Århusiansk succes-festival i autentiske rammer: Århundredets Festival rykkede i kolonihave

Gorm Branderups multifunktionelle kolonihavehus var i anledning af Århundredets Festival blevet til forsamlingshus. 20 gæster lyttede med, da der blev dykket ned i kolonihavernes historie. Foto: Axel Schütt

Århusiansk succes-festival i autentiske rammer: Århundredets Festival rykkede i kolonihave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredrag behøver ikke finde sted under formelle rammer. Folkeuniversitetet har med Århundredets Festival gjort det til et varemærke at servere viden for publikum på utraditionelle steder. Avisen var med, da kolonihavebevægelsens historie blev fortalt i et lille havehus i Åbyhøj.

ÅBYHØJ: Nogle af festivaldeltagerne må lige en ekstra tur rundt på de snesjappede grusgange i haveforeningen Fritiden for at finde frem til det rette kolonihus. I anledning af Århundredets Festival er foredragssalen skiftet ud med en kolonihave, for når det handler om kolonihavetankens opståen, hvorfor så ikke rykke samtalen ud i autentiske rammer. Et greb som er gået hen og blevet en fast ingrediens i opskriften på Folkeuniversitets succesrige vidensfestivaler.

- Med Århundredets Festival kan publikum komme ud og mærke historien på deres egen krop. Vi kan ikke lave en tidsmaskine, men vi han lave rammen for, at de kan komme ud og opleve historien på en anden måde, forklarer Johanne Greibe Andersen, festivalmedarbejder inden foredraget går i gang.

Der er plads til 20 gæster i Gorm Branderups kolonihavehus, som han selv har bygget op fra bunden. Stilen er uformel. Ukurante stole er stillet op på række, og der er kaffe og tevand på kanderne. Til at fortælle om dagens emne "Velkommen i kolonihaven - arbejdernes fristed" er moderator, journalist og foredragsholder Lotte Printz, og forsker og samlingschef ved Arbejdermuseet, Margit Vilstrup.

- Der er sket en masse med kolonihaverne siden tiden omkring "La Belle Époque". Dengang var der ikke tale om den idyl, som mange i dag forbinder kolonihaverne med, de opstod ud af de mørke baggårde, indleder Lotte Printz.

På baggrund af industrialiseringen rykker flere 100.000 mennesker fra land til by i 1800-tallet og det giver pres på lejlighederne i byerne.

De første kolonihaveforeninger opstår i 1890'erne. Den første i 1884 i Aalborg, fortæller Margit Vilstrup, der ridser arbejderens forhold op i perioden.

- Haverne har både et åndeligt aspekt - det er her arbejderen kan nyde sin sparsomme fritid, men også et fysisk aspekt, da det er her man kan dyrke grøntsager som supplement til husholdningen. Det bliver især aktuelt under de to verdenskrige. Efter Anden Verdenskrig eksisterer der 100.000 kolonihaver i Danmark. I dag er tallet omkring 60.000.

Dagens vært, Gorm Branderup fortæller, hvorfor han blev kolonist:

- Det er fedt at komme ud og væk fra byen. Vi havde store drømme om at anlægge have, men det handlede også meget om friheden.

- Det er meget de samme tanker, som kolonisterne havde for 100 år siden. Det at være herre i eget hus, tanken om at have friheden til selv at bestemme over de frie timer i ens liv. Det er sjovt at høre, at det stadig betyder så meget, siger Margit Vilstrup, inden snakken bevæger sig over på fællesskaber i kolonihaverne dengang og nu og fremtiden for landets haveforeninger.

La Belle Époque
Århundredets Festival er en tilbagevendende festival, som Folkeuniversitet i Aarhus står bag.

Denne gang har festivalen gået i dybden med "La Belle Époque" (fransk for "den skønne tid").

Perioden fra 1871 til 1914 er rig på økonomisk fremgang, teknologiske fremskridt, kunstneriske nyskabelser, demokrati og optimisme. Men under idyllen og fremskridtstankerne lurer fattigdom i store befolkningsgrupper, antisemitisme, moralsk forfald og korruption.

Festivalen begyndte 3. marts og slutter søndag 11. marts.

Festligt og fornøjeligt

Efter halvanden time er det tid til at pakke sammen, så Gorm Branderups multifunktionelle kolonihave igen kan komme til at ligne sig selv.

Anne Sandemand og Sven Schrøder er flittige gæster til Folkeuniversitetets vidensfestivaler.

- Vi har været med siden de startede. For os er det noget med at komme ud at få nye vinkler på det, du tror, du godt ved. Men også en nysgerrighed til at får viden om noget, du ikke kender til, forklarer de.

- Når vi får programmet går vi igennem og ser, hvad vi har tid til. Kærs Kunst Kafé med Peter Kær skal vi bare til hver gang, han er så professionel og grundig. Det er altid spændende, siger Sven Schrøder.

Men hvad er det der får dem til at komme til festivalerne år efter år?

- Det er altid professionelt i gennemførslen. Ens nysgerrighed bliver pirret. Det er inspirerende og fantastisk. Man får en anderledes oplevelse og møder andre mennesker, som stiller spørgsmål, man aldrig selv ville have tænkt på, siger Anne Sandemand.

- Det er festligt og fornøjeligt. Man kommer ud og får en oplevelse i stedet for at blive hjemme foran fjernsynet, siger Sven Schrøder.

Århundredets Festival slutter søndag.

Folkeuniversitetet har med sine Århundredets Festivaler gjort det til et varemærke at invitere til foredrag i utraditionelle rammer, som her i Haveforeningen Fritiden i Åbyhøj. Foto: Axel Schütt

Sven Schrøder og Anne Sandemand er meget engagerede i Folkeuniversitetets vidensfestivaler og har været med fra begyndelsen. I løbet af ugen skulle de have været til en Titanic-middag, men det glippede. I stedet er foredraget om koloniohaver blevet aktuelt.-Begge mine bedsteforældre havde kolonihaver, så det var en del af min barndom, fortæller Anne Sandemand.Foto: Axel Schütt

Margit Vilstrup fra Arbejdermuseet (tv) og moderator Lotte Printz ledte tilhørerne gennem kolonihavernes historie fra 1890'erne og frem til i dag. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Århusiansk succes-festival i autentiske rammer: Århundredets Festival rykkede i kolonihave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce