggende at afskaffe hjemløshed har man udvandet akutberedskabet, så man nu taler om akutpladser som den blotte mulighed at få tag over hovedet.

Social- og beskæftigelsesudvalget skal for eksempel på sit møde 5. december diskutere, om man skal åbne Rådhuset for hjemløse. Det er ædelt, men en symbolsk handling, at man vil lukke hjemløse indenfor, men hjemløse har vel også krav på at få et tilbud, der er tilpasset de problemer, de har?

Ambitionsniveauet bør ikke bare være, at hjemløse skal overleve. Det bør være, at man skal give dem et relevant tilbud, hvor den hjemløse kan få tid og støtte til at komme tilbage på rette spor igen.

Læserbrev: En århushistorie om herbergspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce