Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: Multifarvet funk ramte pandehulen

Trompetisten Palle Mikkelborg (billede) og den amerikanske saxofonstjerne David Liebman spillede en koncert med det århusianske bigband Blood Sweat Drum + Bass. Repertoiret bestod af Mikkelborg-numre fra ?Aura?-projektet samt kompositioner af de unge århusianske musikere.

Foto: Scanpix


Anmeldelse: Multifarvet funk ramte pandehulen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palle Mikkelborg og David Liebman i vellykket samarbejde med århusiansk storband.

Det forunderlige ved Mikkelborgs spil er, at det ofte lyder som om, han står og blæser varme trompettoner i et bundfrossent univers. Og får ting til at tø omkring ham.

Og med den amerikanske saxofonguru David Liebman ved siden af, var det en fryd at høre udvekslinger af håndspillede, æterisk dirrende klange inspireret af den store verden derude.

Anmeldelse: Palle Mikkelborg og David Liebman
<ul><li>Mikkelborg/Liebman/Blood Sweat Drum + Bass</li><li>Musikhusets foyer mandag kl. 20</li></ul>

De hårde elementer og beats sørgede det unge århusianske musikkollektiv Blood Sweat Drum + Bass for. De unge folk er gået hen og blevet lidt af et fænomen, fordi de krydser genrer som ingen andre bigbands herhjemme (sidste år var de med i Mikkelborg og Mike Sheridans fælles projekt). De fyldte godt på Musikhusets foyerscene mandag: sangerinder, tromboner, kæmpe rytmesektion og folk på elektronisk grej. Samlet over 20 musikere, som med dirigenten Jens Christian "Chappe" Jensen i front gik ombord i "Electric Red" "Yellow", "Blue" og "Violet" fra Mikkelborgs "Aura"-suite fra midtfirserne.

Hård pistolenergi

Denne multifarvede funk (oprindelig komponeret til Miles Davis i midtfirserne) virker måske underspillet på papiret, men er nøje koreograferet, så den gror stille og rammer én i pandehulen. Når man mindst venter det.

Palle Mikkelborgs svedende livtag med eksistensen blev åbnet op af det unge storband, som også bidrog med kompositioner med titler som "Laid Back" og "Smoking Gun".

Et sted blandede Jacob Danielsen en rygende robust saxofonsolo ind i rytmesektionens puls. I et andet øjeblik stod guitaristen Kasper Falkenberg og sang til Mikkelborg med det hvide tørklæde. De bukkede for hinanden. Manden med trompeten lod generøst guitaren spille først. Og med størst volumen.

Et højdepunkt var Wayne Shorters "Angola", som voksede til et intenst orgie af ambient lyd og hård pistolenergi med buldrende rockkaliber fordelt på de mange instrumenter og med hypnotiske indstik fra David Liebman.