Problemknuserne: Tre bud på, hvordan virksomheder kan dele viden på tværs af branche og størrelse

Har du med et problem eller en udfordring, som du kunne tænke dig, at Erhverv+ panelet ser nærmere på til fordel for dig og alle andre, er du velkommen til at skrive til hesk@erhvervplus.dk

Problemknuserne: Tre bud på, hvordan virksomheder kan dele viden på tværs af branche og størrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark er gode til at danne vidensklynger indenfor samme erhverv, mens det kniber mere med relationerne mellem små startups og store selskaber. Problemknuserne Jette Ditlev, Jonathan Løw og Allan Jørgensen giver her deres bud på, hvordan tech-iværksættere og industrivirksomheder kan komme tættere på hinanden.

Spørgsmål: Hvordan får vi små startups og store selskaber til at møde hinanden?

Vi er i Danmark rigtig gode til at skabe vidensklynger omkring de samme erhverv, men der bliver delt meget lidt viden på tværs af brancher, selvom man ved, hvor effektivt det kan være.

Hvordan får vi små tech-iværksættere til at tale sammen med store industri- og produktionsvirksomheder? Hvad skal der til?

Erhverv+ panelet
Et panel bestående af ni jysk-fynske erhvervspersonligheder stiller deres viden til rådighed i Erhverv+ panelet og giver bud på, hvordan vi løser nogle af de udfordringer, som ledere og medarbejdere møder i hverdagen ude i virksomhederne.

Paneldeltagerne er på tre ad gangen, når de knuser konkrete problemstillinger fra erhvervslivet.

Har du med et problem eller en udfordring, som du kunne tænke dig, at Erhverv+ panelet ser nærmere på til fordel for dig og alle andre, er du altid velkommen til at skrive til hesk@erhvervplus.dk

Jette Ditlev, ledelsesrådgiver, bestyrelsesmedlem og foredragsholder

- Danmark har en lang tradition for at opbygge stærke klynger på tværs af uddannelse, forskning, offentlige instanser, organisationer og erhvervsliv.

Et af de bedste eksempler er fødevarer, hvor Danmark er en af verdens førende - og det er ikke kun de store selskaber som Arla og Danish Crown, men favner også en lang række mindre virksomheder og start-ups. Her kan tech-iværksættere og industrien lade sig inspirere, og der er også mange initiativer i gang.

Uddannelsessektoren samarbejder med erhvervslivet fra folkeskoler til universiteter. Se for eksempel på robotklyngen i Odense Robotics med over 120 virksomheder, der netop er et samlet økosystem for robotter og automation - på tværs af brancher.

På SDU Dronecenter forskes i droneteknologier i tæt samarbejde med industrien og med start-ups. I Dandy Business Park i Vejle ligger Green Tech House, Food Innovation House og Resilience House, der alle er økosystemer med både etablerede virksomheder og start-ups.

I Øresundsregionen findes en række økosystemer indenfor biotech/medico for eksempel Medicon Valley og omkring universiteterne. Alle universiteter og en lang række uddannelser har en decideret strategi for spin-outs og understøtter økosystemer hertil.

Dertil kommer en lang række virksomheder, der inviterer iværksættere indenfor. Det kan være til hackathons eller i et særligt "parallelt miljø".

Et sådant har Spar Nord Bank for eksempel skabt i deres hovedsæde i Aalborg, hvor en række start-ups får skrivebord og stol og har mulighed for at hente sparring - men de er ikke en del af banken. Danske Bank forsøger med platformen "The Hub" at skabe et økosystem for iværksættere og vækstvirksomheder - med adgang til viden og kapital.

Så for iværksætterne er det bare med at komme ud til virksomhederne og i miljøerne: De vil virkelig gerne have kontakt!

Jonathan Løw, foredragsholder, forfatter og iværksætter (Listen Louder og Jumpstory): -  Vi skal langt højere grad til at opsøge og mødes med mennesker, vi slet ikke ligner og tænker som. Typisk er det de mest irriterende mennesker, vi lærer mest af, for når vi opfatter et andet menneske som irriterende, så skyldes det næsten altid, at vedkommende ikke er ligesom os selv. Pressefoto
Jonathan Løw, foredragsholder, forfatter og iværksætter (Listen Louder og Jumpstory): - Vi skal langt højere grad til at opsøge og mødes med mennesker, vi slet ikke ligner og tænker som. Typisk er det de mest irriterende mennesker, vi lærer mest af, for når vi opfatter et andet menneske som irriterende, så skyldes det næsten altid, at vedkommende ikke er ligesom os selv. Pressefoto

Jonathan Løw, foredragsholder, forfatter og iværksætter (Listen Louder og Jumpstory)

- I Danmark er vi rigtig gode til at danne klynger, hvor vi eksempelvis mødes, hvis vi er specialiseret indenfor fødevarer eller elektronik. Det samme gælder, når vi taler iværksætterfællesskaber, hvor selvstændige sidder sammen og søger at inspirere hinanden. Tanken bag er, at lige børn lærer og leger bedst.

Problemet er imidlertid, at disse klynger nemt kan udvikle sig til vidensbobler, hvis vi ikke passer på. Den stærkeste psykologiske faktor i menneskelig interaktion er behovet for at føle sig set, hørt og forstået. Derfor søger vi konstant fællesskaber med mennesker, der ligner og tænker ligesom os selv. Det føles bare rarest for nu at sige det, som det er.

Derfor er mit indspark til problemstillingen, at vi langt højere grad skal til at opsøge og mødes med mennesker, vi slet ikke ligner og tænker som. Typisk er det de mest irriterende mennesker, vi lærer mest af, for når vi opfatter et andet menneske som irriterende, så skyldes det næsten altid, at vedkommende ikke er ligesom os selv. Det er disse forskelligheder, der gør, at vi kalder dem irriterende.

Derfor bør den lille opstartsvirksomhed søge efter kontorplads hos det etablerede erhvervsliv frem for at flytte ind i et iværksætterhus, ligesom produktionsvirksomhederne langs E45 skal til at sætte sig ind i, hvad der foregår i Startup Village i København og omvendt. Der skal netværkes på nye måder, og vi skal gøre op med tanken om, at vi lærer noget af andre - blot fordi vi ligner dem enten i vores udviklingsstadie eller af natur.

Vi lærer og flytter os nemlig først for alvor, når vi bliver udfordret mentalt, strategisk og forretningsmæssigt. Ikke når vi bliver bekræftet i, at vi allerede er på rette vej.

Allan Jørgensen, digital ekspert, serieiværksætter og partner Web2Media

- Vi er uofficielle verdensmestre i netværk og vidensdeling i Danmark. Blandt andet katalyseret af den høje interne tillid til hinanden i samfundet.

Jeg ser dagligt konkurrenter videndele om komplekse løsninger, fordi det er så integreret en del af vores kultur. De fleste erkender, at de får mere ud af at være åbne og dele ud og dermed større succes for overlevelse i den globale konkurrence.

Men vi deler ofte viden og netværk inden for samme brancher og stillinger i såkaldte titel- eller vidensklynger. Jeg oplever, at specielt den digital branche herhjemme er god til at arbejde med åbenhed, men den holder sig inden for samme felt og mellem de samme aktører.

Der ligger en enorm gevinst i at blande kortene, netværke og dele viden på tværs af brancher. Det er mit svar på, hvordan danske virksomheder kan konkurrere og vinde på det globale marked i fremtiden.

Et eksempel på at videndeling giver en klar konkurrencefordel er Digital Alliance International (Dall Int.), som Web2Media har startet. Vi ønskede for det første at imødekomme vores kunders behov for lokal markedsføring i hele Europa.

For det andet ville vi sikre adgang til den allernyeste viden inden for det digitale felt - et område, der går ekstremt hurtigt, og hvor den mest opdaterede viden er det nye olie. Vi opnår også et frirum til sparring og refleksion på tværs af europæiske bureauer. Det skaber en ekstrem stor grad af innovation og nye løsninger - netop til gavn for alle medlemmer såvel som deres kunder.

Det er bare et eksempel, hvor videndeling har en enorm effekt. Tænk, hvad vi derudover kan få ud af at benytte denne videndelingsplatform og derudover komme ud på tværs af brancher.

Et klart sted at sætte ind er at flytte viden fra de små start-ups ind til større virksomheder og drage fordel af hver sin stærke side. Helt enkelt handler det om, at vi skal sikre, at viden flyder fra de mest innovative startups op til de virksomheder, som har ressourcerne til at handle på det.

Innovation er ofte tung og forceret i store virksomheder ud fra forestillingen om, at afsættes der blot ressourcer, så kommer innovationen igennem rå kraft.

Der afsættes innovationsgrupper, investeres måske endda i innovationsmiljøer, arbejdes aktivt med employee branding-afdelinger, som besøger uddannelsesinstitutioner og sidder med i teknologiråd. Men det bidrager ikke specielt meget til at sikre, at vi tænker i ekstraordinære baner og innovationsløsninger, som skaber produkter, services og løsninger, der kan konkurrere på et globalt plan.

Til gengæld ser jeg gang på gang, at små start-ups er lysår bedre end de etablere virksomheder til blandt andet innovation. Jeg kender flere eksempler på digitale værktøjer, der oprindelig er udsprunget af et tech-startup, som er blevet forsøgt kopieret af store virksomheder, uden den store succes.

Oftest ser jeg at de mindre start-ups generelt set introducerer markant bedre løsninger til markedet end lignende produkter udviklet i de store virksomheder. De skaber ganske enkelt ofte bedre produkter, der lytter bedre til markedet, og i mange tilfælde har et bedre produktfit, hvad angår pris og teknologi.

Store virksomheder har oftere og oftere produkter, der er utidssvarende, og produktet holdes kun i live af mastodonternes adgang til kunder og markeder. Her ville et samarbejde mellem tech-startups og de store virksomheder gavne alle parter i høj grad.

En del startup udspringer af universiteterne, og de store virksomheder skal allerede kobles på her. Innovationen og den kreative, lyttende kraft fra de mindre spillere, kombineret med de større virksomheders ressourcer, hvad angår salg og marketing, vil kunne mangedoble de danske services rækkevidde på det internationale marked.

Omvendt kan de studerende og unge startups lære virksomhedsdrift, go-to-market-strategier, opnå adgang til fysiske rammer og måske endda økonomisk indsprøjtning, der gør det muligt endnu bedre og hurtigere at komme på markedet.

Der findes faktisk klynger som allerede er godt i gang med dette, dog inden for de samme vertikaler. Se blot på eksempelvis fintech- og robotklyngen i Odense.

Her flokkes store virksomheder om netop disse komprimerede klynger. Kunsten er her at brede det ud til andre segmenter og sikre en endnu større grad af innovation og støtte på tværs af segmenter og brancher.

De små startups vil gerne arbejde sammen med de store virksomheder. Det er interessen den anden vej, der er problemet. Hvorfor skulle en C20-virksomhed hjælpe små tech-virksomheder? Et andet dilemma er det offentlige, der ofte vælger de store virksomheder i udbudsrunder.

Men hvad nu, hvis man tvinger det offentlige og de store virksomheder til at partner op med små tech-virksomheder? Og hvis ikke ligefrem tvinger, så arbejder målrettet med klare incitamenter for begge typer virksomheder.

Her kunne vi blive inspireret af eksempelvis elevordninger til håndværkere og entreprenører. Man kunne eksempelvis sige, at man skal invitere mindre virksomheder ind til pitches og udbudsrunder, og at for eksempel 25 procent af tilbuddene skal udgøres af mindre virksomheder. Det ville ikke tvinge nogen til at vælge hverken dårligere løsninger eller forvride konkurrencen.

Til gengæld ville det sikre, at de mindre virksomheder får taletid og opmærksomhed på deres produkter. Lur mig, om ikke vi vil se en opblomstring i mindre virksomheders innovative løsninger og produkter, som både er bedre for dem, der køber løsningerne, og for os som samfund, der skal benytte os af dem.

Som jeg ser det handler det altså både om vilje, men også oplysning og konkrete greb, som de større virksomheder kan tage, for at imødekomme de mindre virksomheders ønske om samarbejde og deres proaktive tilgang til det.

Og derigennem bør det spørgsmål, vi reelt stiller os, være: Hvordan skaber vi fælles mål for små og store virksomheder, hvor de gensidigt har en interesse i samarbejde og vidensdeling?

I Web2Media har vi valgt at støtte startups proaktivt. Hvert år hjælper vi mellem 5-10 nye eller unge projekter med gratis rådgivning og vidensdeling via vores digitale indsigt og go to market-strategier.

Efterfølgende hjælper vi også med eksekvering af en digital strategi og markedsføring med en fleksibel økonomisk ramme for de små startups. Det gør det muligt for dem at opnå mere, end de selv ville kunne.

Det gør vi for det fælles bedste og vores fælles mål om at skabe noget unikt, som kan gøre sig på markedet herhjemme og internationalt. Vi er med til at sikre en god fødsel, og kommer der en bæredygtig virksomhed ud af det, kan vi hjælpe med markedsføring af virksomhedens produkter efterfølgende.

På den måde sikrer vi en gevinst for alle parter. For en etableret virksomhed som os er det en relativ lille investering i tid og ressourcer, som omvendt katalyserer den skaberkraft og engagement, de mindre firmaer kommer med.

Som vi ser det i dag er der allerede flere eksempler på viden og samarbejde glider på tværs af brancher. Eksempelvis higer de traditionelle erhverv efter hjælp og inspiration fra de nyere digitale erhverv.

Her opstår mange nye produkter og virksomheder, som på hver deres måde hjælper og inspirerer de traditionelle erhverv. Konkret kan vi se god synergi mellem de traditionelle erhverv og det digitale, vi arbejder med.

Måske det smalle overlap i interesser mellem de to brancher eller mellem de store og de mindre virksomheder, kunne lukkes på lidt mere utraditionelle måder? Eksempelvis kan fælles interesser og en fælles platform findes i sociale aktiviteter, hvilket i virkeligheden ofte er der, hvor de værdifulde, innovationsskabende relationer formes.

Med andre ord skal nøglepersoner fra små tech-virksomheder og store industrivirksomheder spille golf, mudderbryde eller adventurerace sammen.

Jeg udfordrer hermed de større, etablerede spillere til at tænke ud af boksen: Hvem laver den første "knowledge tour" for små startups, som mangler nogle mere erfarne og etablere at sparre med?

Vi kan starte med golf. Så har man i hvert fald god tid til at snakke, når man leder efter boldene sammen eller diskuterer den bedste vinkel op af sandet og ind på greenen.

Problemknuserne: Tre bud på, hvordan virksomheder kan dele viden på tværs af branche og størrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce