Cheføkonom: Det er bedst for økonomien at de kloge klumper sig sammen i byerne

Jens Hauch, vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka. PR-foto

Cheføkonom: Det er bedst for økonomien at de kloge klumper sig sammen i byerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores samfund bliver mere effektivt, når de højtuddannede søger ind til de store byer, siger cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka. Samtidig er han bekymret over, at Danmark bliver mere opdelt.

Tendensen er klar: Jo højere vi bliver uddannet, jo mere søger vi mod byerne. Er det en god eller en dårlig tendens?

- Vi ved, at folk bliver mere produktive af at klumpe sig sammen i byerne. Det giver økonomisk vækst, når folk flytter fra tyndt til tættere befolkede områder. Men det kan også betyde en følelse af forladthed i de områder, de højt uddannede flytter fra. Jeg kommer selv fra Ærø, og der har man en følelse af, at alt går tilbage. Det giver et mere opdelt samfund, hvor man får et lavere kendskab til andre befolkningsgrupper, siger Jens Hauch, vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka.

I skriver, at man kan se på sammenhængskraften på den måde, at det er godt, at man ligner hinanden, der hvor man bor. Det lyder næsten som et positivt argument for ghettodannelser - er det meningen?

- Der er modstridende teorier om dette. Den ene er, at når man bor sammen med nogle, der ligner en selv, er man mindre utryg og bange. Den anden er, at når vi lever sammen med andre, kender vi dem bedre og føler os mere trygge sammen med dem.

Det er første gang, jeg har hørt argumenter for, at et mere opdelt samfund kan være godt for sammenhængskraften.

- Det er bestemt heller ikke noget, vi argumenterer for. Det er bare en teori, der findes, men helt grundlæggende mener vi, at det er bekymrende, at vi deler os mere op.

I forklarer land til by-tendensen med, at der forsvinder jobs uden for byerne. Er der ikke også den nærliggende forklaring, at man skal ind til byen for at tage sig en videregående uddannelse?

- Jo, den er helt oplagt. Man flytter, når man skal på universitet, og så stifter man familie og bliver, hvor man er. Med mindre man lægger sådan noget som Designskolen i Kolding. Så flytter københavnere til Kolding under uddannelsen, men flytter tilbage, når de er færdige.

Borgmestre i provinsen og organisationer, der lobbyer for landdistrikterne, siger alle, at der skal være flere uddannelser uden for de store byer. Er det ikke løsningen?

- Det kommer an på hvilke uddannelser, man taler om. Man skal være omhyggelig med at vælge de rigtige. Det er f.eks. ikke Designskolen i Kolding. Det kan bl.a. være psykologi og historie - her kan man godt få folk til at blive i det område, hvor de bliver uddannet, selv om det er uden for de største byer.

Skal der gøres noget for at få højtuddannede til at vende tilbage til landdistrikterne, eller skal vi blive bedre til at se det positive i, at de klumper sig sammen i byerne?

- Lokalpolitikere skal gøre, alt hvad de kan, fordi lokalpolitikere vil gerne have vækst. Ser man på landet som helhed, er det fint, at de klumper sig sammen, fordi det giver højere vækst generelt. Der er et politisk valg i det, som vi økonomer ikke kan sige noget om.

Men som økonom kan du godt slå fast, at ser man generelt på landets økonomi, er det bedst at de klumper sig sammen?

- Ja, langt hen ad vejen er det bedre, at folk klumper sig sammen. Desværre, men sådan er det altså.

I nævner også, at mobilitet er godt for samfundsøkonomien. Samtidig skriver I, at det er så godt som 100 procent sikkert, at en veluddannet københavner bliver i København. Er det godt for samfundsøkonomien, at det kun er i landdistrikterne, at man er villig til at flytte sig?

- Det ville være rigtigt godt, hvis københavnerne også ville flytte sig. I udkantsområderne har virksomhederne færre at vælge imellem - det kan sagtens være, at de kan få dygtige medarbejdere, men måske kan de ikke få den helt rigtige, fordi vedkommende ikke vil flytte fra København. Så bliver jobmatchet ringere. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det altid bedst, at alle er så mobile som muligt.

Flere gange beskriver I en modsætning mellem, hvad der er godt for samfundsøkonomien, og hvad der er godt for sammenhængskraften. Kunne man ikke forestille sig, at de to ting hænger bedre sammen end en økonom umiddelbart ville tro?

- Der er ting, hvor de to elementer stritter mod hinanden. Men generelt er en høj sammenhængskraft også god for økonomien - at der et høj tillid mellem mennesker f.eks. Det er bare noget, der er meget svært at bevise håndfast.

Cheføkonom: Det er bedst for økonomien at de kloge klumper sig sammen i byerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce