Tusinder har snuset i dansk nazikartotek fra krigen

Der afholdes møde for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der var en efterligning af det tyske nazistparti. I alt - viser en afskrift af DNSAP's medlemskartotek - var der fra 1931-45 22.775 personer registreret som medlemmer af DNSAP. Fra 1933 var partiets leder lægen Frits Clausen.

Tusinder har snuset i dansk nazikartotek fra krigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyligt offentliggjort liste over medlemmer af det danske nazistparti, DNSAP, er downloaded tusindvis af gange.

Det er ikke gået stille af sig, at foreningen Danske Slægtsforskere i år valgte at offentliggøre en del af de navne, der optræder på det såkaldte Bovrup-kartotek over danske nazister før og under Anden Verdenskrig.

Siden 1. november har det via Slægtsforskernes Bibliotek været muligt at downloade en digitaliseret liste med navnene på godt 5000 af de knap 23.000 personer på listen.

Og der har været gang i tasterne, fortæller bibliotekets leder og næstformand i Danske Slægtsforskere, Per Andersen.

- Der har været meget stor interesse for at downloade det.

- Normalt er der måske 100, der henter dét, vi lægger ud, men Bovrup-listen er blevet downloadet mere end 11.000 gange, siger han.

Bovrup-kartoteket har da også altid været omgærdet af stor nysgerrighed.

Det stammer fra en afskrift af medlemslisten i Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (DNSAP), som medlemmer af Modstandsbevægelsen foretog i maj 1945 kort før ophøret af den tyske besættelse.

Modstandsfolkene fandt medlemslisten hjemme hos DNSAP-leder Frits Clausen i den sønderjyske by Bovrup, der derfor har lagt navn til kartoteket.

Listen blev trykt, men en byretsdom fra 1946 fastslog, at navnene på medlemmerne af det danske nazistparti skulle lægges under arkivloven, så kun forskere og andre med gyldig grund kunne se navnene i Rigsarkivet.

Nu er der imidlertid gået så lang tid, at Danske Slægtsforskere har frigivet navnene på dem, der er født i 1908 eller tidligere, og som derfor ville være mindst 110 år i dag.

- For os har det handlet om, at det har været et efterspurgt redskab for slægtsforskere.

- Men overordnet mener jeg også bare, at der her er tale om et historisk kildemateriale, der skal offentliggøres, fordi det på linje med andet kildemateriale gør os klogere på vores fortid, siger Per Andersen.

De fleste medlemmer - 2303 personer - er opført med erhvervet landmand/gårdejer i kartoteket.

Derudover er arbejdsmænd/kvinder, assistenter, repræsentanter og ekspedienter de hyppigste stillingsbetegnelser i medlemskartoteket.

Danske Slægtsforskere vil i 2019 tilføre 2000-3000 navne til den digitaliserede liste.

Tusinder har snuset i dansk nazikartotek fra krigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce