Madanmeldelse: Klassisk 65

En helt almindelig søndag aften på Klassisk 65 i Jægergårdsgade.

Foto: Kim Haugaard/Scanpix Denmark

Madanmeldelse: Klassisk 65

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Jægergårdsgade ligger en af byens institutioner, Restaurant Klassisk 65, der i en årrække har excelleret i flamberede tilberedninger og parisisk bistro-stemning.

I en tid, hvor den ene konceptrestaurant efter den anden popper frem, skiller Klassisk 65 i Jægergårdsgade sig ud med sin autentiske charme og klassiske franske bistro-anretninger.

Det har den gjort med så stor succes, at den for år tilbage åbnede søster-restauranten Klassisk Fisk på Nørregade, og sidste knopskud på træet bliver Strandvejens Bistro & Vinbar i Risskov, som åbnede i begyndelsen af november.

Travlhed og ekspansion til trods kan det dog kort konstateres, at Klassisk 65 stadig leverer varen, når det kommer til gedigne franske retter samt en tæt og hyggelig atmosfære på den ene side og pulserende parisisk boheme-oplevelse på den anden side.

For Klassisk 65 er en hybrid. I for- og eftermiddagstimerne tilbydes der hjemlig hygge og plads til nærvær og fordybelse. Mens aftentimerne, torsdag til lørdag hovedsagligt, byder på champagnesabel og løssluppen intens atmosfære.

Omvendt står søndagen på familiebrunch og sundayblues med selveste Chet Baker på anlægget. Fælles for oplevelserne er klassisk 65's insisteren og tro på autentiske oplevelser frem for ditto konceptbaseret.

Tæt bespisning

Som den opmærksomme læser måske allerede ved, eller i hvert fald har regnet ud, så er Klassisk 65 et sted, hvor man sidder tæt. Endog meget tæt.

Det er de nærmest kendt og berygtet for. Og det deler klart vandene mellem dem, som finder det charmerende og dem, som finder det lige rigelig intimt. Derfor også de kontrastfulde forskelle mellem dag og aften og weekend og hverdag på Klassisk 65.

Aftenens ledsager og undertegnede havde tidligere prøvet den løsslupne lørdag aften og besluttede derfor, i anmeldelsens tegn, at teste en mere rolig og cozy søndag aften af. Og antagelserne skulle vise sig at holde stik.

Allerede ved ankomst blev vi taget pænt og roligt imod af aftenens opmærksomme tjener til lyden af jazzede trompet- og saxofon-toner. Stemningen kan vel bedst associeres med den, man oplever på en søndag på en hvilken som helst musikfestival. Så er scenen ligesom sat.

Vi fik selv lov til at vælge mellem et par border og blev hurtigt anvist husets menukort med beskeden om, at vi bare skulle sige til, når vi var klar. Ingen stress og jag her. Betænkningstiden blev samtidig ledsaget af lidt saltet smør og lidt lækkert groft hjemmebagt brød.

Stress leder menukortet dog heller ikke til, som er holdt ganske simpelt med en bondemenu, enkelte forretsudgaver af husets frokostserveringer og en fire-fem hovedretter, hvor den flamberede peberbøf uden tvivl er den ukronede konge, som naturligvis skulle afprøves.

For at komme ordentligt rundt i menukortet, valgte aftenens kvindelige selskab derfor husets tre retters bondemenu til sympatiske 295 kroner, mens undertegnede kastede sig ud i et par franske klassikere i form af chevre chaud til forret, den uundgåelige peberbøf og crepes suzette.

Herlig ged

Efter en kort ventepause ankom aftenens første serveringer. Forretten til aftenens bondemenu bestod af bagt torsk, blomkåls crudité, ditto puré og lidt dild. En fin og let servering, der dog ankom en anelse for kold til både ledsager og undertegnedes side.

Smagen fejlede dog ingenting. Torsken var velbagt og havde en fin tekstur, mens puréen var letcremet og med fin dybde, mens cruditéen tilføjede retten lidt bid. En simpel og smagsmæssigt ligetil anretning.

Flere smagsmæssige nuancer var der så at spore i husets chevre chaud. Store skiver lækker gedeost på ristet brød og en bund af romaine salat vendt i en syrlig vinaigrette i ledtog med syltede rødløg, cornichoner og karamelliserede valnødder. En velsmagende og cremet gedeost med god syre og karakter, som desværre blev overskygget af en overdoseret vinaigrette og syrlige rødløg. Hertil kunne de sødmefulde, lettere bløde valnødder ikke stille meget op.

Som modspil til forretterne fik vi en klassisk hvid bourgogne chardonnay fra Domaine Duroché fra 2013 som fremstod cremet, gylden, mineralsk og med en let parfumeret næse af sommerblomster. Et fint match til begge anretninger.

Mad med ild i

Udover muligheden for at gæsterne kan sable deres egen champagne, så er en anden af Klassisk 65's ekstravagante attraktioner, deres flambering af både bøffer og pandekager. En gammel tjenergerning, som der efterhånden kun er få restauranter, der sætter tid af til.

Flamberingen skal naturligvis - i flamboyant stil - foregå ude i mellem bordene i restauranten. Gode ting tager dog som bekendt tid, hvorfor man med peberbøffen skal forvente op til 45 minutters ventetid. Ventetiden kan man så bruge på at følge med i tilberedningen af ens peberbøf.

Peberbøffen består af oksemørbrad, som bliver stegt på forhånd, vendt i madagaskarpeber og flamberet kort i cognac. Herefter ristes panden af i, hvad der lignede en kvart flaske portvin og en stor klat smør. Sidstnævnte udgjorde ingredienserne til sovsen.

Efter kort ventetid blev det så også endelig tid til hovedretten. På anmelderens tallerken landede den længeventede peberbøf i et hav af portvinssauce og et ydmygt stykke ristet spidskål, som tilsyneladende kompenserede for de manglende tomater og grønne bønner. Hertil udmærkede fritter.

Om det var forglemmelse eller princip vides ikke, men der blev ikke spurgt ind til ønske om bøffens beskaffenhed, hvorfor den fremstod en anelse for rød til undertegnedes smag. Men det er absolut et spørgsmål om smag og behag, og der blev skam spist op alligevel.

Smagsnuancerne fejlede nemlig intet. En skarp smag af brændt madagaskarpeber og dybe og karakterfulde noter af cognac gik hånd-i-hånd med den kraftige, intense og alligevel sødmefulde portvinssauce. Spidskålen og de rustikt skårne fritter havde derfor kun mulighed for at spille andenviolin.

En fin anretning og et godt supplement til byens mange bøf bearnaise-serveringer, men som dog også kostede den nette sum af 295 kroner. Altså lige så meget som hele ledsagerens bondemenu.

I glasset var husets smagsbasker af en anden verden. Mollydookers, The boxer fra 2015, på ren shiraz er med dens alkoholprocent på 16,5 og kraftige næse af tobak, mørke brombær, tjære og chokolade en absolut værdig modstander til den kraftige servering.

Mindre spradebasse var der over ledsagerens tallerken. Her huserede der et knasende sprødt og saftigt stykke confiteret andelår akkompagneret af en fin og fedmefuld pommes anna, en kraftig sauce samt en sød og skarp rødkål med appelsin. Absolut aftenens bedste servering, hvor den intense sauce holdt det fedmefulde fra anden og det syrlige og sødmefulde smag fra rødkålen fint i skak. En meget harmonisk og veltilsmagt anretning.

Hertil et blødt og fyldigt glas Cotes du Rhone villages fra Domaine de la Guicharde fra 2014. Let og afdæmpet smag af mørke bær med mild garvesyre. Et roligt og harmonisk glas, som passede fint til den smagfulde and.

Klassiske afsluttere

Efter et par kødfulde serveringer var det blevet tid til et par søde afsluttere. På ledsagerens side ankom en blød og cremet panna cotta sammen med mandler, henkogte kirsebær og kandislignende stykker karamel. Fin og ligetil servering, som dog ikke gjorde så meget væsen af sig. Ren margueritterute, som henledte alle tanker til risalamande.

Mere spræl var der over undertegnedes dessert, som endnu en gang stod i flamberingens tegn. To pandekager blev flamberet og smagt til med appelsinjuice, overdrysset med mandelflager og suppleret af to kugler cremet vaniljeis. En relativ simpel servering, men med masser af velsmag og x-factor.

Dermed var det også blevet tid til at sige tak for denne gang. Og absolut på gensyn. For Klassisk 65 kan stadig.

Maden rammer ikke topniveau, og det er tilsyneladende heller ikke ambitionen, men serveringerne emmer stadig af velsmag og engagement. Betjeningen er opmærksom og hyggelig, og atmosfæren kan næsten ikke findes mere autentisk og charmerende i Aarhus.

Med en regning på samlet 1.250 kroner for fire glas vin og seks serveringer totalt bevæger vi os i mellemprislejet. Alt taget i betragtning lander vi derfor også på fire stjerner og en sikker forventning om at vende tilbage inden længe.

Klassisk 65, Jægergårdsgade 65, 8000 Aarhus C, Tlf: 8613 1221, www.klassiskbistro.dk
Åbningstider: Mandag-lørdag 12.15-16.00 og igen 17.30 til sent. Søndag 10.00-14.00 og igen fra 17.30 til sent.
<p>Flambering er en disciplin, Klassisk 65 - som en af de få restauranter i byen - stadig praktiserer for øjnene af de spisende gæster i restauranten.</p>

Flambering er en disciplin, Klassisk 65 - som en af de få restauranter i byen - stadig praktiserer for øjnene af de spisende gæster i restauranten.

Madanmeldelse: Klassisk 65

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce