Anmeldelse: Tonen i musikken


Anmeldelse: Tonen i musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natkoncert med de unge nordiske.

Det er tonen, der gør musikken. Siger et gammelt ordsprog, oftest citeret på fransk. Ved torsdagens sene koncert i Domkirken havde man, interessant nok, rig lejlighed til at høre konkrete eksempler på det med tonen. Igen i det spændende UNM-regi, hvor unge nordiske komponister i denne uge sætter deres præg på det århusianske lydbillede.

Betragtet under en helhedsvinkel gav den smukt gennemførte koncert Deres udsendte anledning til at fundere over, at de unge komponister næsten alle arbejdede med netop tonen, forstået som et unisono, en enklang, man næsten konstant forholdt sig til. Gik fra og kom hjem til. På den måde kom mere traditionelle teknikker af både harmonisk og rytmisk karakter i anden række, indadvendtheden dominerede over det mere udadvendt virtuose. Ikke at musikken var let at spille og synge, men den gik mod tonen og roen i den.

Citatet af barokmusik, som åbnede Finnur Karlssons »Fold« holdt kun i den første af de fire korte satser, ja demonteredes allerede her. De øvrige satser havde et ganske andet udtryk, bl.a. gennem markant brug af flageoletter, og fjerdesatsens antydninger at tættere struktur og dissonnans i traditionel forstand klang ud på en enkelt tone i tremolo.

I »klangkrop - motstånd« af Lo Kristensson med den utraditionelle kombination af bratsch og folkeinstrumentet nyckelharpa var den centrale tone, unisonoet, igen på spil. Nu i et 30 minutter langt forløb, der i passager antydede en tonalitet gennem centrale intervaller og kombinerede dette med en næsten savende energi undervejs. En stor oplevelse at synke ind i i kirkerummets mørke.

Også de næste værker for henholdsvis kammerensemble ("Katabasis II) og to violiner (Yarn) havde, trods stor forskel i udtryk, en form for søgen mod et slut-unisono. Det første af de to i en udadvendt, myldrende dramatik, det andet i en funderende nærundersøgelse af musikken som garnnøgle-billede.

Aftenen sluttede intenst med »Sparks« af nordmanden Martin Andreas Hirsti-Kvam for orgel og kor. Sangernes brug af små lamper var en integreret del af opførelsen og blev mod slutningen tændt og slukket i rytmiske mønstre helt uden lyd. En åbningstone vandrede rundt i koret, fik en forsiring bundet på sig og blev forbundet i en akkord med andre stemmer. Men forladt igen.

De medvirkende musikere og ensembler gav publikum en smuk oplevelse, fyldt med intensitet i det næsten nattemørke kirkerum. Centralt i formidlingen stod kor og ensemble fra musikkonservatoriet under Carsten Seyer-Hansen kompetente ledelse.

UNM i Domkirken

Finnur Karlsson: Fold. Lo Kristenson: klangkrop - motstånd. Àrni Bergur Zoëga: Katabasis II. Madeleine Jonsson Gille: Yarn. Martin Andreas Hirsti-Kvam: Sparks. Det Jyske Musikkonservatoriums Kammerkor, Det Jyske Musikkonservatoriums Kammerensemble, dir.: Carsten Seyer-Hansen. Tove Bagge (viola), Anna Gustavsson (nøgleharpe), Anna Jalving & Lauge Dideriksen (violiner). Domkirken, torsdag aften (UNM).

Anmeldelse: Tonen i musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce