Kronik. Den cirkulære økonomi risikerer at blive tabt på gulvet


Kronik. Den cirkulære økonomi risikerer at blive tabt på gulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Direktør Sune Dowler Nygaard, Life Science, direktør Mikkel Agerbæk, Materialer, direktør Mette Glavind, Byggeri og Anlæg og direktør Mikael Poulsen, AgroTech, Teknologisk Institut
Billede
Kronik. 

Genanvendelse af råstoffer i en cirkulære økonomi kan i fremtiden blive en fantastisk forretning for Danmark. Men det kræver, at vi tænker os om og får ryddet op i de regler, der bremser en effektiv genudnyttelse af ressourcerne, og til gengæld får indført nogle regler, der kan sikre kvaliteten i den cirkulære økonomi. Formår vi ikke det, kan vi ende med at tabe det hele på gulvet.

Menneskeheden bruger i dag langt flere ressourcer, end det er bæredygtigt. Hvis hele klodens befolkning levede, som vi gør i Danmark i dag, skal vi årligt bruge råstoffer fra tre jordkloder, påpeger regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi. Boardet er netop kommet med 27 konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan blive verdensførende inden for den cirkulære økonomi.

Vores nuværende økonomi bygger i alt for høj grad på den lineære økonomiske model, hvor der konstant hentes nye ressourcer i naturen, som efter brug ender som affald. Men ressourcerne er ikke uendelige, og med udsigten til, at jordens befolkning når ti milliarder i 2050, er det indlysende, at ressourcerne skal genanvendes i videst muligt omfang - det, der i dag forfalder som affald, skal cirkulere tilbage til produktion af nye varer.

Men omstillingen fra lineær til cirkulær økonomi er på ingen måde triviel, og den kræver, at rigtig mange aspekter af vores forretningsverden gentænkes, og at der etableres helt nye samarbejdsrelationer. En lang række udfordringer - politisk og erhvervsmæssigt - skal ryddes af vejen, og der skal udvikles nye teknologier, der fx kan understøtte bedre sortering af plast til genbrug.

Teknologisk Institut påpeger især behovet for at sikre en høj grad af kvalitet og sporbarhed, når der i de mange forskellige brancher arbejdes med at genbruge ressourcer i stedet for at anvende jomfruelige råvarer i fremstillingen af nye produkter. Det er vigtigt, at genanvendelse af de råstoffer, der ligger gemt i det, vi i dag opfatter som affald, ikke fører til, at vi uforvarende kommer til at sprede uhensigtsmæssige - eller ligefrem farlige - stoffer tilbage i nye produkter i den cirkulære økonomi.

Brancheperspektiver og udfordrende lovgivningI byggeriet, som står for 40 % af Danmarks ressourceforbrug og 30 % af affaldet, forsøger man i dag at genanvende byggeaffald til nye råvarer. Det er dog ikke uden problemer, da der ofte mangler både dokumentation, viden og lovgivning på området. Derfor ser vi eksempler på, at gamle vinduer, som ikke lever op til nutidens energikrav, sælges uden hensyn til nutidens energikrav. Der er også eksempler på forsøg med genbrug af trykimprægneret træ, uden der bliver taget hensyn til, at træet kan indeholde tungmetaller samt genbrug af gamle vinduesrammer af træ - hvor træet kan indeholde miljøgiften PCB eller har for højt indhold af bly.

En anden problematik inden for byggeriet er ukritisk genbrug af mursten og beton. Ved genbrug af gamle byggematerialer til nye bygninger er der risiko for, at de nye bygninger ikke kan leve op til de krav, der stilles i dag, hverken med hensyn til holdbarhed eller styrke.

Ser man på materialer som plast og metaller, elektronikskrot osv. er der først og fremmest udfordringer knyttet til indsamling og sortering i anvendelige, rene fraktioner.

Når vi efterfølgende begynder at genbruge forarbejdede materialer som erstatning for jomfruelige, opstår der udfordringer omkring pålidelighed og holdbarhed af materialerne, hvis ikke kvaliteten og renheden når samme standarder som de jomfruelige materialer. Her udestår et standardiseringsarbejde, som kan foreskrive krav til materialerne, afhængigt af hvad de skal anvendes til. Med den hastighed udviklingen har, er det ligeledes vigtigt, at disse standarder er dynamiske og hele tiden kan følge med udviklingen inden for materialegenanvendelse.

I dag sker den teknologiske udvikling langt hurtigere end den lovgivningsmæssige. Derfor danner lovgivningen i rigtig mange tilfælde flaskehals i bestræbelserne på at implementere de nye teknologiske muligheder. Hvis vi ikke sikrer et effektivt og dynamisk samspil mellem lovgivning og udvikling i Danmark, mister vi ikke alene incitamentet, men også industriens interesse i at udvikle nye cirkulære ressourcetilgange.

Et eksempel på lovgivningen som flaskehals ses på insektområdet. I dag er man kommet langt med forskningen i at lade insekter omdanne organisk affald til fx dyrefoder. Det er fuldt lovligt at anvende køkken- og madaffald som foder til mink. Den ernæringsmæssige sammensætning af affaldet er imidlertid ikke optimal, og derfor er affaldet i sig selv ikke egnet til minkfoder. Men sendes køkken- og madaffaldet gennem en insektfabrik, kan insektlarver omdanne affaldet til et meget lovende foder til mink.

Desværre anses insekter ifølge juraen som opdrættede dyr, og man må ikke fodre dyr med andre dyr - en juridisk rest fra tiden, hvor frygten for kogalskab var reel. Her står lovgivningen så at sige i vejen for at gøre brug af det åbenlyse potentiale, der ligger i at lade insekter omdanne organisk affald til værdifuldt protein.

Det er derfor vigtig, at politikerne, sammen med de førende danske aktører på området, understøtter den teknologiske udvikling og får vedtaget en lovgivning, der gør det muligt at recirkulere vores køkken- og madaffald som insektlarver, der kan bruges til minkfoder.

For madspilds vedkommende er der to primære udfordringer: At reducere omfanget af madspild, eksempelvis gennem optimeret emballage, og at sikre optimal udnyttelse af spildet gennem en effektiv affaldssortering.

Når man sammenblander madaffaldet, begrænser man muligheden for cirkulering af ressourcerne gennem fx foderprodukter. Udvikling af systemer til effektiv og automatisk monitorering, fx gennem anvendelse af big data og machine learning, vil danne grundlag for en bedre sporbarhed på madaffaldet og give et overblik over, hvilke mængder der opstår, hvornår og hvorhenne.

På denne måde vil det være muligt at optimere anvendelsesmulighederne, samtidig med at gældende lovgivning overholdes.

Danmark som foregangslandPå Teknologisk Institut ser vi frem til at bidrage til den cirkulære økonomi-dagsorden sammen med vores mange samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv, og vi vil have et særligt fokus på at hjælpe de mange små virksomheder. For dansk erhvervsliv, er der en unik mulighed for gradvist at omstille sig til en cirkulær forretningsmodel.

Den cirkulære model anvender gamle produkter som byggesten i nye produkter, der igen designes, så de let kan adskilles og bruges igen og igen. Det er langt fra enkelt at gøre i praksis. Men det danske samfund har høj innovationskraft og en fleksibel og omstillingsparat arbejdsstyrke. Derfor har vi mulighed for at gå forrest ad en sti, der ikke alene kan sikre skabelse af nye jobs og nye produkter, men også kan sikre en bæredygtig samfundsudvikling i Danmark og globalt.

At fokusere på den cirkulære økonomi i dansk industriproduktion lige nu er på mange måder det helt rette tidspunkt, idet chancerne for, at vi i dansk industri kan tage globale gevinster og markedsandele, er til stede. Ud over den lange designtradition som er nødvendig for "design to disassembly" - at bygge genbrug ind i produkterne fra starten - har vi i Danmark adgang til såvel de nødvendige teknologier, som til den viden og kreativitet, der er en forudsætning for at få hele den cirkulære cyklus til at fungere.

I samspillet med Industri 4.0 og digitaliseringen af dansk industri bliver det logisk og realistisk både at indsamle data og sikre den sporbarhed, der er nødvendig for at skabe tryghed om ressourcernes optimale genanvendelse.

Gør vi det nu, og gør vi det rigtigt, kan Danmark blive det foregangsland, resten af verden kan lære af.

Kronik. Den cirkulære økonomi risikerer at blive tabt på gulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce