Politikeradfærd: I sidste uge fik dansk kommunalpolitik en dimension, der vakte betydelig opsigt, langt, langt mere end sædvanligt, selv i en valgkampsperiode: Formanden for familieudvalget i Syddjurs Kommune, Per Zeidler, viste sig at være rodet ind i gangbang-arrangementer, dvs. sexorgier, hvor en gruppe mænd mod betaling har forskellige former for sex med typisk en eller to unge kvinder.

Per Zeidler blev valgt for Liberal Alliance, men indgik for få uger siden skilsmisse med partiet på grund af nogle ubetalte privatregninger, som belastede partiets image. Tidligere har han været valgt for Venstre og står denne gang på stemmestedlen med sin egen liste. Han er ikke dømt i den aktuelle sag, men er sigtet af politiet for rufferi. Efter sagen kom frem, har han trukket sig ud af politik - men for sent til at blive taget af stemmesedlen.

Hans sag hører til de mere særprægede. Men han er ikke den eneste politiker, der har kastet sig ud i lovgivningens grænseområder. De fleste, for ikke at sige alle andre, tiltrækker sig bare mindre opmærksomhed. Men de er der, også nogle i en straffelovsmæssigt endnu grovere afdeling, narkosmugling for eksempel.

I virkeligheden er politikernes balancedans på kanten af loven slet ikke så opsigtsvækkende, mener kommunalforsker og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Der findes ingen forskning eller egentlig statistik på danske politikeres kriminalitetstilbøjelig. Men det er min opfattelse og fornemmelse, at de i princippet gør det, de skal: De afspejler befolkningen, dvs. plumper i lige som mange andre gør ind i mellem, også hvad lovovertrædelser angår. Måske i lidt mindre grad end gennemsnitsbefolkningen, fordi de grupper, der normalt rager op i kriminalitetsstatistikkerne, ikke er helt så godt repræsenteret i de folkevalgte organer, siger Roger Buch.

Ud af vagten

De kandidater, der står på stemmesedlen til kommunal- og regionalvalget på tirsdag, gør således klogt i at tænke sig ekstra meget om, i fald de bliver valgt. Den mindste pådømte lovovertrædelse bliver nemlig registreret og kan i yderste konsekvens koste tjansen som folkevalgt. Det sørger i givet fald Valgbarhedsnævnet for.

Valgbarhedsnævnet er en uafhængig instans, nedsat af Indenrigsministeriet, som vurderer de folkevalgtes valgbarhed på baggrund af deres gøren og laden. Kommuner og regioner er forpligtet til at indberette alle byråds- og regionsrådsmedlemmers eventuelle lovovertrædelser til Valgbarhedsnævnet. Det er sket i 53 tilfælde fra indeværende valgperiodes begyndelse 1. januar 2014.

I de fleste tilfælde drejer det sig om overtrædelser af færdselsloven, det være sig spirituskørsel, fartoverskridelser og mobiltelefoni under kørsel. I fem tilfælde har lovovertrædelserne haft en så alvorlig karakter, at synderne har fået frataget deres valgbarhed og dermed røg ud af vagten. Andre har fundet udgangen ved egen drift.

En udvisning om året

To af sagerne handler om den samme person for den samme lovovertrædelse, Dansk Folkepartis Finn Rudaizky. Han blev dømt for at udlevere personlige oplysninger om manden, der stod bag drabene ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i København i februar 2015. Finn Rudaizky sad i såvel Københavns Borgerrepræsentation og i Hovedstadens Regionsråd og mistede sin plads begge steder.

Hverken han eller andre er dog dømt ude af politik for tiv og evighed.

- Finn Rudaizky stiller op igen på tirsdag. Hvis han bliver valgt, vil nogen muligvis have hans valgbarhed prøvet igen. Men eftersom hans sag er velbeskrevet og altså bekendt af vælgerne, og han i øvrigt har betalt sin bøde, er det sandsynligt, han får lov at blive efter nyvalg. Det er der flere eksempler på tidligere, et af de mest kendte er Mogens Glistrup, som blev valgt igen, og godkendt, efter fem år i fængsel, siger Roger Buch.

Over de seneste 15 år er 15 kommunale eller regionale politikere blevet hældt ud på grund af lovovertrædelser, altså gennemsnitligt et rødt kort om året til politikere, der tackler lovgivningen for voldsomt. Men de har muligheden for comeback, for det er ikke en livstidsstraf, de får, når de bliver bedt om at forlade en folkevalgt forsamling.