Politikere i konflikt med loven: Politisk undergang(bang)

Per Zeidler har trukket sig fra politik, efter at han er blevet sigtet for rufferi. Det skete efter, at Århus Stiftstidende afslørede hans involvering i betalingssexorgier i et forsamlingshus i Ammitsbøl ved Vejle, hvor der blev tilbudt et helt menukort af forskellige seksuelle ydelser. Men Zeidler er langt fra den eneste politiker, der har været på kant med politi og lovgivning. Foto: Jens Thaysen

Politikere i konflikt med loven: Politisk undergang(bang)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

53 sager om kommunale og regionale politikeres lovovertrædelser har været en tur i Valgbarhedsnævnet i indeværende valgperiode. I fem af tilfældene blev konsekvensen, at politikere mistede retten til at være valgt og måtte forlade deres politiske embeder.

Politikeradfærd: I sidste uge fik dansk kommunalpolitik en dimension, der vakte betydelig opsigt, langt, langt mere end sædvanligt, selv i en valgkampsperiode: Formanden for familieudvalget i Syddjurs Kommune, Per Zeidler, viste sig at være rodet ind i gangbang-arrangementer, dvs. sexorgier, hvor en gruppe mænd mod betaling har forskellige former for sex med typisk en eller to unge kvinder.

Per Zeidler blev valgt for Liberal Alliance, men indgik for få uger siden skilsmisse med partiet på grund af nogle ubetalte privatregninger, som belastede partiets image. Tidligere har han været valgt for Venstre og står denne gang på stemmestedlen med sin egen liste. Han er ikke dømt i den aktuelle sag, men er sigtet af politiet for rufferi. Efter sagen kom frem, har han trukket sig ud af politik - men for sent til at blive taget af stemmesedlen.

Hans sag hører til de mere særprægede. Men han er ikke den eneste politiker, der har kastet sig ud i lovgivningens grænseområder. De fleste, for ikke at sige alle andre, tiltrækker sig bare mindre opmærksomhed. Men de er der, også nogle i en straffelovsmæssigt endnu grovere afdeling, narkosmugling for eksempel.

I virkeligheden er politikernes balancedans på kanten af loven slet ikke så opsigtsvækkende, mener kommunalforsker og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Der findes ingen forskning eller egentlig statistik på danske politikeres kriminalitetstilbøjelig. Men det er min opfattelse og fornemmelse, at de i princippet gør det, de skal: De afspejler befolkningen, dvs. plumper i lige som mange andre gør ind i mellem, også hvad lovovertrædelser angår. Måske i lidt mindre grad end gennemsnitsbefolkningen, fordi de grupper, der normalt rager op i kriminalitetsstatistikkerne, ikke er helt så godt repræsenteret i de folkevalgte organer, siger Roger Buch.

Rødt kort til politikere
Valgloven beskriver ikke kun reglerne for, hvem der har valgret og reglerne for, hvem der er valgbare, altså kan vælges ind i f.eks. et byråd. Den beskriver også reglerne for, hvad der skal til for at blive strittet ud af et folkevalgt organ.I reglerne om valgbarhed fremgår det således af paragraf 4, at "den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, er ikke valgbar."

I samme paragraf beskrives det også, at en politiker, der bryder loven, ikke mister sine valgmuligheder for tid og evighed, lige som forsyndelser, der ligger et godt stykke tilbage i fortiden ikke medfører fratagelse af valgbarheden: "En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse."

Hvis et medlem af et byråd eller et regionsråd bliver straffet for en lovovertrædelser, har kommunen eller regionen pligt til at indberette det til Valgbarhedsnævnet, som herefter træffer afgørelse om vedkommendes fortsatte virke i byråd eller regionsråd. Valgbarhedsnævnets afgørelse er definitiv og kan ikke indbringes for eller omstødes af nogen anden offentlig instans.

Ud af vagten

De kandidater, der står på stemmesedlen til kommunal- og regionalvalget på tirsdag, gør således klogt i at tænke sig ekstra meget om, i fald de bliver valgt. Den mindste pådømte lovovertrædelse bliver nemlig registreret og kan i yderste konsekvens koste tjansen som folkevalgt. Det sørger i givet fald Valgbarhedsnævnet for.

Valgbarhedsnævnet er en uafhængig instans, nedsat af Indenrigsministeriet, som vurderer de folkevalgtes valgbarhed på baggrund af deres gøren og laden. Kommuner og regioner er forpligtet til at indberette alle byråds- og regionsrådsmedlemmers eventuelle lovovertrædelser til Valgbarhedsnævnet. Det er sket i 53 tilfælde fra indeværende valgperiodes begyndelse 1. januar 2014.

I de fleste tilfælde drejer det sig om overtrædelser af færdselsloven, det være sig spirituskørsel, fartoverskridelser og mobiltelefoni under kørsel. I fem tilfælde har lovovertrædelserne haft en så alvorlig karakter, at synderne har fået frataget deres valgbarhed og dermed røg ud af vagten. Andre har fundet udgangen ved egen drift.

En udvisning om året

To af sagerne handler om den samme person for den samme lovovertrædelse, Dansk Folkepartis Finn Rudaizky. Han blev dømt for at udlevere personlige oplysninger om manden, der stod bag drabene ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i København i februar 2015. Finn Rudaizky sad i såvel Københavns Borgerrepræsentation og i Hovedstadens Regionsråd og mistede sin plads begge steder.

Hverken han eller andre er dog dømt ude af politik for tiv og evighed.

- Finn Rudaizky stiller op igen på tirsdag. Hvis han bliver valgt, vil nogen muligvis have hans valgbarhed prøvet igen. Men eftersom hans sag er velbeskrevet og altså bekendt af vælgerne, og han i øvrigt har betalt sin bøde, er det sandsynligt, han får lov at blive efter nyvalg. Det er der flere eksempler på tidligere, et af de mest kendte er Mogens Glistrup, som blev valgt igen, og godkendt, efter fem år i fængsel, siger Roger Buch.

Over de seneste 15 år er 15 kommunale eller regionale politikere blevet hældt ud på grund af lovovertrædelser, altså gennemsnitligt et rødt kort om året til politikere, der tackler lovgivningen for voldsomt. Men de har muligheden for comeback, for det er ikke en livstidsstraf, de får, når de bliver bedt om at forlade en folkevalgt forsamling.

Politikere i konflikt med loven: Politisk undergang(bang)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce