Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

"Tal dansk, din sorte hund"


"Tal dansk, din sorte hund"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


MF for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen
AlexAhrendtsen
Debat. 

Inden menneskeretsinstituttet og Det radikale Venstre får krydderen i halsen og ringer til politiet på grund af ovennævnte overskrift, må jeg hellere sige, at det er et citat fra Ludvig Holberg og hans udødelige komedie "Jeppe på Bjerget", og den sorte hund er sagføreren, fordi han går klædt i sort og lirer latinske fraser af sig.

I dag har engelsk afløst latin. Havde Ludvig Holberg levet i dag, så havde sagføreren talt engelsk, og Jeppe heddet Brian, men han ville stadig have ladet ham sige: Tal dansk, din hund. Sandheden er, at vore uddannelsesinstitutioner i stigende grad overgår til dansk. Jeg har siden mit valg til Folketinget i 2011 forsøgt at sætte det på dagsordenen for at ændre udviklingen, men hverken de borgerlige eller venstrefløjen har hidtil interesseret sig for sagen. Det burde de ellers.

Rapporter har dokumenteret, at studerende på videregående uddannelser, herunder professionsuddannelser, lærer mindre, når undervisningen er på engelsk i stedet for på dansk, og underviserne bliver ringere, når de skal gøre det på engelsk. Alligevel fortsætter man med at udbyde flere og flere uddannelser på engelsk. Det er der en god grund til. Der er penge i skidtet. Man kan nemlig tiltrække EU-studerende, som dermed udløser penge fra staten, og man kan få studerende uden for EU, de såkaldte tredjelandsborgere, som betaler den fulde studieafgift.

Da jeg sidste år blev optaget på det fransksprogede universitet i Lausanne i Schweiz, måtte jeg aflægge en sprogprøve, der skulle bestås for at kunne studere der. Ret og rimeligt måtte man mene, for kan man ikke fransk, kan man heller ikke følge undervisningen. Da Schweiz har aftaler med EU og dermed forpligtet på at følge de samme regler, tænkte jeg, at vi måtte kunne lave noget tilsvarende i Danmark, så jeg har derfor spurgt uddannelsesminister Søren Pind om en danskprøve som optagelseskriterium. Hans svar kom før sommeren, og det var positivt. Det kan man godt - i et vist omfang. Uddannelse er en national kompetence, men for EU-borgere skal man sørge for, at en forudgående sprogprøve er "objektivt begrundet", som det hedder, og for tredjelandsborgere, dvs. borgere uden for EU, er der ingen begrænsninger overhovedet. Ministeren svarede, at det ville indgå i det videre arbejde.

Det er bare om at komme i gang. En sprogprøve ville spare os for en masse skattekroner. EU-borgere har ret til SU, når de bliver optaget, så længe de arbejder 10-15 timer om ugen. Det er der masser af unge mennesker, der har opdaget. De tager til Danmark, læser på en engelsksproget uddannelse, får SU og arbejder samtidig ved siden og gør det sværere for danske studerende at finde et studiejob. Hvert år udbetaler den danske stat 400 mio. kr. til udenlandske studerende. Et tal, der stiger år for år. En dansk sprogprøve ville sætte en stopper for denne uddannelsesturisme. Kun et fåtal ville søge, fordi de ikke har de fornødne danskkundskaber.

Vi ville spare hundredvis af millioner, som vi kunne bruge på at forbedre alle videregående uddannelser. Samtidig ville de videregående uddannelser ikke have nogen tilskyndelse til at oprette alle disse engelsksprogede uddannelser med kaudervælsktalende undervisere. Så hvad venter vi på? Regeringen. Og vælgerne. Mon ikke murer Madsen bliver knotten, når det går op for ham, at hans skattepenge går til at finansiere engelsksprogede uddannelser i stedet for at uddanne hans børn på dansk?