Når vi investerer i big data, gavner det både samfund, forskning og erhverv


Når vi investerer i big data, gavner det både samfund, forskning og erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstig intelligens, dataanalyse og mere datakraft skaber i øjeblikket en digital transformation hos danske virksomheder.

Data er godt i gang med at blive en fast del af værktøjskassen for mange af dem. Det giver blandt andet mulighed for at optimere og automatisere produktion og mulighed for udvikling af nye services.

Det viser sig, at det ikke bare skaber vækst på virksomhedernes bundlinje, når vi investerer i at udnytte big data. Investeringen er også en gevinst for samfundet.

Det er også erfaringerne fra en række virksomheder, som har været med i DABAI, der er et samfundspartnerskab for big data. Her har man primært udviklet it-løsninger inden for fødevarer, uddannelse og offentlige data.

Men endnu flere brancher kan få chancen, hvis vi fortsat investerer i denne type big data-partnerskaber mellem forskning og erhverv. Det er vigtigt hele tiden at styrke brugen af data, da det er en afgørende brik i vores digitalisering.

Dabai
DABAI (www.dabai.dk) står for Danish Center for Big Data Analytics-driven Innovation.Det ledes af Alexandra Instituttet og er et samarbejde mellem universiteter, GTS, offentlige institutioner og virksomheder, der har til formål at udvikle metoder inden for dataanalyse, algoritmer, kunstig intelligens og visuel analyse.

Metoderne udvikles på tværs af cases inden for tre områder, nemlig offentlige data, data fra fødevareindustrien og data fra it-baseret læring.
Mikkel Harbo, Director, Business Development & Product Management, Systematic.
Mikkel Harbo, Director, Business Development & Product Management, Systematic.

Øget vækst og samfundsgevinst

Hvis vi tager virksomhederne først, kan vi se, at der er vækst at hente i big data, når de får hurtig adgang til den teknologi, som universiteterne forsker i. Virksomhederne vurderer, at de 45 mio. kroner, som de har fået tilført af Innovationsfonden resulterer i en øget omsætning på 750 mio. kroner.

En af de virksomheder, der har deltaget i samarbejdet, er it-virksomheden Scalgo. Virksomheden er udsprunget af Aarhus Universitet, og for dem har samarbejdet betydet, at de kan lave bedre og mere præcise beregninger af oversvømmelser. Deres system til at forudsige oversvømmelser og vandstand bliver mere præcist med maskinlæring og masser af data.

En anden virksomhed, der har deltaget, er Systematic. De kan sælge nye it-systemer til hospitaler, så lægerne ikke skal bruge tid på patientflow.

Lægerne kan få hjælp af et it-system, der er bedre til flow end det, de selv kommer op med. Sådanne løsninger optimerer og giver besparelser for samfundet.

Det bringer os videre en anden vigtig gevinst: Den samfundsmæssige værdi.

Det er i høj grad samfundsnyttigt at arbejde med big data. Hvis algoritmer kan forudsige, hvilke elever der er på vej til at droppe ud af gymnasierne, kan vi fange sådanne frafald, før de finder sted.

Hvis vi kan optimere patientflow på hospitaler, kan vi sikre bedre service på hospitalerne til gavn for borgerne. Hvis vi kan forudsige steder med risiko for oversvømmelse, kan borgere og kommuner blive advaret i god tid.

Og hvis vi kan optimere de data, som virksomheder indberetter til virk.dk, kan virksomheder og samfund spare både tid og penge.

Ole Lehrmann Madsen, CEO, Alexandra Instituttet.
Ole Lehrmann Madsen, CEO, Alexandra Instituttet.

Forskningsmidler i arbejde

En tredje vigtig gevinst er, at vi får endnu bedre gavn af de midler, vi investerer i forskning. Innovationssystemet er et af de midler, vi har til at sikre, at man kan komme tættest muligt på de bedste forskere. Og at de forskere, der skal uddanne befolkningen, er klar til den opgave.

50 procent siger, at de ikke har tilstrækkeligt gode it-kompetencer til at varetage deres arbejde i dag.

Inden for big data arbejder danske forskere med mange aspekter af big data og er blandt de fremmeste i verden. Verdensklasseforskning i maskinlæring, herunder deep learning, er her helt centralt, og forskerne arbejder på at udvikle nye algoritmer og gøre dem bredt tilgængelige.

Store datamængder kan være uoverskuelige, så et andet centralt emne er visualisering af store datamængder, der gør det muligt for domæneeksperter at genkende mønstre i data eksempelvis for Fiskeristyrelsen.

Med store datamængder løber man ofte ind i problemer med, at der ikke er nok regnekraft eller plads i centrallageret på computerne. Derfor arbejder forskerne konstant på at forbedre og udvikle nye effektive algoritmer, der muliggør praktisk anvendelse af analysemetoderne for big data.

Men det er også vigtigt, at de så får adgang til data. Her er vi desværre af og til udfordret, og det lægger en dæmper på mulighederne. Derfor skal vi have belyst regler og lovgivning, der risikerer at forhindre innovation.

Big data er således mere end et hot emne inden for digitalisering. Big data er et vigtigt tema inden for alle brancher og noget, som Danmark i høj grad bør sætte fokus på.

Alle andre lande er enige i, at de skal satse på big data. Massachusetts Institute of Technology investerer for eksempel 1 mia. dollars i kunstig intelligens. Styrken i Danmark er, at vi kan arbejde tæt sammen offentlig og privat.

Vi ved, hvordan man gør. Vi ved, at der skal investeres, for det sker ikke af sig selv. Men vi ved også nu, at det til gengæld heldigvis betaler sig.

Stephen Alstrup, Professor, Institut for datalogi, Københavns Universitet
Stephen Alstrup, Professor, Institut for datalogi, Københavns Universitet

Når vi investerer i big data, gavner det både samfund, forskning og erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce