Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre ting vi vil huske fra overenskomsterne 2017

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen vil huske 2017 overenskomsterne for tre ting.

Tre ting vi vil huske fra overenskomsterne 2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsmarkedsforsker er ikke i tvivl om, at de netop vedtagne overenskomster indeholder markante fornyelser, som vi vil huske tilbage på når der næste gang skal forhandles nye aftaler på arbejdsmarkedet.

Medlemmerne har talt, og det blev ja til ny treårige overenskomster. Først sagde alle arbejdsgiverorganisationer ja, så skulle fagforeningernes medlemmer stemme, og resultatet blev præsenteret i går. Der var flertal for ja.

Dermed blev der sat punktum for den proces, der blev indledt for mere end tre måneder siden med de første forhandlinger.

Vi har bedt arbejdsmarkedsforsker, Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier ved Københavns Universitet udvælge tre ting, vi vil huske i årene fremover:

1 Høj stemmeprocent

Nyheden og en positiv overraskelse er den høje stemmeprocent. Kigger man på det historisk er det nærmest gået ned ad bakke siden 50'erne, og vi nåede et lavpunkt i 2012 med en stemmeprocent på 30. Nu er den røget over 50. Det ligner vending, som er markant.

Der var en erkendelse i fagbevægelsen i 2012, at den lave valgdeltagelse var noget skidt, det skulle vendes. Og i 2014 var man meget mere optaget af få fat i medlemmer for at få dem til at stemme. Man gik ud på arbejdspladser med tablets og smartphones i hånden, så de kunne logge ind med koder og stemme straks. Den metode har de kørt videre med i år. Og jeg tror, det virker at gøre det nemmere og møde medlemmerne, stå med en tablet i hånden: Værsgo, du kan klare det nu, det tager to minutter". Det har betydet meget.

2 Nej, når det går godt

Der har været ganske mange nej stemmer. Det var der også, da vi fik storkonflikten i 1998. Stemmeprocenten var 47, og det hænger nok sammen med, at der var ganske mange utilfredse, som stemte.

Hvis vi kigger hen over årene, kommer der ganske tydelig ja flertal til de tre krise-overenskomster i 2010, 12 og 14. Og når vi så kommer på den anden side af krisen, og der er lidt flere penge i overenskomsten, så bliver det smalt ja.

Det så vi også i 2007 før krisen, hvor det blev en forholdsvis dyr aftale for arbejdsgiverne, da blev det også kun smalt ja.

Så det ser ud til, at der er et mønster: Der bygges forventninger op, når det går godt, men så er det nemmere at blive skuffet, og det resulterer i flere nej stemmer. Det kunne se sådan ud hen over de sidste ti år.

3 Fleksible overenskomster

På indholdssiden er det værd at bemærke, at lønmodtagerne har været optaget af at udbygge fritvalgsordningen. Den får et løft fra to til fire procent af den ferieberettigede løn hen over de næste tre år, hvor lønmodtagerne kan vælge at bruge penge individuelt: Børnefamilier kan købe omsorgsdage til at passe syge børn, midt i arbejdslivet kan man bruge penge til at spare op til pensionen, og mod slutningen af arbejdslivet kan man købe sig senior fridage.

Det vil vi se mere af fremover, det er et markant træk, og jeg tror, at vi om tre og seks år vil sige, at på det område, kom der et ryk i 2017, som betød noget.

Slagteri-ledelse: Strejke giver ikke bare Danish Crown problemer