En ordstyrers betragtninger: Læs Fundings tre pointer fra Tulle-Vermund-duellen

Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterede i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa med Thomas Funding som ordstyrer. Foto: Jacob Schultz

En ordstyrers betragtninger: Læs Fundings tre pointer fra Tulle-Vermund-duellen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I denne uge tørnede den yderste højrefløj sammen i Aabenraa. Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund mødte for første gang hinanden i direkte duel. Jeg stod i midten af det hele som ordstyrer og hæftede mig særligt ved tre ting.

Der er blevet spekuleret højlydt på Christiansborg siden oktober 2016, hvor Nye Borgerlige blev opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg. Hvor stort et indhug kan Pernille Vermunds tropper gøre i Dansk Folkepartis vælgerbase?

I torsdags fik vi så langt om længe en indikation. Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund dystede for første gang på ord i en to timer lang debat arrangeret af JydskeVestkysten.

Jeg havde fornøjelsen af at styre slagets gang, og allerede før debatten stod det klart, at begge partier havde meget på spil. Der var ingen afslappede holdninger til arrangementet. Alle detaljer blev vendt og drejet. Intet måtte være til den anden parts fordel. Det var blodig alvor.

Og det forstår man godt. Kristian Thulesen Dahl er i forvejen en presset mand. Tror man meningsmålingerne, har Dansk Folkeparti siden valget mistet op imod hver tredje stemme.

Lige nu ligger DF i risikozonen for at blive trukket ned i en malstrøm af negative historier om vælgerkrise og uro i baglandet. Havde Thulesen Dahl tabt debatten, kunne det have bidraget til den negative spiral.

Men også udfordreren Pernille Vermund havde hånden på kogepladen. To timer i bokseringen med en af Christiansborgs dygtigste politikere under massiv medieovervågenhed er ikke for sjov. Var Pernille Vermund faldet igennem, kunne det have været fatalt for Nye Borgerlige.

Debatten blev derfor også med et højt tændingsniveau, hvor forberedte angreb blev fyret af sted fra begge sider. Set fra min plads i midten af det hele var der særligt tre ting, der var interessante.

1. Uafgjort er en sejr for Nye Borgerlige

Debatten var i sig selv en meget lige affære. Måske med Kristian Thulesen Dahl som en lille vinder.

Pernille Vermund startede godt nok hårdt ud med et angreb på Kristian Thulesen Dahl. Han havde svigtet Danmark, fordi han ikke havde sat stolen for døren over for Lars Løkke Rasmussen, da flygtningene gik på den sønderjyske motorvej i september 2015.

Kristian Thulesen Dahls forsvar lød til forveksling som noget, de gamle partier på Christiansborg kunne have fundet på at have sagt. Man kommer længst ved at forhandle. Der skal 90 mandater til et flertal. Og så videre.

Men hvor Nye Borgerliges frontkvinde var i offensiven på udlændingepolitikken, var hun på hælene, da hun skulle forklare sin egen økonomiske politik. Kristian Thulesen Dahl ville vide, hvordan hun kan spare 77 milliarder kroner i den offentlige sektor, uden det kommer til at gå ud over folkeskolerne og ældreplejen. Det lykkedes kun Pernille Vermund at redegøre for de omkring 20 milliarder.

Men selv om debatten endte omtrent uafgjort, var det stadig en sejr for Pernille Vermund. Hun faldt ikke igennem. Tværtimod spillede hun på lange stræk lige op med Thulesen Dahl. Hun slog fast, at hun er en reel udfordrer, og at hun hører til.

2. Vermund skjuler ikke sin borgerlighed

Skulle man have gået rundt og troet, at Nye Borgerlige var Dansk Folkeparti plus moms, blev man under torsdagens debat bragt ud af den vildfarelse.

De to partier minder måske nok om hinanden på udlændingeområdet, men når det kommer til den økonomiske politik og velfærdsstaten, er den nye pige i klassen grund-borgerlig. Skatten skal ned, og den offentlige sektor skal være mindre. Modsat vil Dansk Folkeparti have en større offentlig sektor og mener ikke, der er penge til at sænke skatten.

Det bliver spændende at se, hvad det betyder for Nye Borgerliges mulighed for at kapre DF-stemmer, at Pernille Vermund ikke putter med sin borgerlighed.

Den politiske snusfornuft tilsiger, at det formindsker risikoen for, at Dansk Folkeparti i stor stil kommer til at bløde vælgere. Den typiske DF-vælger kan således godt være fristet af en strammere udlændingepolitik, men er ikke tiltrukket af drømmen om en minimalstat.

Pernille Vermund må derfor nok nøjes med at hapse resterne af Fremskridtspartiets vælgere fra Kristian Thulesen Dahl. Men det kan også meget vel være nok til at blive valgt, hvis hun samtidig kan tiltrække stemmer fra højrefløjene i Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

3. DF's strudsetaktik er kortsigtet

Udgangspunktet for Dansk Folkeparti er, at partiet gerne vil undgå den direkte konfrontation mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund. DF vinder ikke noget på det. Tværtimod. Det skaber unødigt fokus på kampen mellem de to partier, og det legitimerer Pernille Vermund som udfordrer.

Men modsat må det selvfølgelig heller ikke hedde sig, at Kristian Thulesen Dahl ikke tør møde Pernille Vermund i direkte duel. Dansk Folkeparti havde derfor ikke andet valg end at tage i hvert fald én debat. Det blev så denne.

Dermed også sagt, at det er stærkt usandsynligt, at det kommer til at ske igen. Fra nu af er det partiets kandidat i Esbjerg, Marie Krarup, der skal kæmpe mod Pernille Vermund.

Dansk Folkeparti kan muligvis klare sig med denne strudsetaktik frem til et valg. Men det virker kortsigtet. Pernille Vermund ligner ikke en døgnflue, og kommer hun i Folketinget, bliver Dansk Folkeparti nødt til at komme ud af sin vildrede og finde ud af, hvordan partiet vil håndtere ikke længere at være alene på højrefløjen.

En ordstyrers betragtninger: Læs Fundings tre pointer fra Tulle-Vermund-duellen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce