Kontakt os

KUNDESERVICE

KLUB ØSTJYLLAND

KØB ABONNEMENT

Kære Bruger

Vi skal bede dig om at oprette et nyt kodeord, før du kan logge ind.

Klik her!

Vi har sendt dig en e-mail med et bekræftelseslink. Dit nye password træder i kraft, når du klikker på dette link.

Prøv digital adgang i en måned for 49,-

Dødsfald

Tidligere chefredaktør på Århus Stiftstidende er død

AF: HANS PETERSEN

Publiceret 30. maj 2016 kl. 19:24

Aage Holm-Pedersen blev 89 år. Foto: Kim Haugaard

Tidligere chefredaktør på Århus Stiftstidende er død

En gentleman i sport og livet er her ikke mere. Århus Stiftstidendes tidligere ansvarshavende chefredaktør Aage Holm-Pedersen er død, 89 år.

En gentleman i sport, job og i livet er død. Aage Holm-Pedersen, der engang blev kaldt verdens bedste håndboldspiller, var et ordentligt menneske hele vejen igennem. Nu er han gået bort, 89 år.

Sammen med hustruen Ulla havde han bopæl i Langballe i det sydlige Aarhus, hvor de har drevet en gård i mange år, efter at de var flyttet fra H.C. Lumbyes Vej ved Strandvejen.

Han var ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende, indtil han i 1994 faldt for aldersgrænsen, der dengang var 67 år. Men han havde fortsat masser af energi i sig og fortsatte med at skrive indtil 2002.

På Århus Stiftstidende gik han fra udlandsredaktionen til chefredaktør i 1981, og da den ansvarshavende chefredaktør Erik Schmidt døde kort tid efter, overtog han den post.

Udlandsredaktionen

Før det stod han for udlandsredaktionen, som han overtog, da han kom til Århus Stiftstidende fra Politiken og opbyggede en redaktion på fem mand.

Udlandsredaktionen var noget anderledes end i dag.

»Vi rejste hele tiden, lavede reportager, og vi havde New York Times' nyhedstjeneste, så læserne var godt dækket med udlandsstof,« forklarede han ved sin 85-års fødselsdag.

Journalistik lå i blodet på Aage Holm-Pedersen, og han elskede faget.

»Det gode ved jobbet er, at hver dag er spændende. Man aner ikke, hvilke opgaver der ligger. Der skal findes nyheder og historier med nye vinkler hver dag, og man kommer i kontakt med mange,« sagde han, der i mange år, efter at han holdt op på avisen, læste tre aviser dagligt.

Hans beskedenhed forbød ham at føre sig frem med store armbevægelser. Det gjaldt både i jobbet på avisen og som den ekstremt dygtige sportsmand, han var.

Præstationerne talte for sig selv, mente han.

Verdens bedste håndboldspiller blev han kåret til i 1950erne, hvor han huserede som stregspiller på AGFs bedste hold og landsholdet.

Han blev ved indtil en meget høj alder, hvor han kapitulerede for den megen harpiks, der kom på boldene. Han kunne ikke få bolden til at slippe hånden, og så var der ikke andet valg end at holde op.

Han var et multitalent i sport, spillede tennis indtil en sen alder og var god til fodbold.

Stor familie

Ulla og Aage Holm-Pedersen har en stor familie.

Døtrene Tine og Vibe har tilsammen seks børn med deres ægtefæller, og den ældste, Tine, har trillinger i en samlet børneflok på fire - alle drenge. Vibe har en søn og en datter.

Begge familier bor i hovedstadsområdet.

I hjemmet i Langballe og tidligere på H.C. Lumbyes Vej har der altid været mange dyr, en overgang seks hunde.

»Det var en alvorlig sag, når de skulle luftes, men det lykkedes mig at lære dem at gå på række, når jeg skulle fra H.C. Lumbyes Vej over Strandvejen og til stranden,« har Aage Holm-Pedersen fortalt.

På gården i Langballe har de også heste og andre dyr, og deres røgt og pleje står Ulla Holm-Pedersen for.

Håndboldlivet

Håndbold har været en betydelig del af hans liv.

Det begyndte i mellemskolen i Katedralskolen i Aarhus.

»De satte mig på landsholdet, mens jeg læste idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København,« udtrykte han det engang.

Han spillede i USG og boede i huset hos den navnkundige Knud Lundberg, der både spillede fodbold, håndbold og basketball og var på landsholdet i dem alle.

»Alle hans holdkammerater kom i det hus, hvor jeg boede på første sal. Der var simpelt hen åbent hus, og det var ret morsomt,« har Holm-P fortalt.

På Idrætsbladet

Aage Holm-Pedersen spillede for USG ligesom Lundberg, og da han var færdig med idrætsstudiet, fik han job på Idrætsbladet.

Men det holdt ikke længe...

»Den moral kunne jeg ikke med. Der blev drukket og bestemt ikke lavet for meget,« har han fortalt.

Så han kom på Politiken.

Holm-P forlod gradvist sporten som stofområde, og da ingen havde lyst til at dække oprøret i Congo, slog han til og tog af sted. Det var dengang, Patrice Lumumba var en vild leder, der kunne holde flammende taler.

Aage Holm-Pedersen havde på flere måder stor gavn af håndbolden. Han kom på ture på den anden side af jerntæppet og kunne skrive beretninger hjem om livet i de lande.

Han nåede 44 landskampe i en tid, da der ikke blev spillet nær så mange kampe som i dag.

Det var efter VM i 1954 og 1958, Holm-Pedersen blev udtaget til verdensholdet.

Bedste historie er fra Saigon

Holm-Pedersen har selv betegnet sin bedste avishistorie som historien om Saigons fald.

Han var i Vietnam fem gange for at dække krigen, undertiden fra Cambodja, og han var i Saigon, da nordvietnameserne var ved at overtage byen.

Han og en god kollega fra New York Times hyrede to motorcykler med chauffører og kørte ud, hvor nordvietnameserne kom. Mennesker i tusindvis flygtede i den modsatte retning. Men de fik deres historier, og halvanden dag efter faldt Saigon.

Holm-Pedersen kom ud af byen ved at bestikke en fyr på et rejsebureau til at få en flybillet og var så heldig at have dollars på sig.

Han var også glad for historierne om danskeren Henning Becker, som hjalp flere end 100 vietnamesiske børn til Danmark. Selv havde han en af dem boende et halvt år.

De snød mange af dem ud af Vietnam ved, at de fik falske navne, for kun ægte vietnamesere måtte komme ud.

Fra håndboldtiden - her 1960. VRIs anfører Poul Winge (til højre) overrækker blomster til landsholdskollegaen Aage Holm-Pedersen i anledning af, at han har spillet 25 landskampe. Arkivfoto