Nye krav til arbejdsgiverne: Generation Z kommer

De er den første generation, der slet ikke kan huske en verden uden mobiler og internet, og de er et produkt af stor opmærksomhed fra deres forældre og et skolesystem, der har evalueret dem mere end nogensinde før. Om få år udgør Generation Z en fjerdedel af arbejdsstyrken. Foto: Colourbox

Nye krav til arbejdsgiverne: Generation Z kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De er muligvis forkælede curlingbørn med et uendeligt behov for personlig feedback, men de er også den arbejdskraft, som der er hårdt brug for nu og i de kommende år. Generation Z har meldt sig på arbejdsmarkedet, og den adskiller sig fra tidligere generationer - også på den positive måde.

Job: Der er babyboomerne. 68'erne. Generation X. Generation Y. Generationer med hver deres særlige kendetegn og sæt af erfaringer i bagagen. Og nu er det så generation Z, der for alvor er ved at markere sig som den nye generation, som arbejdsgivere og kolleger skal til at vænne sig til.

Og deres ankomst foregår ikke i det stille: Bare en hurtig Google-søgning vil vise, at der findes et hav af artikler, foredrag, bøger og kurser, som skal gøre arbejdspladserne klar til at møde det, som man næsten kan få indtryk af er en helt ny menneskeart: Unge mennesker, der er født fra omkring midten af 90'erne og 10 år frem. De er ofte veluddannede, har styr på det digitale, og de rammer ned i en tid, hvor man taler om mangel på arbejdskraft.

Med andre ord er der ikke rigtig nogen, der har råd til at ignorere, hvordan man får deres opmærksomhed og gør sig attraktiv som arbejdsgiver over for en generation, der om få år vil udgøre 25 procent af arbejdsstyrken.

Virksomheden på prøve

En af dem, som har styr på Generation Z, er antropolog og generationsspecialist Tanja Hall, der netop har været med til at udgive bogen "Generation Z - ud af en neondrøm" og i de seneste seks år har beskæftiget sig intensivt med den i sin virksomhed Fremtidsfabrik, hvor hun og hendes kolleger både har interviewet de unge selv, lavet observationsstudier og talt med HR-chefer i virksomhederne. Ifølge hende er sidstnævnte ikke altid enige om, hvad der egentlig kendetegner Z'erne, men ét af de karakteristika, som de alle kan nikke genkendende til, er, at de unge ikke er benovede over at være blevet lukket inden for på en arbejdsplads.

- Før i tiden var det medarbejderen, der var på prøve, når vedkommende startede i et nyt job, men nu bliver rollerne vendt om. Det er virksomheden, der er på prøve, og de unge har et enormt kritisk blik. Alt tyder på, at de forlader virksomheden igen, hvis deres behov og forventninger ikke bliver imødekommet, siger hun.

Det er et træk, som går fint i hånd med et andet kendetegn: Det lange tidsperspektiv i forhold til ansættelser er ikke noget, der appellerer til dem.

- Det er en udvikling, vi har set gennem årene, så det er måske ikke så overraskende, men når vi spørger de unge mennesker, hvor længe de forventer at være i en virksomhed, er to år rigtig lang tid for dem, fortæller Tanja Hall.

En forkælet attitude måske, men den kan Z'erne i højere grad end tidligere generationer tillade sig at have, for deres arbejdsmarked er langt større end for blot få år siden.

- Vi er i kontakt med mange unge, både ingeniørstuderende og studerende på universiteter, som har studiejob i udlandet. Det er ikke længere ualmindeligt. Man kan sidde derhjemme med sin laptop og arbejde og så måske i ny og næ rejse til New Mexico eller Schweiz. På den måde er verden åben på en anden måde, end den var for 10 år siden. Desuden er der et stigende antal af unge, der bliver iværksættere, så den mulighed har man også. Der er åben adgang til netværk og viden via sociale medier og teknologiske platforme, siger Tanja Hall.

Måles og vejes konstant

Et andet kendetegn, som går igen i beskrivelserne af Generation Z, er deres behov for feedback. Den skal være personlig - gerne i form af en-til-en-kontakt med lederen - og den skal komme ofte. En årlig MUS-samtale med lidt snak om tillæg er ikke noget, der appellerer til en generation, som hele tiden har blikket rettet mod deres egen udvikling.

At de har det fokus, er der ikke noget at sige til. Z'erne er ofte indbegrebet af det, man kalder curlingbørn, og undersøgelser fra Rockwoolfonden viser, at deres forældre har brugt langt mere tid på at være sammen med dem end tidligere forældregenerationer. Og ikke nok med det: Tiden er ofte også blevet brugt på en anden måde:

- Forældrene har nærmest spillet en HR-manager-rolle i børnenes liv. Hvis Hugo ikke var god nok til fransk - og det er et konkret eksempel, vi har set - så kunne hele familien godt finde på at tage til Frankrig i ferien. Derfor er det måske ikke underligt, at de forventer det samme, når de møder andre autoriteter, siger Tanja Hall.

Samtidig er de vokset op i et skolesystem, der har fulgt og testet hver eneste elevs udvikling og trivsel på en måde, som tidligere generationer aldrig har oplevet.

- Vi lever i den grad i et evalueringssamfund. Antallet af evalueringer i uddannelsessystemet er eksploderet, så der er både sket noget på forældreniveau og på samfundsniveau, som har skubbet til behovet for at blive målt og vejet, konstaterer Tanja Hall.

Hvad får jeg ud af det?

At man kan forstå, hvorfor de unge er, som de er, betyder imidlertid ikke, at der ikke kan være lagt op til konflikter. Nogle kolleger vil formentlig finde det ret provokerende, at de kræver så forholdsvis meget opmærksomhed. Andre vil måske have det svært med, at de ikke nødvendigvis kan finde motivation i, at noget overordnet er godt for deres arbejdsplads.

- De er muligvis fællesskabsorienterede, men udgangspunktet er dem selv og deres egen personlige og faglige udvikling. De skal gerne have en-til-en-coaching og -briefing. De skal kunne se, hvad de personligt får ud af det om en måned og om to måneder, så de langsigtede mål og mål, der tager udgangspunkt i virksomhedens ve og vel, motiverer dem ikke.

I nogle virksomheder har man taget konsekvensen af det og er for eksempel begyndt at briefe dem om projekter og evaluere delmål enkeltvis i stedet for i teams, fortæller Tanja Hall:

- Men det er enormt ressourcekrævende, og det giver udfordringer med andre medarbejdere, der ser det som en form for egoisme. Men HR-cheferne ville jo ikke gøre det, hvis de ikke kunne se, at det kan betale sig på bundlinjen.

Digital detox

Det kan lyde som noget, man skal frygte: En flok forkælede, opmærksomhedskrævende unger, der kun tænker på sig selv og er på vej ud ad døren, inden de for alvor når at få styr på arbejdet. Men Z'erne vil også komme til at bidrage med en masse positivt. Dels i kraft af deres faglige viden, ambition og videbegærlighed, dels i kraft af deres trang til at stille spørgsmål ved alt, lige fra det økologiske udvalg i kantinen til samfundsnytten af et konkret projekt.

- Det er en generation af unge, der vil forandre den måde, virksomhederne agerer, lyder Tanja Halls vurdering.

- Det kan godt være, at de bliver lidt irriterende, men omvendt ser de progressive virksomhedsledere, som jeg har interviewet, det som noget positivt, for det er virkelig en anledning til, at man får tænkt tingene igennem i dybden. Det kan jo ikke andet end at skabe udvikling og en bedre verden.

Og så kan Generation Z - måske lidt overraskende - også være med til at skubbe på en udvikling, som mange sukker efter: en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ikke i den traditionelle 8-16-udgave, men i en mere fleksibel variant, hvor man for eksempel accepterer, at der er to timers digital detox hver dag.

- Vi troede, at spørgsmål om balancen mellem privatliv og arbejdsliv ville være på vej ud, og at de bare ville smelte sammen, men der tog vi totalt fejl. Vi begynder at se, at Generation Z faktisk insisterer på at have fritid, siger Tanja Hall:

- Jeg kan godt forestille mig, at det faktisk netop bliver generationen af digitalt indfødte, der kommer til at sørge for, at der ikke bliver sendt mails om søndagen.

Flere generationer på arbejdsmarkedet
Generationsledelse er i de senere år blevet et populært begreb, som tager udgangspunkt i, at forskellige generationer ikke nødvendigvis har de samme behov, hvis de skal trives på arbejdspladsen. Der findes ikke en alment accepteret definition af, hvornår man kan tale om en generation, og hvad der præcis kendetegner hver enkelt. Ofte opererer man dog med disse hovedgrupper:1 Babyboomerne: Det er de store årgange, der blev født i årtierne efter anden verdenskrig. Her finder man både 68'erne og deres lidt mere traditionelt indstillede store søskende. Kendetegnet ved at være hårdtarbejdende, familieorienterede og loyale idealister.

2 Generation X: De kom til verden i anden halvdel af 60'erne eller i løbet af 1970'erne. De har også det ikke helt så flatterende tilnavn NÅ-generationen. Det er mange af dem, der vil være ledere for Generation Z. X'erne har behov for opdeling af arbejds- og familieliv, og de er loyale medarbejdere, indtil de får et bedre tilbud.

3 Generation Y: De bliver også kaldt for Millenials. De kom til verden i løbet af 1980'erne og frem til midten af 1990'erne. Y'erne er opvokset med moderne teknologi, og et af deres kendetegn er et afslappet forhold til det grænseløse arbejdsliv.

4 Generation Z: De er født i begyndelsen af 1990'erne og 10-15 år frem. Nogle af dem er allerede på arbejdsmarkedet, andre er stadig under uddannelse. De er globalt orienterede og vil have et job med mening samt anerkendelse, frihed og fleksibilitet.

Kilde: Dr.dk, danskhr.dk

Nye krav til arbejdsgiverne: Generation Z kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce