Når legetøj bliver levende: "Lego Boost" og "Nintendo Labo" er mestre på hvert sit felt

Klaveret i "Variety Kit" er en af de mest komplekse modeller i Nintendo Labo. En Joy-Con-controller "ser", hvilke tangenter, man trykker på, så man kan spille som på et rigtigt klaver - pap-knapperne ved siden af kan sættes i, så man kan spille med katte-, robot- eller nogen helt tredje lyde, og drejer man på dem, forvrænges lyden. Pr-foto

Når legetøj bliver levende: "Lego Boost" og "Nintendo Labo" er mestre på hvert sit felt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nintendos "Labo" er papkassesjov, når det er bedst - mens Lego gør programmering til en leg med "Boost".

I anledning af, at "Nintendo Labo" er på gaden, ser vi nærmere på legetøj, der bryder grænsen mellem det digitale og analoge. Vi ser nærmere på danske "Lego Boost" og japanske "Nintendo Labo", og lad det være sagt med det samme: Der er ikke nogen klar vinder, for de er hver især gode til forskellige ting.

"Lego Boost" er klassisk Lego, hvor man kan bygge fem forskellige modeller (som udgangspunkt, men kun fantasien sætter grænser), via instruktioner på en app, og efterfølgende kan man i appen programmere legetøjet, som så gør tingene i virkeligheden.

"Nintendo Labo" er på sin vis også klassisk Nintendo, idet japanerne igen-igen går helt egne veje og sprænger rammerne for, hvad digitalt legetøj er og kan. I de to kits, der netop er sendt på gaden, kan man bygge henholdsvis fem små eller én stor model i pap, som efterfølgende interagerer på snedig vis med den Switch-konsol, som er et krav for at kunne lege med.

Alle kan være med

Når man åbner et "Labo"-kit, er der adskillige ark pap og en lille pose med ekstragrej, som plasticdimser, elastikker og klistermærker i æsken, og ud af de remedier kan man i "Variety kit" bygge en lille racerbil, en fiskestang, en motorcykel, et hus og et klaver - mens man i "Robot kit" kan bygge en stor mech-robot.

I "Lego Boost"-æsken er der en masse Lego-klodser (847 dele!), ud af hvilke man kan bygge en robot, en kat, en guitar, et køretøj og en autobygger.

For at komme i gang med "Boost" skal man hente den tilhørende app, som er gratis, ned på sin smart-enhed. Appen er indbydende, intuitiv og velfungerende - og den kan bruges helt uden at kunne læse. "Labo" kommer med egen software, som kun kan bruges sammen med en Nintendo Switch. "Labo"-softwaren er også meget pædagogisk og overskuelig, men man skal man helst kunne læse engelsk for at forstå alle instruktionerne. Desuden kan man ved "Labo" gøre uigenkaldelig skade på sine pap-remedier, hvis man ikke følger anvisningerne korrekt - et problem, som "Boost" ikke har, da Lego ikke går i stykker. Der er dog også en stor fordel ved pap-metoden, som jeg vender tilbage til.

Både "Boost" og "Labo" er meget børnevenligt og egnet til familiens yngste. Lego anbefaler "Boost" til børn mellem 7 og 12 år, men yngre børn helt ned til 4 år kan sagtens være med, så snart modellerne er samlet. Nintendo har ingen officiel anbefaling, men børn på 6-7 år kan samle modellerne selv, og efterfølgende kan børn helt ned til 3 år være med - afhængig af spillet.

Det er helt vildt, hvad man kan med pap

Lego-klodserne er i den velkendte Lego-kvalitet, mens der intet velkendt er over "Labo". Materialet er en form for genbrugspap, der heldigvis er meget solidt og kan holde til at blive foldet og brugt efterfølgende.

- Det er helt vildt, hvad man kan med pap, sagde familiens otteårige efter at have brugt næsten tre timer på at samle et klaver. Og det har han ret i: Det er imponerende, hvordan Nintendo har pakket så forskelligt legetøj i én æske med pap og plastic. Når pap-modellerne er færdige, er de lige til at bruge, og her har de en fordel i forhold til "Lego Boost": Alle modeller kan nemlig være samlet på én gang, hvorefter man hurtigt kan skifte mellem de fem spil i "Variety kit". I "Boost" kan man kun have samlet én model ad gangen, så der skal tages tilløb, når man vil skifte fra robotten Vernie til katten Frankie for eksempel, da alt skal skilles helt ad og bygges på ny. Til gengæld kræver "Labo" mere skabsplads.

Når modellerne er bygget, og legen begynder, bliver det tydeligt, at "Labo" og "Boost" vil og kan noget helt forskelligt.

"Labo" er innovativt legetøj, som lægger op til, at børn skal bruge deres motorik og fantasi. Det de gør, kommer til live på skærmen, og det er imponerende, hvor nøjagtigt det hele er. Pap-modellerne kombineres med Switch-konsollens controllere, der via indbygget kamera og gyroskop "ser" og "føler", når man spiller på klaver, fanger fisk, kører motorcykel eller smadrer bygninger som en kæmpe-robot. Det skal prøves, før man tror det.

Lego gør næsten det modsatte. Når modellerne er samlet, flyttes legen over på skærmen, hvor man via appen skal programmere modellerne til at gøre forskellige ting. Robotten Vernie kan for eksempel bevæge sig og skyde til måls ud fra de anvisninger, den får fra appen. Det er en meget pædagogisk tilgang til programmering, som er både sjov og lærerig, for indlæringskurven er blød, og hele oplevelsen er gamificeret, så man bliver belønnet med nye muligheder, i takt med at man bruger tid på at programmere de enkelte modeller. Men med undtagelse af guitaren, som fungerer a la "Guitar Hero"-spillene, er det appen, der sender informationer til legetøjet - og ikke omvendt, som "Nintendo Labo".

Leg og læring

"Labo" er noget af det mest innovative, vi længe har prøvet på gaming-fronten. Nintendo formår endnu en gang at tænke helt ud af boksen, og man kan kun håbe, at tredjepartsudviklere vil tage nogle af idéerne til sig - for "Labo" demonstrerer på fornem vis, hvordan de geniale Joy-Con-controllere kan bruges på et utal af måder.

"Boost" bringer måske tankerne hen på "Mindstorms", men sidstnævnte er en noget dyrere fornøjelse og for alderssegmentet 10+. "Boost" er for de yngste og en sjov og let måde at komme i gang med programmering på. Med en pris på omkring 1000 kroner er det også en relativ billig indgang til digital Lego-leg og læring, såfremt man har en smart-enhed allerede. Og selvom æsken siger 7-12 år, kan yngre børn sagtens være med, når modellerne er samlet.

Et "Labo"-kit koster det halve, men til gengæld skal man have en Nintendo Switch for at kunne være med, og det vil være en show-stopper for mange.

Konklusionen på vores test er, at du ikke skal snyde dig selv eller dine børn for "Labo", hvis du har en Switch - og at Nintendo Switch i den grad bejler til børnefamilierne med den foreløbige spil-portefølje og tilføjelsen af "Labo".

I takt med at programmering i stigende grad bliver en del af skoleskemaet, kan det også kun anbefales, at man prøver "Lego Boost", som er den sjoveste og mest pædagogiske indgang til programmering, vi har haft mellem fingrene.

Når legetøj bliver levende: "Lego Boost" og "Nintendo Labo" er mestre på hvert sit felt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce