Kronik: Mor mod strømmen - med cykelhjelm


Kronik: Mor mod strømmen - med cykelhjelm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Eva Borchorst Mejnertz (R), byrådsmedlem i Aarhus, politisk ordfører, forkvinde for Børn og Unge-udvalget
Billede
Kronik. 

Mors dag er vist i grunden noget blomsterhandlerne og konditorerne har opfundet. Dejligt er det da også at have smukke blomster på sit bord. Men det er nu mest det, at mine unger gør sig umage for at vise kærlighed og omsorg, der betyder noget. Så jeg tænker, at jeg vil bruge denne dag til at vise lidt omsorg den anden vej. Og det gælder ikke bare mine egne børn, men alle børn.

Denne søndag morgen, Mors dag, bød på en kronik i Århus Stiftstidende om, at børn af Aarhus også skal cykle i fremtiden. Det kan jeg jo kun erklære mig enig i. Samtidig læste jeg også en artikel om Thea og de røde biler på Kos (hvor Thea kom ud for en trafikulykke på cykel, uden hjelm, red.). Den bragte mindelse om min barndom, hvor jeg havde min lillesøster med ude at ride, og hvor hun faldt af. Det gjorde hendes hjelm desværre også, inden hun ramte den kolde, hårde jord. Det efterfølgende døgn har sat sig i mig. Følelsen af, at jeg var skyld i, at min søster måske ville få en hjerneskade. Oplevelsen af, at jeg var den store og den, der skulle passe på den lille. Af at have svigtet og af, at det ville blive min lillesøster, der skulle betale prisen med sin lille krop. Heldigvis gik det ikke så galt endda.

Og så kunne man måske bare leve videre og lade det blive ved det. Men det ligger ikke til mig, og som med så meget andet har jeg taget oplevelsen med mig i bagagen. Der ligger den og venter på, at jeg en dag kan bruge den konstruktivt og proaktivt.

For et par år siden stillede jeg da også et resolutionsforslag i forbindelse med Radikales landsmøde. Det gik på, at jeg ønsker, at der skal være lovkrav om cykelhjelme for børn - især børn mellem 0-15 år. Jeg mener, at de mange tragiske ulykker med alvorlige hovedtraumer eller død til følge kan undgås. I hvert fald for en stor dels vedkommende. Som gymnasielærer har jeg hvert år op til flere elever, der i en periode er sygemeldte på grund af hjernerystelser som følge af cykelstyrt. Nogle får varig hovedpine og koncentrationsbesvær. Det er jo positivt, at de cykler - godt for sundheden, vores fælles fremtid og alt det der. Men de cykler uden hjelm, langt de fleste.

Jeg tror på, at vi mennesker er vanedyr. Jeg tror også på friheden til selv at vælge. Jeg tror samtidig på sikkerhedsselen i bilen. På at den er effektiv, og at det sidder dybt i min generation, at den har vi på. Altid. På samme måde kunne jeg ønske mig, at det forholdt sig med cykelhjelme. Jeg ser desværre små tumlinge bag på forældres cykler uden hjelm. Jeg ser også skolestartere og de lidt ældre uden hjelm i hæsblæsende fart. Og jeg vil gerne nære deres glæde ved cyklen og mener, at vi skal gøre alt, vi kan, for at børn cykler nu og i fremtiden - for slet ikke at tale om, når de bliver voksne og ældre.

Men jeg tror også, at vi skal have modet til at indføre lovgivning om cykelhjelme til børn, fordi jeg mener, at det vil forhindre mange af de alvorlige hovedtraumer hos børn, der cykler. Og fordi jeg tror, at det vil sætte sig i os som en vane, der er svær at bryde, når vi bliver ældre.

Som barn brugte jeg selv cykelhjelm. Nogle gange. Jeg tror også, at mine forældre syntes, at det var en fin idé, og gjorde deres bedste for at støtte op om det. Men det var aldrig afgørende vigtigt som det med sikkerhedsselen i bilen. Derfor var det ligesom noget, man kunne vælge til og fra, alt efter hvordan man havde sat håret. Det betød også, at mange, som jeg, droppede hjelmen, da teenagealderen ramte og med den tiden, hvor udseendet var noget af det vigtigste.

Mit resolutionsforslag om lovkrav om cykelhjelme blev da også forkastet i den radikale lejr. Selvom det blev bakket op af en stor del læger og sundhedsprofessionelle.

Det blev forkastet - blandt andet på en anbefaling fra Cyklistforbundet. En anbefaling om, at vi skal være frie til at køre uden cykelhjelm. Jeg må indrømme, at jeg stadig er lidt bitter. For jeg synes jo, at det er absurd at tale om en tre eller tiårigs frihed til at cykle uden hjelm. Og jeg tror, at det for mange forældres vedkommende vil være kærkomment med et lovkrav. Så er der ligesom ikke noget at rafle om. Og på dage hvor det gik lidt hurtigt, så må vi så lige stramme op og alligevel få den cykelhjelm prioriteret.

Der er også ganske mange i mit nabolag lige ved Bispehaven, der måske ikke er så bevidste om cykelhjelmens betydning. Men de ved godt, at de kan få en bøde, hvis de cykler uden lys på cyklen. Her vil et lovkrav også gøre en stor forskel.

Når jeg læser artiklen om Thea, der kunne have været meget ondt foruden, hvis hun havde brugt cykelhjelm, så tænker jeg på de mange andre, der har været igennem lignende oplevelser. Voksne, der er invaliderede af deres hovedtraumer, og som kunne have haft betydelig gavn af en hjelm. Forældre, der har mistet deres barn - deres dyrebareste. Det umistelige barn, det ubærlige.

Hvis vi skal have børn til at cykle i fremtiden - og det skal vi! - så skal det være med hjelm. Jeg er klar over, at jeg går imod strømmen med min iver efter hjelme. Men. Vi er de voksne, og det ER os, der har ansvaret. Vi skal ikke oppebære skyld for hovedtraumer, der kunne forhindres med en hjelm. Det er os, der skal passe på børnene. Det gør vi, efter min opfattelse, kun ved at gå med livrem og seler, så at sige.Derfor: Lad os støtte op om den frie, danske cykelkultur - med hjelm.

Kronik: Mor mod strømmen - med cykelhjelm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce