Anmeldelse: Interaktivt teenageteater om tvivl og tro

Pressefoto


Anmeldelse: Interaktivt teenageteater om tvivl og tro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nystartede teater, Teater Wunderbar, bringer et 7. klasses ungt publikum sammen med den 13-årige Ella og alle de spørgsmål og følelser hun tumler med.

Scenen er knaldgul. Ligesom det eneste lille skabsmøbel på hjul som står på gulvet og ligesom de hørebøffer Kaja Kamuk tager på alt imens Camilla Gjelstrup med en mikrofon i hånden spørger det unge 7-klasses-publikum, som sidder rundt om alle spillefladens fire sider: »Her er Ella. Hun er 13 år. Hvad tror I for noget musik hun hører, pop eller rock?«

Gjelstrup rækker mikrofonen ud til en ung dreng, som siger »Jeg tror hun hører pop«. Musikken, som nu bliver tændt, bekræfter det. Så bliver de unge spurgt om, hvad de tror Ella kan lide at lave i sin fritid. En pige svarer, at hun tror Ella kan lide at danse. Kamuk, som er iført smækbukser med korte ben og kortærmet T-shirt, har imens danset teenagepige-agtigt rundt. Kort efter kommer spørgsmålet: »Er der noget i forhold til Ella som I er nysgerrige på?«

»Hva' tror du selv?« inddrager sit unge publikum. Stiller dem spørgsmål undervejs. Spillerne afbryder typisk handlingen og spørger de unge om de tror det, som sker eller bliver sagt på scenen, er sandt eller falskt. Og de lader tillige de unge - for en kort stund - 'spille' nogle af spillets roller ved det at de kortvarigt får den hørebøf, den hue, den kasket, det tørklæde eller det slips på, som stykket igennem markerer, at her har vi henholdsvis Ella, den nye pige i klassen Sofia, Ellas veninde - den populære Charlotte, Ellas mor eller Ellas far. Inddragelsen må være til for at de unge skal føle sig mere med i spillet end ved vanligt teater. Den betyder også, at stykkets to skuespillere kan skifte roller og skabe situationer med flere medvirkende.

Mandag formiddag fulgte de unge opmærksomt med i et spil, hvor dramatiker Brian Wind-Hansen har skruet et konfliktdrama sammen med meget skarpt optrukne roller. Kort fortalt følger vi Ella den tid hun på hjemmefronten slås med en far som uden at lytte til sin datters behov ræser derudad med at forberede en konfirmation som i det ydre er fyldt med pral. Og en mor som har lukket sig ind i en New Age tænkning, hvor alle ens handlinger gøres op i god eller dårlig karma. I skolen bliver Ella splittet mellem Charlotte og Sofia.

Den nye præst stiller de konfirmationsforberedende unge den opgave, at de skal skrive en stil, hvor de interviewer tre personer om hvad de tror på. Med det som afsæt udspiller der sig et forløb, hvor tro og ikke tro bliver vendt, og hvor Ella bevæger sig fra at have vendt Sofia ryggen til at de to bliver gode venner. Stykket kommer egentligt ikke særligt meget ind på den kristne tro direkte. De ti bud og trosbekendelsen berøres. Stykket synes snarere at ville gå en omvej eller bredere til et emne der handler om de store eksistentielle spørgsmål, som banker på for 7.klassers danske unge. Spørgsmål som »Hvem er jeg?«, »Hvor hører jeg til?«, »Hvad og hvem bryder jeg mig om?«, »Hvem kan lide mig?« og »Hvad tror jeg på?«

Det fine ved stykket, som konsekvent er holdt i gule farver (måske for at skabe koncentration på indholdet?) er, at Kaja Kamuk og Camilla Gjelstrup spiller med både appellerende udadvendthed og en nærhed, som gør indtryk. Og at det ud fra en ungs synsvinkel dykker ned i og berører vigtige emner som tro, værdier og medmenneskelighed. Svagheden er, at det nemt kommer til at virke kunstigt, når voksne spiller unge. At tekstens personer, uagtet at intentionen er god, tenderer karikaturer. Og at teksten ikke når så langt med hensyn til det at tro, som man måske forventer ud fra titlen, men mere kredser om og giver et billede af al den ensomhed og tvivl som fylder et ungt menneske, der har brug for at blive hørt, set og holdt af på egne præmisser. Derfor virker det godt og stærkt når Ella mod slutningen siger: »Jeg kan godt lide tanken om at Gud tror på mig, for det gør jeg ikke altid selv.«

FAKTA - HVA' TROR DU SELV

Dramatiker: Brian Wind-Hansen.
Instruktør: Anne Zacho Søgaard.
Instruktørassistent: Emma Hovmøller Burhkal.
Scenografkonsulent: Katrine Gjerding.
Dramaturgkonsulent: Tine Byrdal Jørgensen.
Lyddesign: Anton Bast.
Medvirkende: Kaja Kamuk og Camilla Gjelstrup.
Urpremiere i Ungdomskirken 19.8.16. Set 22.8.16 kl.12:30.
Spiller også her 23.8-27.8 ma.-fr. kl.12:30 og 14:30 samt 29.8-3.9 ma.-fr. kl.19:30 og lø. kl.12.

Anmeldelse: Interaktivt teenageteater om tvivl og tro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce