Derfor letbanen - som fører Aarhus by tilbage til bugten


Derfor letbanen - som fører Aarhus by tilbage til bugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Thyssen, forhenværende drift og teknikrådmand i Aarhus og forhenværende medlem af Midttrafiks og Letbanens driftsbestyrelse
Billede
Kronik. 

Grenåbanen udgjorde en barriere mellem by og havn. Aarhus by har i mange år endt ved vejen langs havnen for hovedparten af byens indbyggere. Havnen og vandet var et svært tilgængeligt industriområde, hvis grænse op mod byen blev draget af Grenåbanen. Her osede dieseltog forbi, sporet var hegnet ind og havde bomme ved overkørsler. Det kræver regelsættet for jernbaner.

Djursland og her især Grenaa mente, at Grenåbanen var deres sidste kollektive navlestreng til Hovedbanen. Så selvom mange i Aarhus ville nedlægge Grenåbanen, var der ikke flertal for det hos landspolitikerne. Det gav hovedbrud på rådhuset i Aarhus. En lettere forbindelse mellem by og havn skulle findes, for at vi kunne realisere vore planer for de bynære havnearealer og åbne dem op mod byen, og løsningen skulle tilfredsstille Djurslands ønske om en skinnebaseret transport.

Løsningen blev letbanen.

Letbanen kan køre som en sporvogn i byen uden behov for de barrierer og afskærmninger, som toge kræver, men samtidig som et tog på de længere stræk mellem byer. Det er en kendt teknologi - en hyldevare. Kendt og elsket i bl.a. Norge, Tyskland, Frankrig, England og USA. Så den ville virke fra dag ét - teknisk set. Men regelsættet for denne transporttype kan ikke bare oversættes fra f.eks. tysk til dansk. Det lærte vi tidligt på møder i København.

De centrale styrelser i Danmark var fra start fodslæbende. De har også i mange år kæmpet med så mange skinnebårne projekter, der ikke virker optimalt såsom IC4 og nye signalsystemer. Så lysten til et nyt projekt var ikke overvældende, men et meget enestående politisk sammenhold fra kommuner over amt og senere region til folketing har mast på for at få de centrale styrelser til at se lyset i letbanen. Det, må vi håbe, sker en dag.

Før letbanen havde kørt en meter, havde den løst et stort problem for Aarhus.

Bøvlet, før letbanen kom i drift, ændrer ikke ved de positive ting, den allerede har medført for bylivet i den østlige del af Aarhus. Uden letbanen havde vi ikke haft den havneplads, vi har i dag. Beboerne på Aarhus Ø havde haft endnu sværere ved at "komme i land", end de har i dag. Der havde været bomme og hegn på hele strækningen, og forbindelsen via Hjortholmsvej til Skovvejen havde nok ikke kunnet ladet sig gøre.

Aarhus by kan således takke Djursland for, at de gik med på idéen.

Derfor skal vi også være faste i kødet med at få gang i de resterende letbanestrækninger i første etape, der vil bringe Djursland ind på banen. I det hele taget har letbanesamarbejdet i Østjylland vist vejen for Østjylland. Står vi sammen og tager hensyn til hinanden, kan vi mere. Aarhus kan ikke undvære sit opland, og oplandet kan ikke undvære Aarhus. Som katalysator for den erkendelse og proces har dannelsen af trafikselskabet Midttrafik været vigtig.

Letbanens fremadrettede opgave er at binde by og omgivelser bedre sammen.

Letbanen skal være Aarhusområdets S-tog. En pendlerløsning. Et letbanetog kan hurtigere og snildt transportere flere mennesker end busser. Alle erfaringer viser, at skinnebåren trafik tiltrækker langt flere mennesker end busser, og den har en langt større transportkapacitet i myldretiden morgen og aften.

Ved at tilbyde et attraktiv alternativ til bilen mellem hjem og arbejde, får de, der har brug for bilen til og fra arbejde, mere plads. Her er altså ikke tale om en kamp mellem bil og bane, men om en sameksistens, hvor alle gerne skulle have fordele af samlivet.

Selvfølgelig vil der til en start være nogle, der får længere rejsetider pga. det nye trafikmønster, men på sigt vil der være flere, der får kortere rejsetid. Det er vigtigt, at de, der oplever uhensigtsmæssigheder, brokker sig. På den måde kan Midttrafik få tilrettet sine køreplaner.

Flere har stillet spørgsmål til, om nu også letbanen er fremtidssikret.

Ja, det kan fremtiden kun vise, men for miljøet i byen må det være en fordel at komme af med de gamle dieseltog og en del af dieselbusserne. Globalt er el vejen frem. I Danmark har vi en stor del af elproduktionen fra CO2-neutral energiproduktion, og i fremtiden bliver det ikke mindre.

Et letbanetog har faste hjul, så den energi, der går til at deformere gummihjulene på busser og biler, vindes ved transport på bane. Hertil kommer, at transportkapaciteten i letbanen er større pr. enhed. Er passagerantallet der, er det et plus til letbanen frem for busser. Aarhusområdet har nu nået en befolkningstæthed, der gør letbanen til en oplagt løsning på et stigende trafikalt pres.

Nu er letbanen her.

Den kører på sin første strækning, men først til efteråret, når strækningerne til Grenaa og Odder er kommet med, vil vi begynde at se dens potentiale fuldt ud. Men igangsætningen af letbanen til Odder og Grenaa skal nok give diskussion med Trafikstyrelsen. Der er jo ikke bare tale om en ny strækning, men også en anden togtype, der kan køre hurtigere. Så det kræver andre regler og en anden kvalitetsstyring, som der først skal være enighed om mellem letbanen og Trafikstyrelsen.

Der har været bump på vejen. Med aflyste åbningsdage, og flere andre vil sikkert komme. Men tænk lige på, hvad der er udrettet på relativt få år. Med udgangspunkt i Midttrafik og senere letbaneselskabet er der bl.a. blevet lagt skinner, rejst master, lavet designmanualer, lavet udbud, bestilt togsæt, bygget broer, lavet stoppesteder, lavet trafik- og servicecenter, signalsystemer, fundet operatør osv.

Det er godt gået af de to relativt unge selskaber - det er alt sammen ting, der hos DSB har givet forsinkelser i årevis. Alt har skullet gribe ind i hinanden som tandhjul i et ur, for at processen ikke gik i stå. Tingene har skullet koordineres mellem diverse instanser i region, kommuner, trafikselskaber, operatører mv. Det er kun lykkedes pga. et hav af dygtige medarbejdere.

Jeg tror, vi østjyder vil komme til at elske vores letbane.

Vi kom på idéen med letbanen lidt som en nødløsning til start, men hurtigt så vi, der arbejdede med letbanen, at den ikke blot var en løsning på et akut problem, men i høj grad også en løsning på fremtidens problemer. Den har potentiale som bl.a. en pendlerløsning og er et svar på den stigende befolkningstæthed i byområdet. Idéen med letbanen i Aarhus smittede og viste vejen for andre.

Pøj, pøj til Odense og København. Her er letbaner også på vej. Letbanen i Østjylland har hidtil kæmpet sin egen kamp, bl.a. når der skulle forhandles med de store internationale producenter og operatører. Sammen er vi stærkere. Skal der gode priser hjem på fremtidige indkøb og udbud, kunne øget koordinering byerne imellem spare resurser.

Under alle omstændigheder er det glædeligt at opleve, at vores løsning, der oprindeligt var søsat for at bringe Aarhus tilbage til bugten, har vist sig at indeholde potentiale til at løse andre trafikale problemer både i Østjylland og i andre danske regioner.

Derfor letbanen - som fører Aarhus by tilbage til bugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce