Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


OL-guldvinder: Vi burde kramme hinanden mere på jobbet

Josephine Touray savner teamspiriten fra håndboldlandsholdet som executive manager hos et af verdens største forsikringsselskaber, amerikanske AIG. Foto: Claus Fisker/Scanpix

OL-guldvinder: Vi burde kramme hinanden mere på jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kompetencer lært gennem et liv i elitesport er gode at have med sig ud på arbejdsmarkedet. Men det kan også være svært at tilpasse sig, når hverdagens sejre ikke længere bliver fejret med et gruppekram, fortæller den tidligere håndboldspiller og OL-guldvinder, Josephine Touray Kaae.

INTERVIEW: Når Josephine Touray Kaae møder ind hos AIG - et af verdens største forsikringsselskaber - som Executive Manager mandag morgen, giver den nærmeste kollega altid en high-five.

De kigger hinanden i øjnene, siger god morgen og konstaterer, at det bliver en fed dag. Kutymen er lige så sikker, som dengang hun sendte den klistrende læderkugle i mål fra højrefløj på landsholdet. 383 scoringer blev det til for Danmark i 123 kampe, og hun kan både kalde sig europamester og olympisk guldvinder.

Mandagsritualet giver motivation til en ny uge - sådan på de indre linjer - og det kan være ekstra nødvendigt for tiden, hvor den snart står på barsel. Familiens datter nummer to melder sin ankomst i slutningen af april, og med masser af væske i kroppen og hvad der ellers følger med en graviditet, kan der godt synes ekstra langt til det igen bliver fredag.

Samtidig får hun en smule af holdånden fra håndboldbanen ind på Frederiksberg-kontoret. En teamspirit, som hun savner at opleve for fuld udblæsning efter sportskarrieren endte for seks år siden med et par sæsoner hos FIF med fuldtidsarbejde ved siden af sporten.

Klar-parat-startup
Det giver ingen ETCS-point i at have dyrket sport på eliteniveau. Tværtimod spænder satsningen på at nå helt i mål med sin idræt for nogle ben på uddannelsesvejen. Men en ungdom i et præstationsmiljø og med vinderkultur tæt på hverdag kan alligevel vise sig som stærke kompetencer senere i livet, når lyset bliver slukket i hallen eller på stadion, og det er tid til at kigge på nye karriereveje.

I serien Klar-parat-startup møder vi en række eliteidrætsudøvere, som er på vej eller er kommet helt ud på den anden side af sporten. Hvad tager de med af værdifulde erfaringer, når (stjerne)støvet lægger sig, og hvad laver de i dag? Denne gang møder vi 38-årige Josephine Touray Kaae - den tidligere håndboldspiller som scorede 383 mål for Danmark - primært fra højre fløj - og var med til at vinde både EM- og OL-guld.

For der er tilsyneladende flere fællestræk, som iværksætteren og andre i gang med en erhvervskarriere deler med elitesporten. I netværket Viljestyrken har iværksætteren Jonathan Løw samlet 100 tidligere og nuværende eliteidrætsudøvere for at finde snitflader og inspirere til at lykkes med nye drømme i livet.

Viljestyrken er samtidig et video- og podcastprojekt, hvor du blandt andet kan se og høre Josephine Touray Kaae fortælle mere om at savne flere gruppekram og knyttede næver i erhvervslivet.

Slip sejrsglæden fri

Faktisk kunne Josephine Touray Kaae - den sidste del af navnet har hun i mellemtiden giftet sig til - godt tænke sig, at kollegerne engang imellem ville løbe en tur ned mellem skrivebordene, når de lander en stor kunde, som der er blevet arbejdet på i lang tid.

For det er vigtigt at fejre sine sejre, synes hun. For fællesskabet, og fordi det giver et energiboost til alle i nærheden, når glæden får lov at blive sluppet løs.

- Der var jo intet federe end at råbe hele håndboldhallen op, når jeg havde scoret. Og så selv om det bare var til 2-1. Det smitter, når du bruger alt indeni dig og giver den gas, og vi har det jo allesammen i os. Min datter på fem bliver også vildt glad, når hun slår sin mor i Uno, og sport kan bare noget på den front. Derfor bliver vi også både nervøse og spændte undervejs, når vi følger Caroline Wozniacki spille Grand Slam-finale eller ser andre danske topatleter i aktion hjemme i sofaen, og vi bliver glade og jubler med, når de vinder, siger Josephine Touray Kaae.

Og netop når det handler om at slippe følelserne fri og fejre sejrene med kollegerne, mener hun godt, at man kan lære af i det etablerede erhvervsliv, hun selv nu er en del af på 10. år.

Josephine Touray Kaae
Født: 6. oktober 1979 i Aarhus - opvokset i BjerringbroTidligere professionel håndboldspiller 1999-2009 (højre fløj)

Nåede 123 A-landskampe og scorede 383 mål for Danmark - og på ungdomsniveau 110 scoringer i 46 kampe.

Vandt EM-guld i 2002 samt OL-guld og EM-sølv i 2004

Klubber: Bjerringbro KFUM, Viborg HK, Kolding IF, Ikast-Bording EH, FCK Håndbold, SK Aarhus og FIF

På klubplan har hun vundet det danske mesterskab og EHF Cuppen med Viborg HK (1999) samt Cupwinners Cup med Ikast-Bording (2004)

Uddannelse: HA Jur. (SDU) og Cand.merc.jur. (CBS)

Nuværende stilling: Executive Manager, AIG (siden december 2014)

Tidligere stillinger: Juridisk afdeling, DSV (september 2009-november 2013) og projektleder på Projekt Idrætsevents, København Kommune (december 2013-november 2014)

Bestyrelsesposter: Brøndby Idrætsefterskole og FANT - football for a new tomorrow

Ingen fnidder ved kaffemaskinen

- I dag kan jeg selvfølgelig godt se, at det var fantastisk, at vi vandt OL i Athen 2004 (over Sydkorea efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence, red.) Men i øjeblikket var det ikke præsentationen, der fyldte mest. Det var de personer, som jeg var sammen med. Dét, at vi gjorde det sammen, og vi nåede et fælles mål, husker Josephine Touray Kaae.

Hun er helt med på, at elitesport skaber en ganske særlig ramme, som hun ikke umiddelbart finder på et kontor, og som kan gøre selve overgangen fra sporten svær, når den tid kommer.

- På vores hold havde vi følelsen af, at alle ville slå ihjel for hinanden, og vi lærte hinanden at kende gennem pressede situationer, som vel bedst er at sammenligne med soldater i krig. Vi havde både dyb respekt for og forlangte meget af hinanden. Du er ikke nødvendigvis bedste venner med alle, men der opstår en symbiose, når du sidder på et dårligt hotel i Rusland, der er minus 20 grader udenfor, maden er elendig, og du ved, at dommerne sikkert vil være imod dig. Alligevel skal du præstere, mens to mio. mennesker sidder derhjemme og følger dig med en holdning om, hvad der er godt og skidt, fortæller Josephine Touray Kaae og fortsætter:

- På sådan et hold er der ingen, der går og bærer nag eller fnidder som på arbejdspladsen om kvaliteten på kaffen i maskinen. Der er bare ét mål, som alle er enige om at nå, og alle synes, at det er vigtigt det, vi nu gør. Her falder tingene ikke bare ned mellem to stole. Sådan er det ikke nødvendigvis i en stor organisation. Her kan det sagtens være forskelligt, hvad der bliver prioriteret som væsentligt.

En stræbsom perfektionist

Josephine Touray Kaae spillede som professionel i den periode, hvor der begyndte at komme penge i kvindehåndbolden i Danmark.

Samtidig studerede hun mellem ligakampe og til slutrunder. Først som en HA jur. på Syddansk Universitet i Odense, og siden blev hun Cand.merc.jur fra CBS.

- Jeg har haft mine bøger med til slutrunderne - og faktisk også læst i dem undervejs. Fra jeg var 14-15 til omkring 30 år handlede til mit liv om håndbold og blev tilrettelagt efter det. Derfor har jeg aldrig været til for eksempel en gymnasiefest, og for mig var sporten altid et aktivt tilvalg. Det var håndbold før alt andet, og det er altså bare anderledes at være i et kontormiljø. Jeg har mødt masser af kolleger, der også er meget dedikerede til deres arbejde, men det er svært at sammenligne, fordi du som eliteidrætsudøver bruger din krop aktivt og er tvunget til at sætte håndbold højest, siger Josephine Touray Kaae.

Hun vedkender sig at være perfektionist og svær at stille helt tilfreds. Det er en gammel arbejdsskade:

- Hvis jeg scorede på ni ud af ti forsøg i en kamp, så var det jo nummer ti, der talte. Sådan er det nok at være eliteidrætsudøver. På en arbejdsplads kan godt nok godt være godt nok, men det bliver det aldrig for mig. Men man lærer også meget af hele tiden at stræbe efter 100 procent.

Holdspiller og mutter skrap

Den tidligere håndboldspiller har altid set sig selv som et struktureret menneske, men det kom for alvor til udtryk, da hun gennemførte mit studie eller under hårde genoptræningsperioder i løbet af karrieren:

- Den struktur og disciplin, som jeg brugte her, har jeg stadig med mig, når jeg i dag holder projekter i gang eller skaber de overordnede rammer for kollegerne i AIG. De kan måske nogle gange godt se mig om lidt skrap og stille spørgsmålstegn ved, om jeg virkelig er en teamplayer. Dét er jeg, men jeg stiller også store krav, og har jeg indkaldt til et møde til klokken ni, så begynder vi klokken ni. Hvis vi skulle til at begynde en håndboldtræning, og der manglede én, så tænkte jeg - og alle andre i cirklen - at nogen tæt på måtte være gået bort, for ellers er man der jo. Til tiden. For vi har et mål, vi skal nå.

Josephine Touray Kaae peger på, at det er en stor opgave at forberede eliteidrætsudøvere på den hverdag, der venter efter sportskarrieren. Også selv om det er bedre nu end dengang.

- Jeg har haft flere alvorlige knæskader, og jeg havde også min uddannelse, så på den måde lå fremtiden og lurede. Mit hoved var klar til, at der skulle ske noget andet. Spørgsmålet var bare hvad? Og det leder jeg sådan set stadig efter at finde noget, der gør mig helt så passioneret, som jeg var i forhold til håndbolden.

OL-guldvinder: Vi burde kramme hinanden mere på jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.