Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Da Martin besøgte sin pædofile far i fængslet, blev han næste offer

35-årige Martin blev misbrugt af sin far, som i forvejen var dømt for pædofili. Foto: Andreas Søndergaard

Da Martin besøgte sin pædofile far i fængslet, blev han næste offer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan det virkelig være rigtigt, at dømte pædofile fortsat skal kunne agere forældre for deres børn? Åbenbart. De regler ødelagde Martins liv, mener han.

VIBORG: - Man sendte et barn hen til en pædofil.

Ordene får lov til at hænge luften.

Sætningen blev sagt med undren, men også med forargelse. 35-årige Martin ved nemlig, hvad der siden skete.

Den pædofile var hans far. Barnet var ham selv, og det her er hans fortælling.

120 år med hjælp til udsatte familier: Jubilæum på familieinstitutionen Bethesda

Klogere

Det var et chok for Martin, da han for en uge siden læste en artikel i Viborg Stifts Folkeblad, hvor en mor og hendes datter fortalte om frygten for, at deres tidligere mand og stedfar om lidt kommer ud fra fængslet.

Til den tid har han nemlig fortsat ret til at se sin biologiske datter, selvom han er dømt for pædofili mod sin tidligere steddatter. Han regner med, at han og datteren skal holde jul sammen.

Martins historie minder om ovennævnte, men han troede ikke, at den slags stadig skete. Ikke 25 år efter, at han selv - som otteårig - af Statsamtet (i dag Statsforvaltningen, red.) blev sendt på besøg i sin pædofile fars fængselscelle.

Her blev Martin misbrugt for første gang. Et misbrug, der skulle vare i omkring fire-fem år.

- Jeg læste den artikel, og jeg tænkte, om det virkelig stadig kan ske 25 år efter, at det skete for mig. Er de ikke blevet klogere? Jeg gik lidt i chok, da jeg læste det, for det burde ikke kunne lade sig gøre, siger Martin.

Han sidder i sin sofa i skrædderstilling og med ærmerne foldede op, så man kan se hans mange, mørke tatoveringer. De dækker over ar, han har påført sig selv i tidens løb.

Martin er den 35-åriges rigtige navn, men af hensyn til sin søster, som han deler efternavn med, undlader vi at skrive dette. Hun ønsker nemlig ikke at stå frem.

- Min far kom i fængsel, fordi han havde misbrugt min halvstoresøster. Jeg kan ikke huske så meget fra retssagen, og jeg tror ikke, at jeg forstod så meget af det. Jeg var vel syv-otte år. Men jeg kan huske, at jeg besøgte min far i arresten og igen i et åbent fængsel, hvor jeg skulle sove hos ham, og hvor han var så fræk at gøre noget ved mig. Det var en af de første gange, han rørte ved mig.

Et lam for løven

Martin var offer for sin fars lyster, men også for andres. Noget af det, han husker, var, at han nogle gange blev tvunget til at tale med i mødetelefonen, når han hver anden weekend besøgte sin far.

- Det var sådan en linje, hvor der var voksne mænd, der stillede mig klamme spørgsmål, som jeg skulle svare på, husker han.

- Det var noget af det værste.

Martins holdning er da også helt klar: En pædofil skal ikke være forælder for sine børn. I hvert fald ikke uden overvågning.

- Du sender jo et lam ind i løvens hule, og så håber man, at de har det godt. Man håber, at lammet bliver ven med løven. Men det kan man ikke, siger Martin.

- En af Statsamtets undskyldninger var, at min far havde misbrugt en pige, og jeg er en dreng. Det har min mor fortalt mig. Men det er da fuldstændig ligegyldigt, for en pædofil er en pædofil, siger han.

- Jeg tror ikke, det kun handler om det seksuelle. Jeg tror, det handler om en magt over det lille individ. Og jeg kan godt se, at et barn kan have svært ved ikke at have sin far, men jeg tror, at barnet vil have det endnu sværere med at leve sit liv bagefter, hvis det bliver krænket.

Martin forstår ikke, at hans far fik lov til at være forælder for den 8-årige dreng, som var et let offer, da han "blev sendt ind i løvens hule".

Et lorteliv

Selvom klokken er 12.30, er han først lige stået op. Han faldt i nogle bajere i går, som han udtrykker det.

Han er førtidspensionist og har pladen fyldt med diagnoser som paranoid skizofreni, ADD og personlighedsforstyrrelse, og så har han et langvarigt stofmisbrug bag sig.

- 90 procent af det, der er gået galt for mig, skyldes min far. Det er træls at tænke på, at det kunne være undgået, hvis ikke man dengang havde ment, at et barn skulle besøge en pædofil. Og det mener man så åbenbart stadigvæk. Jeg synes, det er hjernedødt.

Først for nogle måneder siden begyndte han i terapi hos Kvisten, som yder frivillig hjælp til ofre for seksuelle overgreb. Ofre som Martin. I januar 2017 fik foreningen 14 millioner kroner i Satspuljemidler til et fire-årigt projekt målrettet misbrugte mænd.

Da Martin mødte op til terapi, var det hans ønske at sagsøge Statsforvaltningen, men det kunne han ikke.

- Da jeg var klar til at gøre det, var sagen blevet for gammel. Men for mig bliver den ikke for gammel. For mig vil den altid være der. Og det irriterer mig, at jeg ikke kan gøre noget som helst, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at hans fars overgreb imod ham har haft afgørende betydning for det liv, han i dag lever.

- Jeg mener, at Statsamtet har ødelagt mit liv. Det var Statsamtet, som tvang mig til at besøge min far, og det har jeg meget, meget svært ved at forstå. Når jeg ser på den drejning, mit liv har taget, og hvor jeg sidder her som 35-årig førtidspensionist og har det ad helvede til, så tænker jeg, at det er Statsamtet, som fuldstændig har smadret mig, siger Martin, og tilføjer:

- Når jeg har fortalt folk, at jeg var tvunget til at besøge min far, der var dømt for pædofil, har de jo været i chok. Jeg tror ikke, at folk ved, at den slags foregår.

Godt, at han er død

Martins far døde for fire år siden. De havde stort set ikke haft kontakt, efter at Martin blev 13 år.

- Dengang cuttede jeg al kontakt til ham. Jeg var begyndt at drikke som 11-årig og tog stoffer som 13-årig. Jeg var en lidt hård dreng, som gjorde, hvad jeg ville på det tidspunkt. Det var nok en flugtvej for mig. Det, min far havde gjort ved mig, gik jeg med for mig selv, husker Martin.

Når han tænker tilbage på sin far i dag, er det med afsky.

- Jeg forbinder ikke min far med noget godt. Jeg forbinder ham med en person, der ødelagde mit liv. Et ynkeligt menneske. Jeg har et eller andet sted ondt af ham, men han var et frygteligt menneske. Jeg har haft nætter, hvor jeg var rigtig fuld, og hvor jeg virkelig har haft lyst til at tage op og slå ham ihjel. Det har min mor så talt mig fra. Men jeg sidder bare tilbage med sygdommen og med lorten. Og så kan jeg ikke gøre en skid. Det er frustrerende.

I Martins øjne er hans far forbryderen, men det var systemet, reglerne, der gjorde det muligt for hans far at fuldbyrde sine fantasier.

- Jeg føler et kæmpe svigt. Det kræver ikke meget hjerne at regne ud, at en pædofil er pædofil. Mit liv er ødelagt. Mit kærlighedsliv er smadret, og jeg har brugt halvandet år på afvænning. Jeg kan ikke arbejde. Hvis ikke det her var sket, kunne jeg måske have levet som alle andre. Jeg kunne have haft børn. Nu sidder jeg som 35-årig med sygdomme og med selvmordstanker, siger Martin.

- Jeg er glad for, at min far døde, for så kan han ikke lave mere rod. Men det tog stadigvæk underligt hårdt på mig. Måske ramte det mig, at jeg aldrig rigtig har haft en far. At jeg aldrig har haft et mandligt forbillede. Jeg havde altid sagt, at det ville blive en fest, men der var ikke nogen... Det blev ikke en fest. Men jeg er glad for, at han ikke overlevede, siger han.

- Da min far lå for døden, havde han et ønske om at se mig, og der tog jeg op på sygehuset til ham for ligesom at være det store menneske og sige hej. Men han kunne slet ikke kende mig, og det var fint. Han sagde aldrig undskyld, men han kiggede på mig og sagde, at der var mange ting i hans liv, som han havde fortrudt. Men det kunne jeg ikke bruge til en skid.