ANMELDELSE: Fri os fra det onde

Lene Nystrøm rager hverken op eller falder i gennem i »Fri os fra det onde«. Foto fra filmen

ANMELDELSE: Fri os fra det onde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Bornedals »Fri os for det onde« er et moralsk melodrama, der vil meget og opnår lidt.

ANMELDELSE: For instruktør Ole Bornedal er det ikke nødvendigt at tage til Afrika eller andre lignende eksotiske steder for at rejse ind i mørkets hjerte. For ham er det åbenbart nok at rejse til en uspecificeret vestjysk by for at finde den rene ondskab. For det er derude på landet - der, hvor græsset er grønnere end i byen og luften er liflig af komøg - at advokaten Johannes flytter tilbage til. Tilmed ind i sit barndomshjem med sin smukke kone og to børn. Han er succesfuld, er blevet til noget, som det hedder, og så fuld af kulturradikalt overskud, at han hyrer den af lokalsamfundet ellers ildesete bosniske flygtning, Alain, til at udgrave sin have. Måske så den kan blive til en samtale-­terrasse?

Amok i blodrus
Hans bror, Lars, til gengæld, er det gået anderledes med. Når han ikke hænger på byens (eneste) kro og drikker øl med de andre førtidspensionerede kammersjukker, kører han ind­imellem lastbil for lands­byens uofficielle øverstkommanderende, Ingvar. Og en dag går det galt. Lars kommer til at køre Ingvars kone, Anna, ned, men finder i desperat snuhed på at skyde skylden på flygtningen Alain. Og snart går byens værste borgere amok i en selvtægts-blodrus over den fremmedes, eller »Negerens«, som han bliver kaldt, ugerning og holder sig end ikke tilbage, da advokaten prøver at beskytte ham i sit hjem. Et veritabelt volds­orgie går i gang, som kan få selv den mest godhjertede, Johannes kone, Pernille, til at spørge, om de ikke bare skal udlevere Alain.

Ondskab
Og jo, der er dejligt ude på landet, i hvert fald efter at uroen har lagt sig, skoven igen er fuld af fuglesang, og der kan køres derfra for altid i ro og mag. Langt væk fra den animalske primitivitet, der for en kort stund dukkede frem, også i de retfærdige. En vækket afstumpethed, filmen med vilje stiller til skue. Sikkert med den intention eller det håb, at vi tager stilling til den ved at spørge os selv: hvordan ville vi have reageret i hver af de situationer, personerne befinder sig i? Bærer vi alle en potentiel ondskab i os? Findes ren ondskab - den, der ikke kan forklares socio-psykologisk? Og hvis den gør, findes Gud så også?

Problemet for filmen og Bornedal er bare, at filmen slet ikke påvirker ens følelser nok til den reaktion. Og det skyldes til dels den indbyggede distance, der hele tiden bliver opretholdt. Enten stilistisk ved det tonede farve-univers (smukt fotograferet af Dan Laustsen), grebsmæssigt med landevejs-fortælleren (Sonja Richter), der som meta-lag flere gange gør os opmærksomme på »at det jo bare er en film« eller ved sin karaktertegning af filmens personer. Alle bliver fremstillet som stereotyper, og havde man ikke fordomme om provinshuller som intolerante og indskrænkede sorte pletter på landkortet og proletarer som bitre sataner, der kun finder fornøjelse i pissekonkurrencer under ølbordet, før, så får man det under filmen. Og hvad skal det egentlig gøre godt for?

Gode præstationer
Skuespilpræstationerne er der til gengæld ikke noget at udsætte på. På nær de mange jyske dialekter, der alle skal gå for at være vestjysk, men som lyder som en babelsk blanding af århusiansk, randrusiansk, midtjysk, nordjysk og norsk-jysk. De mest omtalte, spillefilmsdebutanterne Lasse Rimmer og Lene Nystrøm, rager hverken op eller falder igennem, men filmen er helt klart Jens Andersens film. Som Lars er han en slags Polle fra Snave fra helvede, der overbevisende kommer gennem et enormt følelsesregister i sin rolle, og det er stærkt at se på.

Desværre er han ikke nok til, at filmen for alvor bliver vedkommende. Eller til at man får indtrykket af, at filmen opnår det, den gerne vil. Der er en gennemtrængende fornemmelse af, at »Fri os for det onde« vil sige meget mere, end den gør, og resultatet er blevet en film, hvis projekt er interessant, men som i sin udformning er blevet et moralsk melodrama uden dybde.



»Fri os for det onde«

Dansk film, instrueret af Ole Bornedal. Længde: 97 min. Tilladt over 15 år. Premiere fredag i blandt andet Cinemaxx, Biocity og Øst for Paradis i Århus.

ANMELDELSE: Fri os fra det onde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce