Læserbrev: Plads til alle i folkeskolen - kommunen SKAL prioritere midlerne til det


Læserbrev: Plads til alle i folkeskolen - kommunen SKAL prioritere midlerne til det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening, og Cecilie Harrits, formand for Skole og Forældre Århus
Billede
Debat. 

I Aarhus Kommune stiger antallet af børn år efter år. Men pengene følger ikke med. I det forgangne år havde specialundervisningen et underskud på 34 millioner kroner, og det forventes at vokse med yderligere fire millioner i det kommende år. Børn og Unge forvaltningens egen økonomianalyse viser entydigt også, at området er underfinansieret.

Alligevel er der ikke flere midler at finde i borgmesterens udkast til budget 2020-2023. Uforståeligt og utilstedeligt. Negligeringen af finansieringen af opgaverne i folkeskolen må stoppe, og Aarhus Kommune SKAL prioritere et bedre betalingsbudget.

For både forældre og lærere er inklusionen det vigtigste at investere mere i. Ikke overraskende, for udgifterne til skolevæsnet i Aarhus er cirka det samme som i 2009. Det er opgaverne bare ikke, og det er problematisk. Underbudgetteringen har medført underskud, og underskuddet fra specialundervisning dækker skolerne i dag ved at tage penge fra almenområdet eller de øvrige specialpædagogiske tilbud.

Vi kan ikke stå inde for, at almenområdet udsultes, fordi specialområdet er underfinansieret. Måske bliver hullet i kassen midlertidigt dækket, men til gengæld skaber det en negativ spiral med konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsvilkår. Det er utopi at forestille sig, skolerne skaber inkluderende læringsmiljøer i almenklasserne, som alle børn har brug for, når begge områder bløder.

Det her er et nødråb. Kommunen og de andre aktører kan ikke blive ved med at vende det blinde øje til. De skal sætte en prop i, så medarbejderne på de folkeskoler, får de nødvendige rammer.

Otte ud af ti lærere på landsplan oplever, at deres elever ikke får tilstrækkelig støtte i skolen, og medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning må lade børn og forældre vente i op til seks måneder på vurdering af hjælp. Oveni det oplever tre ud af fire forældre, at økonomien har indflydelse på, hvilket tilbud deres barn får. Det er ganske enkelt ikke godt nok og kræver handling. Det undergraver folkeskolen og alle i og omkring den. Rammerne og vilkårene for at skabe gode, inkluderende læringsmiljøer i dag afspejler ikke opgavernes stadigt voksende størrelse og kompleksitet.

Men løbet er ikke kørt. Byrådet kan blot følge Børn og Unges egen analyse af økonomien og tilføre de små 40 millioner og bringe Aarhus op på landsgennemsnittet i forhold til specialområdet.

For folkeskolerne i Aarhus vil det betyde, at økonomien hænger bedre sammen. Det vil give bedre muligheder for at iværksætte og udvikle specialpædagogiske tilbud, så børnene kan få den hjælp, de behøver og har krav på. Det vil fremme læringen og løfte trivslen blandt eleverne - samt blandt de medarbejdere, der er så vigtige.

Århusianerne ser gerne, kommunen investerer i byens yngste og udsatte borgere. Netop derfor har borgerne i forbindelse med byrådets 150 år også valgt, at 30'ernes bedste byrådsbeslutning var stiftelsen af Svagbørnskolonien. Med en investering i folkeskolen og i stærke inkluderende fællesskaber kan de nuværende byrådsmedlemmer gentage succesen og gøre sig forhåbninger om en plads i lokalhistorien. Og vigtigere endnu: De kan gøre en reel forskel for byens omtrent 28.000 skolebørn.

Læserbrev: Plads til alle i folkeskolen - kommunen SKAL prioritere midlerne til det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce