Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Studievejledere dårligt rustet til at vejlede om udlandsophold


Studievejledere dårligt rustet til at vejlede om udlandsophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejledningen om studier i udlandet er for dårlig i gymnasiet og på universiteterne. Problemet er, at mange vejledere ikke er uddannet til opgaven, lyder det fra både de studerende og vejlederne selv.

På trods af regeringens målsætning om at flere danskere skal læse i udlandet, er det alt for svært at få vejledning om studier uden for landets grænser. Sådan lyder det fra både studievejlederne og de studerende selv. Det skriver Berlingske.

»Alle dem, vi har snakket med, lige meget om de læser på gymnasier, universiteter eller handelshøjskoler, fortæller, at studievejlederne bare ikke er uddannet til at vejlede om udlandsophold og ikke ved, hvordan de skal hjælpe,« siger Sørine Vesth Rasmussen, formand for foreningen Danish Students Abroad, som består af frivillige unge, der rådgiver studerende om udlandsophold.

Organisationen er opstået netop som en reaktion på, at mange ikke ved, hvor de skal få vejledning om at læse i udlandet.

Et lignende billede tegner sig i en rundspørge, som Berlingske Research har sendt ud til 447 studievejledere, der har ansvar for vejledning af studerende på landets ungdomsuddannelser. 62 af de 93 studievejledere, som har svaret, oplyser, at de aldrig har modtaget undervisning eller kurser i at vejlede om studier i udlandet, mens 31 svarer ja til, at de har modtaget undervisning eller kurser i at vejlede om studier i udlandet.

Samtidig svarer 46 nej til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig rustet til at vejlede om udlandsstudier, mens 36 svarer ja. Resten svarer »ved ikke« eller ønsker ikke at svare.

Problemet er ifølge Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF, at de vejledere, der har ansvar for at vejlede om udlandsstudier, sjældent befinder sig på skolerne. Siden 2004 har det nemlig været de vejledere, der holder til på landets syv studievalgscentre, som tager sig af vejledning om alt, hvad der har med de videregående uddannelser at gøre, mens de studievejledere, der til daglig er på skolerne, kun har ansvar for at fastholde de unge på gymnasierne og vejlede om det.

Mens studievalgsvejlederne er uddannede, er der intet krav om, at vejlederne rundt omkring på gymnasierne skal have en uddannelse på området.

»Vi må ikke vejlede om andet end det, der handler om at gennemføre gymnasiet. Men i praksis vejleder vi også om udlandsophold, selv om det ikke er vores område, men studievalgvejledernes. For studievalgscentrene ligger kun i de større byer, og de kommer måske kun på skolerne fem til syv gange om året. I dag ved studievalgsvejlederne meget mere om udlandsstudier, end vi gør, men hvis Helle fra Studievalg først kommer om seks uger, kan jeg jo ikke bare sige: »Det synes jeg, du skal snakke med hende om« til en elev, der beder om vejledning,« siger Hanne-Grete Lund, som er vejleder på Mulernes Legatskole og formand for Studievejlederforeningen, der repræsenterer studievejlederne på gymnasierne og HF.

Også gymnasieeleverne mener, at vejledningen om udlandsstudier er for dårlig:

»Jeg tror nærmest ikke, man får nogen vejledning om udlandsstudier i gymnasierne. Det er de færreste elever, der overhovedet ved, at man kan begynde på en videregående uddannelse i udlandet med det samme,« siger Phillip Dimsits, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Det er ikke kun på gymnasierne, at vejledere mangler uddannelse. Det samme gælder på universiteterne.

»Det er mærkeligt, at der ikke er formelle krav om, at vejlederne på de videregående uddannelser er uddannede. Det betyder, at de får spørgsmål, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Det er en professionel opgave at vejlede, men man sætter ikke professionelle til det,« siger Helene Valgreen, som er ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i karrierevejledning.

Derudover er hun også formand for Danmarks Vejlederforening, som samler vejledere fra forskellige instanser, blandt andet studievalgscentre og universiteter.

Hvis de studerende vil søge til udlandet gennem en udvekslingsaftale, som det danske universitet har med et udenlandsk universitet, vil universitetets vejledere typisk være gode til at rådgive om den specifikke aftale, mener Helene Valgreen.

Men hvis de studerende vil gå en anden vej og for eksempel selv arrangere et udlandsophold ved på egen hånd at tage kontakt til et udenlandsk universitet, er det langt sværere at få hjælp.

»Det, vi vejleder om, er de aftaler, vi har og kender. Vi kan ikke vejlede om alle verdens universiteter - det ville være en fuldstændig umulig opgave at løse,« siger Trine Højbjerg Sand, leder for området international uddannelse og SU på Københavns Universitet.

»Jeg tror, at udviklingen overhaler universiteterne inden om. De studerende er ekstremt kreative og opfindsomme, og det er sådan set dem og deres differentierede efterspørgsel, der viser os vejen,« fortsætter hun.

Ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) findes der faktisk mange muligheder for at få vejledning om studier i udlandet. Hun erkender dog, at der kan være et behov for mere oplysning.

»Det lyder som om, der godt kunne være brug for en oplysningsindsats om de mange muligheder, som der rent faktisk er - for eksempel gribverden.dk, hvor man også kan stille spørgsmål og få svar, og e-vejledningen på studievalgscentrene,« siger hun til Berlingske.

»Formålet med at samle studievejledningen på studievalgscentrene var at professionalisere rådgivningen. Den største barriere er, at de studerende skal kende til de muligheder, der findes,« siger ministeren.