Heden fortsætter: Otte konsekvenser af et svedende Danmark


Heden fortsætter: Otte konsekvenser af et svedende Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver årets varmeste dag onsdag, siger DMI, der dog har trukket varslet om alle tiders varmerekord tilbage.

Der har i en lille uge været bygget op til, at varmerekorden i Danmark vil blive slået onsdag. Den blev målt for 42 år siden i Holstebro og er på 36,4 grader. Tirsdag afblæste DMI dog varslet om en potentielt ny rekord. Nu regner de med, at temperaturen "blot" kommer op på 35 grader - det vil betyde årets varmeste dag, ikke alle tiders varmeste dag.

Det korte af det lange: Det bliver varmt.

Læs her om otte af de konsekvenser, som hedebølgen allerede har haft:

1. Flere rotter
Rotterne har gode betingelser i varmen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Varmen giver fortrinlige forhold for rotter i Danmark. 3. august skrev Fyens Stiftstidende, at det landsdækkende skadedyrsbekæmpelsesfirma Mortalin oplever en fordobling i antallet af rotteanmeldelser.

- Jeg vil vurdere, at vi kan risikere 10-20 procent flere rotter end sidste år, men det er et forsigtigt gæt, for det kan også være meget mere. Rotterne får øget lyst og evne til at formere sig, når det er varmt, supplerede den tekniske chef i et andet landsdækkende skadedyrsbekæmpelsesfirma Rentokil.

Blandt andet Odense Zoo har oplevet store rotteproblemer og har blandt andet udstyret deres ansatte med luftpistoler, som de kan dræbe rotterne med, ligesom de har skærmet noget af zoo-dyrenes foder for rotterne.

2. Mindre grøn energi
Den stille hede har standset vindmøllerne. Arkivfoto: Martin Ravn

På grund af den stille hede har vindmøllerne drejet mindre lystigt i denne sommer. Det skrev Ritzau 3. august. Det statslige selskab Energinet har oplevet et fald i produktionen på 20 procent.

Til gengæld har produktionen af solenergi slået rekorder i både maj og juni. Men fordi der i Danmark er installeret seks-syv gange mere kapacitet i vindenergi end i solenergi, kan det ikke kompensere for faldet i vindenergien, oplyste Energinet.

3. Fiskene i åerne dør
Fiskene flyder i overfladen i Odense Å. Foto: Nils Svalebøg

Vandet i de danske åer er blevet varmere og mere iltfattigt. Det betyder, at i f.eks. Odense Å oplever man, at det flyder med døde fisk i overfladen. Det drejer sig om aborrer, skaller, gedder og rimter blandt andet. Det skrev Fyens Stiftstidende 31. juli.

Og i de jyske åer bliver der frarådet at fiske efter laks og havørreder, fordi de også er ved at gå til i varmen. Det skrev avisen Danmark 27. juli. Når vandtemperaturen kommer over 20 grader, begynder laks og havørreder at dø af iltmangel.

4. Landbruget lider
Paul Søgaard har mistet fem køer til hedeslag. Foto: Jens Thaysen

Hvor vi andre blot går rundt og sveder, så svitser det sydende i landbruget på helt anderledes alvorlig vis. For de landbrug, der døjer med dårlig økonomi, kan tørken blive den faktor, der vælter læsset og får det til at ende i konkurs. Det skrev avisen Danmark 26. juli, hvor landbrugets videncenter Seges oplyste, at de områder, der er hårdest ramt, er Nordsjælland og Djursland med området op til Nordjylland. Ifølge Jyske Banks afdeling Landbrug Syd kan sunde stabile landbrug dog godt klare en sæsons nedtur med store fald i afgrødeudbyttet.

Men dyrene i landbruget lider også. Kvægavler Paul Søgaard fra Allestrup på Djursland havde i slutningen af juli oplevet at miste fem køer, der havde fået hedeslag.

- Det er den psykiske belastning, ikke den økonomiske, der er det værste. Når jeg går rundt i staldene, er det ikke pengene, jeg tænker på. Det er dyrene, sagde landmanden.

5. Børn og gamle lider også
Ældre har øget risiko for at blive dehydreret i varmen. Arkivfoto

31. juli var Ældre Sagen ude med en bøn til danskerne: Bank på hos din gamle nabo i sommervarmen. Der er nemlig hos især ældre en overhængende fare for at dehydrere i varmen.

- Med alderen bliver det sværere at tilpasse sig højere temperaturer. Ofte er det sådan, at man ikke altid mærker tørsten, selvom man har behov for væske. Det gør, at man kan blive svimmel og konfus og kan ende med hospitalsindlæggelse på grund af dehydering, sagde seniorkonsulent Rikke Hamfeldt fra Ældre Sagen.

Hun opfordrede danskere til blandt andet at komme med en portion koldskål, hvis de har gamle naboer og generelt vise dem lidt mere omsorg.

Dehydrering kan også blive et problem for små børn i heden. Til Ritzau var sundhedsplejersken Else Guldager samme dag ude og minde småbørnsmødre om at amme deres babyer hyppigere end ellers. Og til større børn understregede hun, at man skulle sørge for, at de får salt og sukker og ikke bare vand uden næringsstoffer. Og så mindede hun i øvrigt os alle om, at især i varmen er det allerbedst at sove helt nøgen.

6. Vi drikker faretruende meget vand
Man kan også drikke for meget vand. Arkivfoto

Mens især børn og gamle er i risiko for at dehydrere i varmen, er andre alt, alt for omhyggelige med at få rigeligt vand indenbords. Faktisk bliver mange indlagt, fordi de drikker for meget vand. 6. august skrev Ekstra Bladet at blandt andet Holbæk Sygehus hele tiden har 10-15 indlagt, der har drukket for meget postevand - nogle ligger endda på intensivafdelingen. Det handler om, at man kan fortynde sig selv for meget og skylle næringstoffer for hurtigt ud af kroppen.

- Når man sveder, er det ikke kun vand, man sveder ud, men også salt. Det bemærker man jo, når en dråbe rammer læberne, så smager det af salt. Og indtager man kun postevand, får man ikke meget andet end blot vand. Det kan gøre, at man bliver forvirret, mister bevidstheden og kan gå i krampe og faktisk dø af det, sagde overlæge Henrik Ancher Sørensen, der oplyste, at kolleger i Odense og Esbjerg havde oplevet samme fænomen som i Holbæk.

7. Biernes sæson blev kort
Der er ikke flere blomster til bierne. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Der var en kæmpe høst af honning i juni, men siden er blomsterne visnet og nektaren svundet ind, så nu er det ikke længere til at klemme en dråbe ud af de små flittige bier. Men at man kommer til at undvære nyslynget, flydende honning til sin skål med fed græsk yoghurt, er ikke det værste perspektiv i det. Det øger også risikoen for, at bierne ikke overlever vinteren. Den pollen, som ikke findes på visne planter, er nemlig livsvigtig i forhold til at udvikle nyudklækkede bilarver.

- Er bifamilierne små i efteråret, er der større risiko for, at de dør i løbet af vinteren. Normalt har vi 10 procent dødelighed i løbet af vinteren, men det kan måske blive endnu større i år, sagde biavler Bent Poulsen i Fyens Stiftstidende 6. august.

8. Svært at få de døde i jorden
Der er knastørt på Nordre Kirkegård i Vejle. Foto: Mette Mørk

28. juli skrev avisen Danmark, at det er blevet et problem at gennemføre begravelser på kirkegårdene, fordi tørken har gjort jorden så hård, at den er særdeles vanskelig at grave i. Hvor sidste sommer var så våd, at etablerede grave sank sammen, er det helt omvendt i år, fortalte kirkegårdsleder Jens Rasmussen fra Vejle Kirkegårde.

- Vi bruger i øjeblikket cirka 400 liter vand for at gøre en kistegrav tjenelig til at kunne blive gravet i, så maskinen kan komme igennem det første tørre jordlag, sagde han.

Fakta om hedebølgen

Juli blev den fjerde varmeste og mest tørre siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874.

Juli blev den mest solrige siden 1920.

Juli fik en døgnmiddeltemperatur på 19,2 grader i gennemsnit. Det er 3,6 grader over normalen beregnet på 30 års perioden 1961-90.

Sidste års juli var meget koldere med 15,5 grader.

Den højeste temperatur i juli blev målt til 33,1 grader i København 25. juli og i Borris nær Skjern 27. juli.

Kilde: DMI.dk

Heden fortsætter: Otte konsekvenser af et svedende Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce