Anmeldelse: Surrealistisk og skræmmende sand fremmedangst

Christian Lollike fastholder publikum i et grumt langstrakt gys i »Living Dead«. Pressefoto

Anmeldelse: Surrealistisk og skræmmende sand fremmedangst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian Lollikes tager i »Living Dead« livtag med europas frygt for de fremmede i et David Lynch-agtigt gyserunivers, hvor det ikke kun er stanken af oliestegt sild, men også vesterlændingen som et fordærvet kadaver der er vanskelig at ryste af sig.

»Living Dead« er drøm, mareridt og virkelighed i et. Tre skikkelser glider i slowmotion-gang ind i en lille lejlighed. Deres øjne er totalt udslukte. Døde. Ligesom deres kroppe. De glinser som voksagtige mannequiner, eller rettere mumier. For der er ikke andet end angst og forvirring tilbage i deres sind. I en dræbende monoton langsom stemmeføring beretter de levende døde om hvordan de ikke længere kan overskue en verden og ser sig nødsaget til at lukke den ude. Monsteret er de mange flygtninge. Afrikanere og arabere som oversvømmer Europa. Det er frygten for dem, som skaber en angst, der truer med at æde vores empati, og som stiller en snarlig krig i udsigt.

Lollikes projekt er kritisk skarpt, og han lægger ikke fingre imellem. Alt imens en ram stank af oliestegt sild spreder sig ud i rummet fra en lille stegepande på scenen, stiger der langsomt en kvalmende fornemmelse op i én af en europæisk menneskehed i fordærv. Middelhavet er en massegrav for flygtninge. Fiskene dernede æder ligene. Lollikes europæere frygter sindsforvirrede at de fremmede ikke blot invaderer dem, men også at de umærkeligt smitter. De er en trussel, som hellere skulle omkomme i Middelhavet. Eller som Lollike lader en af de medvirkende sige: »Han står og ser ud over Middelhavet, imens han tænker over om Middelhavet fortsat kan hedde Middelhavet. Eller om vi skal finde et andet navn til Europas massegrav. Afrikanergraven? Flygtningestrømmen? Dronedeltaet? Xenofobia Business Bay?«

Lollike rammer med en dygtig og skærpet pen plet på sin egen kompromisløse og grumt mærkbare måde i forhold til at beskrive det fremmedhad og den fremmedfrygt, som for tiden hærger i Europa. Som iscenesætter er han tilsvarende uforsonlig. I samarbejde med scenograf Marie Rosendahl Chenitz, som har skabt et klaustrofobisk rum med uhyggelige korridorer, og med Morten Kolbak og Jes Theedes, som står for skærende lys og uhyggespredende lyde, fastholder Lollike publikum i et grumt langstrakt gys. Et mareridt fyldt med knive der kløver grøntsager med en lyd som gik klingen gennem knogler. Med skikkelser som er dehumaniserede vesterlændinge og flygtninge i én og samme person. Skikkelser som drypper og fråder og er fyldt med slimet tang og slaskede indvolde. Skikkelser som myrder, forbløder og dør. Og som finale dukker fem sangere fra Mogens Dahls kammerkor op. Som en tro kopi af de tre udbrændte leverer de en dødsmesse. Utrolig smukt musikalsk sætter de et isnende punktum for en forestilling som vil ruske op i os og råbe: se dog hvor forfærdeligt det står til. Europa er i knæ. Empatien er i knæ. Europæerne har mistet evnen til medfølelse. Vi er et kontinent af afmægtige zombier.

FAKTA - »Living Dead«

Tekst og instruktion: Christian Lollike.
Tekstfragmenter: Mads Madsen og Tanja Diers.
Scenografi: Marie Rosendahl Chenitz.
Lysdesign: Morten Kolbak.
Lyddesign: Jes Theedes.
Dramaturg: Tanja Diers.
Korleder: Mogens Dahl.
Instruktørassistent: Sigrid Johannesen.
Medvirkende: Skuespillere: Özlem Saglanmak, Morten Burian og Maria Rich samt følgende fra Mogen Dahls kammerkor: Elisabeth Ørsnes Gadegaard, Hilde Gjermundsen, Jonathan Kroner Ingvald, Lucas Bruun de Neergaard og Regina Unnur Ólafsdóttir.
Samproduktion mellem Aarhus Teater og Sort/Hvid.
Urpremiere på Aarhus Teater, Stiklingen 30.septmeber kl. 18.00. Spiller til og med 29. oktober man-tir-fre kl. 20, lør kl. 16.

Anmeldelse: Surrealistisk og skræmmende sand fremmedangst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce