Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anmeldelse af C.V. Jørgensen: Underspillet, tændt og lidt bisset

Train var fyldt til renden, da C.V. Jørgensen gav første koncert i otte år. Foto: Kaare Viemose

Anmeldelse af C.V. Jørgensen: Underspillet, tændt og lidt bisset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

C.V. har ikke mistet mælet. Slet ikke. Han dukkede op på Train med sine evergreens, som kun gav lyst til nyt fra Birkerød-sangeren.

ANMELDELSE: 16 år er gået, siden C.V. Jørgensen udgav albummet "Fraklip fra det fjerne". Og det er otte år siden, manden med den lettere mystiske scrapbog har stået på scenerne. Altså mildt sagt en evighed i rocktid.

I mellemtiden har verden fået Bisse, som jo også synger syregrønne sange og ruller (nye) joints efter gammel facon.

Så hvad havde den 67-årige entertainer til os denne torsdag aften? Først kom "Indian Summer", så "Det regner i mit hjerte", "Ude af sync" og flere kendinge fra rockskuffen.

Siden debuten i 1974 med ?En stynet strejfer? har C.V. Jørgensens sange lydt som vise drømme. Sangskriveren, som ikke har optrådt i otte år, er på Danmarksturné med udsolgte koncerter. Foto: Kaare Viemose
CVs sætliste
  1. Indian Summer
  2. Det regner i mit hjerte
  3. Lokomotivation
  4. Ude af sync
  5. Spildte bedrifter
  6. Til skaberens fulde tilfredshed
  7. Babylon
  8. Some Like It Hot
  9. Elisabeth
  10. Altmuligmanden
  11. Blåt blod til alle
  12. Flik-flakker
  13. På gyngende grund
  14. Skygger af skønhed
  15. Sæsonen er slut

Ekstranumre
  1. Florafobi
  2. Det si'r sig selv

Vise drømme

Bandet var, som det plejer at være: Knut Henriksen på bas, Gert Smedegaard på trommer samt Gustav Ljunggren på tangenter og guitar. Den nye mand var guitaristen Rune Kjeldsen, som blandt andet spiller med Poul Krebs.

Og Carsten Valentins disciple var der. Mange så ud, som stod de foran deres yndlingsfilosof - en musikernes eksistentialist, der holder musikalske foredrag, som både går i hjerne og hjerte.

Der er noget himlen-er-altid-mega-blå, og lykken-skimmes-laaaaangt-ude-i-horisonten over hans sange. Tiden falder og falder, havnene har ingen navne, der er generel koks i hverdagen - og selv børn ved, at verden er ond.

Siden debuten i 1974 med "En stynet strejfer" har hans sange lydt som vise drømme.

Denne aften var de som oftest pakket ind i slowdance-rytmer og sovset synth. Og Kjeldsen leverede sine karakteristiske vrid på klage-guitar. Beatet begyndte først at rumstere halvvejs inde i koncerten. "Flik-flakker", "På gyngende grund" - dér rykkede det, og C.V. Jørgensen var både underspillet og tændt.

Vovede ikke pelsen

Billetterne til begge koncerter på Train blev udsolgt på få minutter. Danmarksturnéen tæller en række koncerter - blandt andet hele fire i København - som vel er en slags forberedelse til sommerens festivaler. Hvis den mand da overhovedet forbereder sig. Han dukker jo bare op.

Og det var ikke dårligt, hvad den samfundsrevsende mystiker fra Birkerød, som frabeder sig at blive kaldt legende, leverede på Train. Men det kunne have været rart at blive bekræftet i mere, end han at ikke har mistet mælet.

"Det si'r sig selv" sluttede seancen, hvor C.V. Jørgensen ikke rigtig vovede pelsen. Der var evergreens, men ikke ny musik til tiden. Hvis denne entertainer - om nogen - altid har været leveringsdygtig i de rette ord på det rette tidspunkt, er det da nu, at verden, som ikke er i det muntre hjørne, kunne bruge lidt klog balsam fra en bisset veteran. Den kunne nok gøre sjælen godt.

Men sæsonen er jo kun begyndt, og håbet er syregrønt.

Anmeldelse af C.V. Jørgensen: Underspillet, tændt og lidt bisset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

{nocache:81c7a57d313d79322218c1c97cc4c173#0}