Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Russisk indvandrer kåret som Årets Dansker


Russisk indvandrer kåret som Årets Dansker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Berlingskes læsere har sammen med en dommerkomité kåret russiskfødte Selina Juul som Årets Dansker 2014 for hendes vellykkede kampagne »Stop Spild Af Mad«, som hun har banket op under inspiration af barndommens vareknaphed i Jeltsins Moskva. Selina Juul slår blandt andet Danmarks nye EU-kommissær, en Mærsk-arving og Legos topchef.

6.900 Berlingske-læsere har deltaget i afstemningen om, hvem der i 2014 løber af med den ærefulde titel som Årets Dansker, og 1.300 har indstillet kandidater.

Sammen med Berlingskes dommerkomité har læserne i dag kåret russisk fødte Selina Juul, som er blevet landskendt for sin succesfulde kampagne for at få danske husholdninger, detailhandel, hospitaler og restauranter til at spise rester og smide mindre mad i skraldespanden. Det skriver B.dk.

»Selina Juul har med sit engagement og sin urokkelige tro på sin ide bevist, hvad et enkelt menneske kan udrette og få lydhørhed for i en grad, som ikke er set magen til,« lød det blandt andet fra domerkomitéen, da hun tidligere på året blev udvalgt som en af ti kandidater til Årets Dansker.

Selina Juul kom til Danmarks som 13-årig for 20 år siden sammen med sin mor og har siden med de bare hænder og stort set uden økonomiske ressourcer stablet »Stop Spild Af Mad«-kampagnen på benene med hjælp fra frivillige kræfter og god og effektiv dialog med blandt andet detailhandel og restauranter.

Den unge russiske kvinde var i konkurrence med en stribe fremragende danskere som Danmarks nye EU-kommissær, den tidligere radikale økonominister Margrethe Vestager, Mærsk-arvingen Ane Uggla, Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp den verdenskendte forsker Eske Willerslev, Noma-kokken René Redzepi og de danske krigsveteraners mest kendte talsmand Benjamin Yeh.

Indtil for en snes år siden boede Selina Juul i en treværelses lejlighed i Boris Jeltsins Moskva sammen med sin far og mor og bedsteforældre.

Forældrene var forskere og tilhørte middelklassen, men tiderne var usikre og butikkerne ofte tomme for fødevarer. Selina Juuls babushka (russisk for bedstemor - red.) stod for madlavningen og var yderst sparsommelig. Alt blev spist, intet blev smidt ud, bekymringen for, om der var mad til familien i morgen, lurede altid.

Som 13-årig befandt Selina Juul sig pludselig i Danmark, hvor hendes mor havde fået job på DTU. Den allestedsnærværende overflod står i dag som hendes mest klare erindring:

»Der var så meget mad! Der var rødspætter og grønlangkål og rød grød med fløde. Retter, som I danskere tager for givet, men som for mig var overvældende og eksotiske,« har hun tidligere fortalt i Berlingske.

»Vi sultede ikke i Rusland, men landet var præget af store omvæltninger, som blandt andet ramte forsyningen af mad i de store byer, så vores køleskab og butikkernes kølediske bugnede slet ikke som i Vesten.«

»Siden jeg var lille barn, har jeg været meget bevidst om ikke at kassere mad, og i Danmark blev jeg forarget over at opleve mine klassekammerater smide madpakken, som deres mor havde smurt, i skraldespanden. I praktikjob hos en bager i Obs! blev jeg chokeret over at se, hvordan enorme mængder af mad røg i skraldespanden hver dag.«

I dag er Selina Juul 34 år, aktivist og lobbyist - selv om hun langt fra ligner manges billede af en traditionel NGOer. Ingen hjemmespundet sweater, ingen andefødder og ingen militant fremtræden.

Selina Juul er sit helt eget brand med langt, sølvfarvet hår - i virkeligheden er det kedeligt musebrunt, afslører hun - laaange ben i stramme jeans, højhælede plateausko og sølvlakerede negle. Sammen med hendes store, flot sminkede øjne og høje kindben associerer outfittet snarere til fotomodel end aktivist.

»Bare fordi man er aktivist, behøver man ikke at ligne en posedame. Men jeg køber aldrig dyrt tøj. Kunsten er netop at finde noget billigt eller genbrug, som ser godt ud,« lød hendes kommentar, da Berlingske i et interview for nylig kommenterede hendes flotte udseende.

BNB