Anmeldelse: Sæson for C.V. Jørgensen

Den den sky entertainer C.V. Jørgensen indledte sin debutkoncert på Northside med "Indian Summer" og sluttede med "Florafobi" og "Det si'r sig selv". Foto: Helle Arensbak

Anmeldelse: Sæson for C.V. Jørgensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystikeren fra Birkerød startede trægt, men han endte med at sprede en masse kærlighed ud på Northside. Og blomsterbørnenes børn nød det i fulde drag.

ANMELDELSE: Det kan godt være, den samfundsrevsende rockpoet fra Birkerød frabeder sig at blive kaldt legende, men også unge kasketfyre var løbet hen for at høre "ham C.V".

Northside er jo mere for blomsterbørnenes børn end for blomsterbørnene selv. Det er stedet, hvor man ynder at tjekke det nye ud, og ny er C.V. Jørgensen absolut. Kun i den forstand, at manden næsten ikke turnerer.

Så de rock-elskende unger med kasketter og pastelfarvede vindjakker (arvet fra far?) må jo have hørt om ham et eller andet sted. Sidst C.V. Jørgensen var på turné var i 2010. Han har i foråret givet en håndfuld koncerter på spillesteder rundt omkring i Danmark, og nu gæster han en række festivaler.

I ser rigtig godt ud alle sammen

Og sæsonen er ikke slut. Ikke for Carsten Valentin.

- I ser rigtig godt ud alle sammen. Tillykke med det!, lagde han ud foran de mange forsamlede lørdag eftermiddag. Men usikkerheden lå over hele C.V. Jørgensens krop - under hele koncerten.

Siden debuten i 1974 med "En stynet strejfer" har hans sange lydt som vise drømme. Tiden er kollapset, drømmene er ikke blevet opdaterede, og der er generel koks i hverdagen.

Med på scenen var Knut Henriksen på bas, Gert Smedegaard på trommer samt Gustav Ljunggren på tangenter og guitar. Den nye mand var guitaristen Rune Kjeldsen.

Sangene blev pakket ind i slowdance-rytmer. Og leveringen af de første håndfuld numre - "Det regner i mit hjerte" og "Ude af sync" - var ikke svimlende opfindsom; lyden var lav, og sangene skulle trækkes op.

Men fra "Flik-flakker" fandt bandet det rigtige ben at stå på. "På gyngende grund", "Skygger af skønhed" og den rørende "Sæsonen er slut". Disse sange var mere end bare et nostalgisk indslag. Stemningen på pladsen var god og meget kærlig, og det var C.V. Jørgensens skyld.

Den den sky entertainer, som måske, måske ikke nød seancen, prøvede sig endda med forsigtige danse-moves.

Men noget manglede, som min sidemand gjorde opmærksom på. Og da kom sangeren tilbage med de to ekstranumre "Florafobi" og "Det si'r sig selv". Og nu var C.V. Jørgensen tydeligt rørt og takkede for fællessang: "I er dygtige".

Blomsterbørnenes unger takkede. For nu havde de tjekket C.V. Jørgensen af på deres legendeliste. Og sangeren kan sætte kryds ud for Northside. Gad vide hvornår han kommer tilbage? Det kunne da være super nice.

I samme minut, C.V. Jørgensen færdiggjorde sidste sang, begyndte regnen at dryppe. Manden, som bare dukker op, fuldstændig ud af det blå - når han føler for det - kan noget med timing.

C.V. Jørgensen, Blue Stage, lørdag

Anmeldelse: Sæson for C.V. Jørgensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce