Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naboer med tre årtiers uvenskab: Intet håb om fred

Erik Guldbæk Christensens konflikt med sin nabo har stået på siden 1985 og omfatter i dag bunker af sagspapirer - uden at det har ført til fred mellem de to stridende parter. Foto: Jens Thaysen

Naboer med tre årtiers uvenskab: Intet håb om fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Guldbæk Christensen har boet i Solbjerg siden 1982 og lever i evig strid med sin nabo. Så meget at han ikke gider gøre noget forsøg på at skabe et ordentligt naboskab.

Solbjerg: Der er både noget typisk og noget atypisk over den lille by Solbjerg lidt syd for Aarhus.

Det typiske er, at byen ligner mange andre af den slags: en soveby lidt uden for en større dynamisk vækstby. Og så er der det atypiske: En utrolig flot placering i periferien af det østjyske søhøjland med Solbjerg Sø som byens stolte glansbilledmotiv.

Men alt ånder ikke fred og idyl af den grund. I Møllegårdsparken har en nabostrid raset i over tre årtier. Næsten lige siden den nu 68-årige tidligere smed Erik Guldbæk Christensen flyttede hertil i 1982.

Han forestillede sig et stille og roligt forstadsliv med sø-udsigten, men kun tre år senere brød ufreden ud, da naboen - som ikke har ønsket at medvirke i denne artikel - udbyggede sit hus og lagde haven om. Erik Guldbæk Christensen påpegede straks, at udbygningen af huset var for stor i forhold til gældende regler, hvortil kom, mente han, at naboens have nu bredte sig ind over skellet.

- Det var ikke så meget byggeriet, det var mere det, at han ikke ville respektere skellet, der fik mig til at reagere, fortæller Erik Guldbæk Christensen, som dermed indskriver sig i de endeløse historier om danske nabokrige.

Jeg har nu aldrig ruttet med ordene, jeg har nøjedes med "dumme svin" og sådan noget.
Erik Guldbæk Christensen, nabokrigsdeltager

"Dumme svin"

Striden har i årenes løb involveret mange myndigheder og sagens papirer stabler sig op - uden, at de to parter er kommet hinanden nærmere. Luften er iskold mellem dem. Dog uden korporligheder, men mindre kan også gøre det.

- Vi hilser ikke på hinanden, når vi mødes på vejen, taler aldrig sammen. Jo, nogle få sjældne ordvekslinger har der været, og de har ikke været særlig hjertelige. Jeg har nu aldrig ruttet med ordene, jeg har nøjedes med "dumme svin" og sådan noget.

En enkelt gang er politiet rykket ud. Det var, da Erik Guldbæk Christensen, i sin egen udlægning, blot klippede nogle grene af naboens træ, der groede ind i hans gavl.

- Så ringede han til politiet og fortalte, jeg ville fælde alle træerne i hans have. Det er på det niveau, vores strid har udartet sig gennem årene.

Gider ikke gøre noget for naboskabet

Erik Guldbæk Christensen har affundet sig med situationen og har ikke noget håb om, endsige ønske om, at han og naboen skal slutte fred.

- Uenighederne har stået på i for mange år til, at man bare kan bringe dem til ophør og få et normalt naboskab. Jeg gider heller ikke gøre noget for det, for det gør mig ikke noget, generer mig ikke. Jeg har vænnet mig til det og lukket ham ude af min bevidsthed. Jeg trives fint og har masser af venskabelig omgang med andre i nabolaget.

- Hvis jeg en dag finder på at flytte, er det fordi, jeg bliver ældre og får behov for noget mindre og for at komme ind til byen at bo. Det bliver ikke på grund af naboen, siger Erik Guldbæk Christensen.

Naboer med tre årtiers uvenskab: Intet håb om fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.