Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De gigantiske hvide vogterhunde bekæmper ulvens frie jagt på får og lam

Dan går forrest og beskytter flokken af får mod ulve. Han er stor, stærk og stædig. Foto: Hedelam

De gigantiske hvide vogterhunde bekæmper ulvens frie jagt på får og lam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reportage

Gigantiske hvide vogterhunde holder ulvene væk i Sønderjylland. Men de koster, og der skal mange til, hvis fårene skal være trygge. Tag med til fårebruget Hedelam, hvor Christian Svendsen mener, han har fundet løsningen på fårekonflikten.

Vogterhunde: Den fylder kun en håndfuld, og den er blind, men hvalpen og dens søskende udgør en ny generation af ulvevogtere.

De kom til verden i mandags på fårebruget Hedelam ved Skærbæk cirka 40 kilometer fra den tyske grænse. Og den lille hvide håndfuld i fåreavler Åse Svendsens hånd er udset til et liv som chef og beskytter for en flok får. For på Hedelam går man aktivt til værks for at beskytte de cirka 900 moderfår og deres lam - cirka 1800 bliver det til på et år.

Udover det nye hvalpekuld er der tre voksne hunde og en unghund, og de er alle af racen maremma. En race, der har det, der skal til, hvis ulve eller andre truer fåreflokken.

- Den er frygtløs, beskyttende og har en jernvilje. Den går forrest og har fronten mod truslen og flokken bag sig, siger Åse Svendsen.

Maremma
Hunderacen maremma er fra Italien, hvor den altid har været brugt til at vogte får og geder i bjergene. Den er stor, stærk og tung af bygning, men alligevel løbestærk.

Den lever sammen med fåreflokken og er selvstændig, modig, stærkt vogtende, mistænksom over for fremmede, hengivende og loyal over for ejer/ familien.

Den er ikke en familiehund.

Hunden Ida Auken

Den store han, Dan, vejer 75 kilo, og han er i øvrigt opkaldt efter Dan Jørgensen, mens den ældste tæve hedder Ida efter Ida Auken. Og den tæve, der fik hvalpe i mandags, hedder Kirsten Brosbøl. Alle er navne på miljøministre, som Åse og Christian Svendsen mener har tørret ulveproblemet af på fåreavlerne i stedet for at hjælpe dem aktivt mod en ny trussel mod deres levebrød. Og den stil er fortsat med den nuværende miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), mener det sønderjyske ægtepar.

Det er det, vi snakker om over kaffen i frokostpausen på Hedelam:

- Vi føler ikke, der er nogen, der passer på os. Ikke nogen der hjælper os. Vi er i syv sind, siger Åse Svendsen.

De er trætte af, at ulvene er blevet en slagmark mellem by og land, hvor grøfterne graves dybere og dybere. Blandt andet når biolog hos Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson siger, at ulvekritikerne ikke er tilfredse, før de får lov at skyde ulvene.

- Vi har ikke noget ønske om at skyde dem. Hvordan skulle vi også kunne det? Det eneste, jeg har, er en boltpistol, siger Åse Svendsen og suppleres af sin mand:

- Glem det. Vi er ikke krigere, vi er fåreavlere, og det prøver vi faktisk at gøre os umage med, siger Christian Svendsen, der er stoppet som ingeniør og nu bruger sin tid i familieforetagendet.

Mød de 5 problemulve
Der kan sættes ind mod ulve, hvis de betragtes som problemulve. Naturstyrelsen afgør, hvornår og hvordan, der sættes ind, og styrelsen kan beslutte at regulere den - eller på dansk: At aflive den.
  1. Ulven mangler en instinktiv skyhed over for mennesker.
  2. Den har gentagne gange aktivt opsøgt områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.).
  3. Den udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies).
  4. Den har gentagne gange angrebet husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger.
  5. Den har gentagne gange angrebet hunde.

Åse og Christian Svendsen overlader en del af fårenes sikkerhed til Dan (forrest) og Ida. Det giver en del ekstra arbejde.

Dyre hunde

Det var ham, der gik i gang med at researche, da Hedelam begyndte at miste får og lam til ulven. I forvejen havde Hedelam en fast stab af boarder collier, som er hyrdehunde, der holder samling på flokken. Men når der for alvor er fare på færde, skal de ikke nyde noget.

Maremmaerne derimod står fast, og det var dem, Christian Svendsen fandt frem til i Italien og fik importeret til det sønderjyske. Og det er hans kone tilfreds med:

- Der er meget at lære, men de fungerer faktisk. Vogterhundene passer på flokken, og de kan mærke, når der er nogen, der vil dem ondt. Vi har fundet to ræve i folden, som hundene har nedlagt. De har knust kraniet på dem, siger Åse Svendsen.

Men vogterhundene holder de af egen lomme, og de er dyre i drift og kræver rigtig meget ekstra arbejde. Og så er der ikke nok af dem, oplyser hun.

- Vi har jo flere fåreflokke i forskellige folde og græsningsarealer, og det ville kræve 20 maremmaer, hvis der skulle passes ordentligt på dem alle. Vi har fire, siger hun.

Udgifterne til én maremma løber op i cirka 70.000-90.000 kroner i dens levetid på cirka 10 år.

- Så kommer de arbejdstimer, man bruger på hundene oveni, siger Åse Svendsen.

3 skridt til Esben Lunde
  1. Esben Lunde Larsen er som minister øverste instans, når det handler om ulve i Danmark. Det er nemlig Miljø- og Fødevareministeriets område, og herfra kommer den såkaldte Forvaltningsplan for Ulve i Danmark.
  2. Ministeriet har dog først lænet sig op ad Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeriet og forvaltningen i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. I Vildtforvaltningsrådet sidder repræsentanter for blandt andet Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Skovforening.
  3. Men Vildtforvaltningsrådet har igen nedsat en slags råd, som hedder Ulvegruppen. Den er sammensat af folk, som går endnu tættere på ulveproblematikken, og her sidder både eksperter og repræsentanter fra interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Syv kilometers forsvar

Udover de firbenede kæmper er der også ulvesikkert hegn med flere strømførende tråde rundt om foldene. Men det er en meget stor opgave at holde et hegn kørende med maksimal spænding på strømmen, fordi den nederste er tæt på jorden.

- Vores ydre front udgør over syv kilometer hegn, så der er rigtig meget hegn at vedligeholde. Vi skal blandt andet hele tiden beskære bevoksningen under hegnet, for når den vokser op i den nederste tråd, så mindskes strømstyrken i hele hegnet, siger Christian Svendsen.

Det er en af de udgifter, der ikke er dækket. Alle de timer der skal til for at holde et ulvehegn toptrimmet. Og selv når det kører optimalt, kan ulven stadig komme ind, hvis den virkelig vil, mener Christian Svendsen.

- Det er der ingen tvivl om. Hvorfor tror du, de laver så høje ulvehegn i zoologisk have, hvor det oven i købet er mætte ulve, spørger han.

Men ud over Hedelams egne cirka 57 hektarer, der skal hegnes inde, græsser fårene også andre steder.

- De pudser græsmarker og frøgræsmarker af for andre landmænd, så det er cirka 500 hektarer oveni, som vi hegner ind med et mobilt hegn, når fårene er der, siger Åse Svendsen.

Den simple løsning

Familien Svendsen er altså i en situation, hvor de investerer kraftigt i hunde og bruger masser af tid på dem og på at holde hegn ved lige. Nye arbejdsopgaver og udgifter, som gør det svært for dem at leve af det, de brænder for: Får og lam.

Åse Svendsen har lidt svært ved at forstå, at ulven skal være totalfredet 365 dage om året, når hun oplever, at der er fri jagt på deres lam og får fra ulvenes side.

- Men det med jagt på ulv blander vi os ikke i, understreger hun.

Åse Svendsen forholder sig til truslen:

- Sønderjylland er jo ikke ulvezone, men her er ulv. Vi kan jo høre, når de hyler, og vi kan høre, vores hunde kommunikerer med dem og advarer dem, siger Åse Svendsen.

Hun og Christian er indstillet på, at det er blevet sværere at være fåreavler. Men Christian Svendsen har regnet sig frem til en løsning, der i sin rørende enkelhed kunne give dem en håndsrækning:

- Giv os fåreavlere 100 kroner pr registreret dyr, så løser vi problemet. Så har vi råd til at passe både hegn og hunde. For et brug som vores ville det blive cirka 125.000 kroner om året, siger Christian Svendsen.

Og hvis staten kompenserer fåreavlerne direkte på den måde, ligger der også besparelser for staten lige til at høste, hvis man spørger Christian Svendsen:

- De kunne jo afskedige alle de mennesker, der beskæftiger sig med ulve for statens regning. Dem er der jo ikke brug for, hvis vi selv klarer problemet, siger han.

Men lige nu håber parret bare, at al snakken om at hjælpe fåreavlerne bliver til handling, for de er, som Åse siger, i syv sind i forhold til fremtiden for gården, som har været i Åses familie i næsten 100 år.

De gigantiske hvide vogterhunde bekæmper ulvens frie jagt på får og lam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.