Kronik: Spareforslag er umenneskeliggørelse og tingsliggørelse af det, som skole er og betyder


Kronik: Spareforslag er umenneskeliggørelse og tingsliggørelse af det, som skole er og betyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Karen-Lis Brinck Kristensen, Aabyhøj, ph.d., autoriseret psykolog, tidligere PPR-psykolog, lærer, docent og ekstern lektor
Billede
Kronik. 

Høringssvar vedrørende spareforslag på skoleområdet i Aarhus kommune:

Jeg er tidligere lærer, musikpædagog, ekstern lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus, cand. psyck, autoriseret psykolog, tidligere PPR-psykolog, ph.d. i pædagogisk psykologi 2013 med projektet: "Overskridelse af lærerudbrændthed og ADHD-diagnosticering af børn i indskolingen". Derudover er er jeg mor til fire sønner og farmor til snart seks.

Overordnet må jeg opfatte både forslaget om at gøre skoledistrikterne i Aarhus Kommune større og forslaget om tidligere skolestart - hvilket er det, som forslaget reelt betyder - som funderet i uvidenhed og desperation. Uvidenhed om alt, hvad der er genereret af viden i den pædagogiske/psykologiske/sociologiske/filosofiske forskning de seneste år. Og desperation, der synes at bunde i at have opgivet al visionær, langtidsholdbar, bæredygtig politisk tænkning, til fordel for at få enderne til at mødes lige i dag. Lige nu. Uden skelen til konsekvenserne - hverken menneskeligt eller økonomisk.

En sådan måde at føre politik på afspejler tænkning, der har opgivet det menneskelige som handlegrund. Der er ingen rest af håb om at gøre noget godt for menneskeheden i dette spareforslag. At børn skal have det godt, ligger udenfor tænkningen i spareforslaget. Snarere finder vi en tænkning, der bunder i umenneskeliggørelse og tingsliggørelse af det, som skole er og betyder. For den enkelte elev, for den enkelte lærer, for den enkelte skoleleder, for den enkelte kommune, for samfundet.

Vedrørende forslaget om at ændre skoledistrikterne: En god skole, er en skole, hvor mennesker trives, og hvor børn således har de optimale betingelser for at lære det, som gør dem til livsduelige, glade mennesker, der kan bidrage til det store fællesskab. Sådan en skole er en, der har en stærk identitet og kultur. En skole, der respekteres i sit lokalsamfund. Der samler elever, lærere og forældre i et stærkt kulturelt fællesskab. Hvor mennesker relaterer til hinanden i respekt og tillid til, at hvert individ bidrager med noget betydningsfuldt.

Sådan en skole kan kun etableres og drives som en enhed med en leder, der brænder for "sin skole". En leder og en skolekultur, som forældrene respekterer og ønsker at bidrage til.

Sådan en skole kan kun etableres som en del af sit nære lokalsamfund og miljø. En effektuering af forslaget til ændring af skoledistrikterne i Aarhus Kommune vil selvsagt gøre det umuligt at etablere en god skole ... eller at bevare de gode skoler, som allerede findes. Med en skoleleder, der ikke hører til sin skole, med børn, der ikke hører til deres skole og flyttes ud af deres nærmiljø - blot for at fylde lokaler - kan en god sund skole med mulighed for relationsdannelse, kulturel dannelse og menneskelig dannelse i det hele taget ikke leve.

Tænk lige over perspektiverne i at flytte rundt på menneskebørn for at fylde lokaler. Overvej en ekstra gang kynismen i denne tænkning. En effektuering vil marginalisere alle de sårbare børn, der er særligt udsatte for at udvikle læringsvanskeligheder, diagnoser, sociale problemer yderligere. Og således koste samfundet - også Aarhus Kommune - dyrt. Den iøjnefaldende skævhed, der ligger i, at de rige skoledistrikter skal gå ram forbi, er ikke en SF'er værdig. Den kalder kun på foragt.

Vedrørende forslaget om tidligere skolestart:

Det står ikke til diskussion, at indskolingen - overgangen fra daginstitution til skole - statistisk set, er en tid i børns liv, der kan indebære store vanskeligheder og have fatale konsekvenser, hvis den ikke går godt. Det er for eksempel i indskolingen, at langt flest børn (drengebørn) diagnosticeres med ADHD.

En sådan diagnose har livslang stigmatiserende betydning for barnet og dets familie. Og: ADHD er ikke en neurologisk betinget sygdom, ikke en genetisk betinget sygdom, ikke en arvelig sygdom: ADHD er en adfærdsdiagnose. Dvs. en diagnose, som kan stilles, såfremt et barn (eller voksen) opfylder nogle adfærdskriterier, som for eksempel "rejser sig op og går rundt i klassen", "gennemfører ikke skoleopgaver".

ADHD er altså en sygdom, som må kaldes en social konstruktion, der stilles af subjektive bedømmere. Umodne skolestartere - og alle skolestartere - er i statistisk set stor risiko for at blive set som "psykisk syg". Og : det er i indskolingen, at flest lærere må kaste håndklædet i ringen og lade sig sygemelde pga. stressrelateret depression.

Hvorfor dette spild - menneskeligt og økonomisk?

Tænk, hvad samfundet kunne spare, hvis vi havde mod til at sige højt: Det er slet ikke alle børn, der er skoleparate - og da slet ikke parate til en skole med kontrol, måling og resultatslighed som grundpiller - når de er fem-seks år. Heller ikke, når de er syv år, for den sags skyld.

For de børn, som har vanskeligt ved at klare overgangen fra daginstitution til skole, er fraværet af troværdig voksenrelation det værste. Og troværdig voksenrelation er i forvejen en mangelvare i daginstitutioner. Helt umuligt er den i SFO med SFO-normeringer, der reelt set er beregnede ud fra den forudsætning, at børnene er selvkørende.

Som mangeårig medarbejder i PPR og som gammel lærer har jeg en begrundet antagelse om, at en reel og betydelig tilførsel af ressourcer til daginstitutioner og skoler, således at normeringerne på "normalområdet" sættes kraftigt op, ville betyde, at langt færre børn marginaliseres og havner i stigmatiserede og dyre positioner. En sådan omlægning ville kræve et paradigmeskift i pædagogisk tænkning og praksis. Og dette paradigmeskift vil tage tid - lang tid - at få til at ske.

Jeg håber, det sker! Før vi kollektivt har opgivet at værne om alt menneskeligt. Det er ligesom med klimapolitik: Al politik bliver meningsløs, hvis der ikke er en klode for os mennesker at bebo i fremtiden. Og hvad skal vi med en klode, hvis menneskene har ødelagt menneskeheden?

Fordi et paradigmeskift vil tage mange år, og fordi der ikke er tid til at vente derpå, opfordrer jeg hermed til en skattestigning i Aarhus Kommune. Øremærket daginstitutioner og skoler - den helt almindelige daglige normering af voksne pædagoger og lærere. Drop besparelser! Sørg for langt flere voksne pr. barn i såvel i daginstitution, SFO og skole.

Og så opfordrer jeg til, at skattevæsenet i såvel Aarhus Kommune, som i hele Danmark, begynder at indkassere skatter fra de personer og selskaber, som er hovedrige, og som udøver den egentlige magt, der ligger til grund for umenneskeliggørelse af vore børn.

Op-prioritér den helt almindelige skole, de helt almindelige børn... tænk alle børn som almindelige børn, der har brug for relation og fællesskab og kultur. Langt flere børn ville så vise sig at være normale! Sats på den menneskelige kvalitet i den danske folkeskole - og i den århusianske.

Skolen kan ikke hænge sammen mere. Børnene og lærerne kan ikke hænge sammen mere. Stop med at flytte problemer fra kommune til region til stat pga. her og nu økonomisk knibe.

Stop kontrolsamfundets blinde tro på, at tingene fungerer, blot de ser kontrollerede ud fra politikernes skrivebord.

Tænk menneskeligt om børn!

Giv flere penge til overgangen mellem daginstitution og skole. Lad hellere mange flere børn blive et år mere i børnehaven. Skab skoler, der lyser af stolthed over deres fællesskab. Der stråler og fylder i deres lokalsamfund som samlingssted og kulturelt kraftcenter med koncerter med bands, orkestre og kor - med kunstudstillinger. Med lederen i spidsen, som har visioner for sin skole - og som hver morgen modtager alle indskolingsbørn med navns nævnelse og åbne arme.

Kronik: Spareforslag er umenneskeliggørelse og tingsliggørelse af det, som skole er og betyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce