Vi er lykkelige - men sure. Det er samfundets skyld - eller er det?


Vi er lykkelige - men sure. Det er samfundets skyld - eller er det?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Sur lykke: Har vi danskere fået et stort selvskabt problem ?

Hvordan kan det være at vi, som er udnævnt til et af verdens lykkeligste samfund, synes, at vi står overfor flere og flere problemer og bliver mere og mere utilfredse og mange børn og unge føler sig usikre, ulykkelige og får problemer?

Vi har et af verdens største skattetryk og flest offentlig ansatte pr. indbygger. Alligevel er mange danskere utilfredse med det offentliges indsats. Utilfredse med de politikere, vi selv har valgt.

Utilfredse med børnepasningstilbud, skolesystemet, trafikforhold, boligtilbud, arbejdsforhold og chefen. Med sundhedsvæsenet, velfærdsforhold, ældrepleje m.m.

Vi kræver og forlanger endnu mere af samfundet, uden måske at gøre os klart, at vi selv er en del af samfundet og derfor naturligvis selv har ansvar for individuelt og kollektivt positivt at arbejde for at bidrage til familiens og landets udvikling og bedste situation.

Skal vi ikke starte det nye år med ikke beklage os så meget og ikke tro og sige, at det altid er andres skyld. Vi kunne begynde med os selv og erkende, at Danmark stadig er et af verdens bedste samfund.

Er vi blevet for selviske og egoistiske? Vil vi alle have mere end vi bidrager med?

Tror flertallet, at vi ved at forhøje skatten yderligere får løst alle opgaver og derved vore problemer? Eller skal vi starte det nye år med selv at tage initiativ til at forbedre vores situation.

Hvis man vil lave en grønlændervending i en kajak, skal man selv lære at komme helt rundt og ikke hænge med hovedet nedad og drukne. Vi skal ikke forvente, at der altid kommer nogen og redder os. Vi skal gøre op med den opfattelse, at det hele er samfundets skyld.

Det nye år er lige startet med et kæmpebrag af nytårsfyrværkeri for mange millioner, der gik op i røg. Penge, der måske kunne have været brugt mere konstruktivt end at være årsag til mange personskader, hærværk og brande.

Men i et frit samfund vælger vi selv, hvordan vi vil prioritere, men må også tage konsekvenserne af vores handlinger. 1. nytårsdag lå alt fyrværkeriaffald ikke blot på eget område, men på veje og andres grunde. Men næste dag har vi stadig tømmermænd og ikke lyst til at fjerne affald efter os.

Men hvis ansvar er det så? Og så undrer vi os over, at de unge laver grafitti, hærværk og smider dåser og pizzabakker på gaden. Vi har ikke opdaget, at mor kommer ikke og rydder op efter os.

Danske forældre: Når I sætter børn i verden, påtager I jer et stort ansvar, som I ikke kan uddelegere til børnehavepædagoger og lærere. For børnenes og samfundets skyld er det forældre, der må prioritere og give sig tid til at lære børnene at udvikle sig godt til glæde for dem selv og for samfundet. Opstille leveregler for børnene, vise muligheder og sætte grænser, afsætte nødvendig tid sammen med dem og give dem den nødvendige opmærksomhed og kærlighed.

Forældre kan ikke købe sig fra ansvar med nyt legetøj, computerspil eller dyrt modetøj. Vi ved, at mange børn bliver materielt snotforkælede, men desværre ofte er i underskud med opdragelsesmæssige færdigheder, der gør det sværre for dem i børnehaven eller skolen.

Her skal pædagoger prøve at indhente forældres forsømmeligheder. Her kunne vi mennesker lære af dyrene. Her lærer forældre dyreungerne at færdes i en farefuld verden og undgå at blive ædt. Lærer dem færdigheder, så de selv kan skaffe mad og lærer dem at kunne færdes individuelt og i flokken.

Jeg ville ønske, at vi i det nye år ville fokusere lidt mere på alt det positive i Danmark og afsætte meget mere tid på vore børn og unge, så de får en maksimal udvikling til gavn for dem selv, familien og hele det fremtidige Danmark.

Vi er lykkelige - men sure. Det er samfundets skyld - eller er det?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce