Det er i virkeligheden, vi får ting til at ske

Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard har omsat indholdet fra deres MasterCoach-uddannelse i personligt lederskab til en ny bog - Omtanker - for det er ofte i 'at tænke om', at løsningen ligger, når vi møder en forhindring, der er svær at forcere privat eller på jobbet. Foto: Allan Kibsgaard

Det er i virkeligheden, vi får ting til at ske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I bogen 'Omtanker - personligt lederskab i praksis' giver udviklingskonsulenterne Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard 16 konkrete værktøjer til, hvordan du bliver chef i dit eget liv. Erhverv+ bringer her kapitlet om at erkende virkeligheden, som den er - fortalt af Lisbet.

BOGUDDRAG: Troels Kløvedal har engang sagt:

- Lykken findes der, hvor virkeligheden svarer til forventningerne.

Hvor har han dog ret. Det er bare ikke altid så enkelt, som det lyder.

Virkelighedskløften beskriver helt konkret den afgrund, der er mellem den virkelighed, vi befinder os i - altså den faktiske virkelighed - og så den virkelighed, vi åh så godt kunne ønske os, virkeligheden, som den burde være.

Omtanker
Titel: Omtanker - personligt lederskab i praksisForfattere: Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard

136 sider

199 kroner

Forlag: LinjeH

Udkom 13. juni

Læs mere: www.omtanker.dk

Det er de andres skyld

Jeg er ret pligtopfyldende og kan godt lide at gøre mit arbejde godt. Sådan rigtigt godt. Så flere gange i mit liv har jeg oplevet at knokle igennem og arbejde langt flere timer, end jeg fik løn for, og påtage mig langt flere opgaver, end jeg skulle.

Og var der nogen, der lagde mærke til det? Nogen, der værdsatte det? Nogen, der belønnede mig for det? NIKS! Jeg brokkede mig bare og blev mere og mere indebrændt.

Jeg brokkede mig til min mand, til mine veninder, til min yndlingskollega.

- Det kan da simpelthen ikke passe, at det altid er mig, der skal ordne alting. »

- Det er altså så uretfærdigt, at ingen ser det og værdsætter det.

- Og det er bare slet ikke i orden.

Det var noget af det, jeg gik rundt og sagde. Jeg gav min chef skylden, mine samarbejdspartnere, mine uduelige kolleger, politikerne, samfundet, ja selv universet kunne jeg lange ud efter.

Nogen måtte jo have skylden. Men ingen tog den på sig, intet forandrede sig, og jeg blev bare mere og mere sur og vred. ØV.

Jeg var faktisk ikke ret vild med at være sur og vred og kaste med skyld, som ingen greb. Så jeg måtte finde på noget andet. Se det fra en anden vinkel. Få et nyt perspektiv nu, hvor min virkelighed ikke stemte overens med illusionen om, hvordan den burde være.

Uden at være bevidst om, hvad der var sket, var jeg faldet i virkelighedskløften og lå der på bunden og var bebrejdende, sur og frustreret. Jeg skulle op derfra. Op, hvor jeg kunne gøre noget. Sætte handlinger på og forandre.

Hvor er du?

Hvis du vil finde ud af, hvor du befinder dig, så prøv at kigge nærmere på de her udsagn. Hører du dig selv sige eller tænke:

- Det kan da ikke passe, at...

- Det er uretfærdigt...

- Det burde virkelig ikke være sådan...

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt...

- Jeg nægter at acceptere, at...

Hvis du tager dig selv i at tænke sådan, er du havnet i virkelighedskløften. Eller hvad med de her eksempler - kan du genkende noget fra dem:

Min kæreste har forladt mig, og det er bare så uretfærdigt. Min mor vil bestemme, hvad jeg skal og ikke skal, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg er ikke blevet forfremmet, og det nægter jeg at acceptere.

Min veninde er der ikke for mig, når jeg har brug for hende, og det kan simpelthen ikke være rigtigt efter alt, hvad jeg har gjort for hende. Min chef bliver ved med at pålægge mig opgaver, og det kan da ikke passe, at hun ikke kan se, hvor travlt jeg har.

Hvis vi havner i virkelighedskløften, er det på tide at vågne op og forholde os til virkeligheden, som den er. Jo større kløften er, jo mere vil vores liv være forbundet med skuffelse, vrede, tristhed, utilfredshed, frustration og utålmodighed.

Og jo længere tid vi ligger dernede, jo værre bliver det. Vi bliver i værste fald ofre for en omstændighed, vi på ingen måde kan gøre noget ved, og imens ligger vi bare forslåede og elendige.

Erkend virkeligheden

Nogle af de største virkelighedskløfter opstår, når noget vigtigt i vores liv bliver umuligt på grund af nogle omstændigheder, vi ikke kan gøre noget ved. Noget sker og ændrer virkeligheden.

Når der opstår et vilkår, som nødvendigvis SKAL accepteres, og som ikke står til at forandre. For eksempel at du bliver fyret, at din mand ikke elsker dig mere, at din veninde svigter dig, at nogen dør fra dig, at du får et handicap, eller at din fysiske formåen bliver nedsat med alderen.

At acceptere et vilkår er ikke det samme som at være glad for det eller være ligeglad med det. Det betyder helt enkelt at erkende det faktuelle og derefter bruge sit krudt på at gøre noget ved det, der kan gøres noget ved.

Uanset hvor ondt vores vilkår gør, har vi altid et valg. Vi kan give op og blive ofre for omstændighederne, eller vi kan leve efter vores værdier. Valg skal træffes, uanset hvor svært noget er.

Nye tiltag, alternative handlinger og helt ændret adfærd kan blive nødvendigt, og det er nogle gange helt uoverskueligt svært og kan synes næsten umuligt. Men ændringer skal der til, hvis virkeligheden skal justeres efter de nye omstændigheder eller vilkår.

Vær i virkeligheden

Den eneste vej op fra virkelighedskløften er at arbejde med at acceptere virkeligheden, som den er, og så handle efter det. Vil vi forandre vores situation, er vi nødt til at komme tilbage til virkeligheden og lære at skelne mellem fakta og illusion. Vi kan først forholde os til virkeligheden, som den er, når vi erkender den.

Når vi befinder os i virkelighedskløften, er vi mere eller mindre handlingslammede, frustrerede og kede af det og ude af stand til at gøre noget, hvorimod vi i den faktiske virkelighed kan gøre noget, handle og sætte ting i gang. Det er her, vi kan arbejde på at få det, som vi gerne vil have, og ændre på vores situation.

Det lyder enkelt, og det er det også nogle gange, men ikke altid. Du skal starte med helt konkret at se på, hvad det er, du har svært ved at acceptere. Skil sagen ad, så du får klarhed over de forskellige delelementer. Hav fokus på særligt to ting:

o Hvilke elementer skal du være villig til at se på som vilkår, du nødvendigvis SKAL acceptere for at komme videre med dit liv?

o Hvad kan du helt konkret handle på og gøre noget ved?

På den måde får du et overblik over, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du må slippe.

Så skal der handles

Kan du huske eksemplet med min chef? Lad os lige bruge det igen.

Det var jo fuldstændig rigtigt, at jeg arbejdede i døgndrift, og at ingen (måske) værdsatte det. Og det, jeg skulle forstå, før jeg kunne gøre noget ved min situation, var, at der kun var mig selv til at ændre på den.

Jeg skulle op fra kløften, tørre øjnene og beslutte mig for, hvad jeg ville gøre ved det. Det var den eneste løsning, der var.

Hvis jeg blev liggende i virkelighedskløften og følte mig uretfærdigt behandlet og følte, at det kun var mig, der knoklede (selv om det måske endda var sandt!), blev jeg ved med at have det elendigt og være sur og frustreret.

Jeg skulle op fra den kløft og lægge en plan for, hvad jeg ville gøre. Hvor meget ville jeg arbejde? Hvor meget ansvar ville jeg tage?

Og hvis det var vigtigt for mig at blive værdsat - hvordan skulle jeg så sikre mig at få den værdsættelse? Jeg måtte tilsyneladende selv ud og hente den, da den ikke kom af sig selv der, hvor jeg var ansat.

Kom så op derfra

At tage hånd om sin virkelighed er ikke altid let. Men alternativet er at blive ved med at bebrejde andre, blive ved med at føle sig overbebyrdet, blive ved med at føle sig uretfærdigt behandlet og urimeligt forladt og blive ved med at være offer for det, andre gør eller ikke gør.

Begynd at øve dig i at afpasse dine forventninger efter den faktiske virkelighed. Lav de ændringer, der skal til, for at utilfredsheden og frustrationen falder.

Er der kameler, der skal sluges? Uretfærdigheder, der skal bearbejdes? Det er meget sandsynligt.

Men alternativet er værre. Et liv fyldt med frustration, bebrejdelser og utilfredshed, mens man venter på, at nogen skal komme og gøre noget. Ellers tak.

Frem med stigen

Er der steder, hvor den faktiske virkelighed ikke svarer til dine forventninger?

Er der områder, hvor du lever på en illusion?

Er der mennesker, der ikke lever op til det, de skal, i forhold til det, du forventer eller forlanger af dem?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, når du vil kigge på afstanden mellem virkeligheden, som den helt konkret er, og virkeligheden, som du ville ønske, den var. Er der afgørende uoverensstemmelse mellem de to virkeligheder, skal du overveje, om der er noget, du skal korrigere.

Du skal blive meget konkret, og du skal gøre op med sætningen:

- Jamen det kan da ikke passe, at det kun er mig, der skal gøre noget.

For det er det faktisk - det er faktisk kun dig, der kan handle, hvis du altså vil ændre på situationen. Så find stigen frem, bevæg dig væk fra virkelighedskløftens frustrationer, vrede og afmagt, og kom op i virkeligheden og styr dit eget liv.

Det er i virkeligheden, vi får ting til at ske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce