Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Boganmeldelse: Kriminal-assistenten der blev træt af krimi-sjusk

?Den hollandske forbindelse? bygger på en god historie og på forfatterens faglige viden. Sprogligt er bogen på det jævne.

Boganmeldelse: Kriminal-assistenten der blev træt af krimi-sjusk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 25 år som politimand valgte Arne Woythal at skrive en krimi for at give et realistisk billede af politiets arbejde - nu er hans anden roman på banen, og forfatterens faglige viden er tydelig.

Handel med hård narkotika på tværs af landegrænserne i det moderne Europa er omdrejningspunktet i den nye danske krimi "Den hollandske forbindelse", skrevet af Arne Woythal. Bogen er et fint bud på en modernisering af den klassiske politiroman.

Men trods bogens kvaliteter sidder man alligevel med en følelse af, at her er en af de bøger, hvor forfatteren faktisk er mere interessant end bogen.

Arne Woythal er kriminalassistent i Københavns Vestegns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Han har arbejdet hos politiet siden 1981, har været involveret i en række opklarings-arbejder. Har desuden været udstationeret for Rigspolitiet i Kosovo, Iran, Afghanistan og flere andre brandpunkter.

Han debuterede som forfatter i 2016 med romanen "De dræbtes advokat". Her præsenterede han læserne for hovedpersonen, kriminalassistent Rasmus Bjerg og dennes kolleger. Det er samme team, vi følger i "Den hollandske forbindelse". Da Woythal skrev sin første krimi, sagde han i et interview, at han gerne ville skrive en krimi for at give læserne et mere realistisk indtryk af politiets arbejdsmetoder. Han fandt, at mange krimiforfattere sjuskede med at skildre metodikken i politiarbejdet.

Her, i Woythals anden roman, fornemmer man tydeligt denne målsætning. Og bogen efterlader et klart indtryk af en mand, der ved, hvad han skriver om. Det er spændende. Men får fornemmelsen af, hvordan der tænkes, hvordan opgaverne fordeles, hvordan der ledes - og hvordan meget forskellige mennesker kan fungere som et team - fordi de har et fælles mål: At opklare forbrydelser og derigennem beskytte borgerne.

"Den hollandske forbindelse" giver et skarpt bilede af det moderne politis arbejdsmetoder. Arne Woythal har skruet en spændende historie sammen. Han præsenterer os for en håndfuld hovedpersoner, der virker troværdige. Og han sætter sine politifolk ind i hverdagslivet. De har glæder og sorger, som alle andre. Og de skal passe jobbet alligevel. Fint skildret.

Forsyth om sit stop: Der er ikke flere ord tilbage

Fordele og mangler

Men har Woythal en fordel i forhold til mange af tidens store krimiforfattere ved at kende arbejdsgangene, så må det retfærdigvis erkendes, at han er bagud på points, når det kommer til det rent fortællertekniske og sproglige. Det er mærkbart, at eksempelvis forfattere som Jussi Adler-Olsen og Jens Henrik Jensen - for nu at nævne de bedste, vi har i krimigenren i Danmark - ikke har det kendskab til politiarbejde og politi-faglige udtryk som Arne Woythal. Til gengæld skriver de Woythal ud over revlerne. Det er Woythals problem. Han ved en masse. Han har psykologisk og medmenneskelig sans. Men han er ikke et skarpslebet, sprogligt talent.

"Den hollandske forbindelse" er fortællingen om et par småforbrydere, der lader sig friste af de lettjente penge. De kryber længere og længere ud på grenen. Og da de pludselig opdager, hvor langt der er ned, er det for sent at vende om.

Politimanden Rasmus Bjerg er et spændende bekendtskab. I denne roman har han fået en ny partner, en smuk, ung indvandrekvinde. Det har den gamle opdager-rotte svært ved at håndtere. Det bliver interessant at se, hvordan Woythal vil håndtere dette forhold fremover.

Arne Woythal

"Den hollandske forbindelse" ****

410 sider, Byens Forlag