Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anmeldelse: Greta Van Fleet - en slags Kelly Family på speed

Greta Van Fleet-frontmand Josh Kiszka er indehaver af en frygtindgydende vokal, der når han skriger lander sine høje toner et sted mellem Mariah Carey og Robert Plant. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Anmeldelse: Greta Van Fleet - en slags Kelly Family på speed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Purunge Greta Van Fleet leverede et mindre mirakel af et rockdrøn på Northside torsdag. Ungdommen er officielt ikke længere af lave.

Hvad fanden ... er det Robert Plant?

En del Northside-gæster havde nær fået den første fadøl galt i halsen, da den bare 22-årige Greta Van Fleet-forsanger, Josh Kiszka, brægede Michigan-kvartettens eftermiddagskoncert torsdag i gang med et flænsende primalskrig på "Highway Tune".

Så var alle øjne og ører i nærheden af Red Stage ellers rettet stift mod scenen, hvor en overrumplende fænomenal rockkoncert de næste tre kvarter druknede publikum i et sindssygt tempofyldt 70'er-retrospektivt syrebad.

Og hvis der er én, der har mere ondt i halsen fredag end alle os andre, må det være Josh Kiszka. Det vender vi lige tilbage til.

Legemliggjorde rock and roll

Da den endelige Northside-plakat rullede ud af trykken, var den tydeligste forskel fra tidligere år det påfaldende fravær af danske metervarer.

I år har Northside klædeligt lyttet til kritikken fra publikum, der hellere vil serveres noget nyt og spændende - gerne internationalt - som de måske ikke lige kender.

Tak for det, og således velkommen til det purunge familieforetagende, Greta Van Fleet, der efter torsdagens åbenbaring af en koncert formentlig kan se frem til en hel del danske afspilninger på Spotify og YouTube.

De fleste nærer vel en sund portion skepsis overfor familiebands. Men Greta Van Fleet, der for tre fjerdedeles vedkommende består af brødre fra samme familie, skulle ikke bruge mange sekunder på at tryllebinde området omkring Red Stage i deres 2018-opdaterede remake af rocktraditionen efter koryfæer som The Who, Cream og - mest tydeligt - Led Zeppelin.

Det var hæsblæsende. Det var forfriskende. Det var kalkuleret tilbageskuende. Det var også en lillebitte smule corny. Som en dekadent The Kelly Family på speed ... minus blomstrede kjoler og lange lyse lokker.

Men for dælen, vi var med. Greta Van Fleet (der dagen forinden havde varmet op for selveste Guns N' Roses) savede simpelthen publikum midtover. Særligt tvillingerne Josh (herren med Robert Plant-stemmen) og guitarhelten Jake var helt ustyrlige.

Førstnævnte - klædt i hvid, korsbesat tunika - agerede som et kærlighedsbarn af Janis Joplin og en meget tynd korsridder. Denne torsdag legemliggjorde den unge fløs fra Michigan simpelthen rock and roll. Ufatteligt, så meget lyd, der kommer ud af hans spinkle krop.

Og sidstnævne, der mishandlede gruppens sparsomme bagkatalog på lidt mere end en håndfuld sange ud i flere minutter lange, larmende improvisationer - og en guitarsolo, der blev spillet med spaden bag nakken og ryggen vendt mod publikum.

Nej, det var hverken Robert Plant eller Led Zeppelin Jam, der torsdag råbte lungerne ud på Northside. Det var såmænd Greta Van Fleet, der med en gennemsnitsalder på omkring 20 år slet ikke burde kunne lyde, som de gør.

Greta Van Fleet var et sjældent festivalfund, som Northside-bookerne trygt kan klappe sig selv på skuldrene over at have landet. Der findes velsagtens kun Wolfmother i samme genre, der kan omsætte den tydelige inspiration til noget, der virker og aldrig bliver beregnende og patetisk.

Årets overraskelse.

Anmeldelse: Greta Van Fleet - en slags Kelly Family på speed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.