Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: Franske fortræffeligheder

Her ses dirigent Marc Soustrot sammen med Aarhus Symfoniorkester fra tidligere koncerter. Arkivfoto: Kim Haugaard

Anmeldelse: Franske fortræffeligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Symfoniorkester og dirigent Marc Soustrot viste strålende takter i rent fransk program.

Lå det ikke ligesom i luften, at det ville blive en stor aften med symfoniorkestret? Den franske chefdirigent i spidsen for et rent fransk program? Jovist!

Mange havde nok især set frem til koncertens anden del med César Francks store d-molsymfoni, og forventningerne blev indfriet: Gennem hele forløbet blev man præsenteret for de smukkeste fraseringer og temapræsentationer. Jubeltemaet i første sats stod som en smuk mur, og slutspillet op til reprisen var tæt af drama. Bortset fra et par mindre synkroniseringsproblemer bød også anden sats på de fineste iklædninger af temaet og fint markerede stemninger.

Tredje sats blev af Soustrot sat an med næsten elegant lethed, men der blev efterhånden sat tryk på i et flot orkesterspil. Med imponerende dynamisk overblik fik dirigenten det tematiske mylder mod slutningen til at stå både klart og særdeles vedkommende og lod værket krones i naturlig triumf. Den samlede opførelse var fortræffelig og meget vedkommende i det følelsesmæssige udtryk.

Før pausen bød man også på fortræffeligheder. Først Berlioz' "Rêverie et Caprice" og derefter "Concert Champêtre" af Poulenc. Berlioz' charmerende koncertstykke er nu ikke nummer ét på listen over franske fortræffeligheder, men da netop charmerende. Koncertmester Ian van Rensburg havde et fint greb om solostemmens forskellige karaktertræk, det intense såvel som det drømmende. Orkesterakkompagnementet lovede godt for resten af programmet.

En landlig koncert for cembalo og stort orkester - det lyder ikke helt almindeligt. Med komponistnavnet Francis Poulenc kan man umiddelbart få forstærket sin anelse om et mærkeligt mix, og det holder stik. "Concert Champêtre" fra 1929 flirter meget med et barok udtryk, men tager også lytteren på jagt, i cirkus og på jazzklub.

Nok er cembalo-lyden ofte forbundet med netop barok, men instrumentet kan spilles og iscenesættes på andre, helt andre måder. Det gør Poulenc så, også med orkestersatsen, som er finurlig, elegant, vittig, sentimental og tindrende. Aftenens solist Mahan Esfahani var strålende i sit kraftfulde spil og havde også et følsomt udtryk på paletten, der meget overbevisende demonstrerede instrumentets mange muligheder. Samtidig var orkesterakkompagnementet også en nydelse at lytte til, veloplagt og fuld af nerve, og samspillet mellem solist, orkester og dirigent var fortræffeligt. Fransk musik var også på som ekstranummer, Rameau i en toptumet tour de force variationsrække, strålende udført af Mahan Esfahani.

Hector Berlioz: Rêverie et Caprice.
Francis Poulenc: Concert Champêtre.
César Franck: Symfoni i d-mol.
Solister: Ian van Rensburg (violin), Mahan Esfahani (cembalo).
Aarhus Symfoniorkester, dir.: Marc Soustrot.
Musikhuset, Symfonisk Sal, torsdag aften.

Anmeldelse: Vidunderlig vippebræts-dans