Del 4: Byen og banegraven

Sidste kapitel i artikelserien om byen og banegraven. Arkivfoto.

Del 4: Byen og banegraven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus' by er banegraven. Enhver der har set Aarhus på luftfotos, vil med det samme se, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Stadsarkivet præsenterer nu fjerde og sidste del i en artikelserien om banegravens historie og betydning

AARHUS: Store dele af jernbaneterrænet er i de senere år blevet omdannet til by og andre formål. Samlet set er der tale om af de største byplansprojekter.

Godsbanegården blev nedlagt i 2000, og udflytningen af Centralværkstedet i Værkmestergade ved banegården til Sonnesgade blev fuldbragt i 2012. Bogieværkstedet, der reparerer og vedligeholder DSB-togenes understel, blev det sidste værksted i Værkmestergade, som nu er en fuldt integreret bydel i Aarhus.

Værkmestergade forlænges til Ankersgade

Indkøbscentret Bruun's Galleri har været en afgørende brik i omlægningerne. Banegraven blev i 2007 udvidet med cirka 900 m langs banegraven til Ankersgade og tilsluttet Ringgadenettet.

Formålet var at skabe en ny forbindelse mellem Ringgaden og det nye indkøbscenter og Spanien. Det var muligt at forlænge Værkmestergade, fordi de to sydligste godsspor ikke længere var i drift.

En anden forandring nede i graven var, at den nordlige ambulancevej blev inddraget til nye letbanespor.

Artikelserien om byen og banegården
Dette er det sidste kapitel i en artikelserie af Aarhus Stadsarkiv om banegraven. De andre artikler kan du læse her:

Ny by i stedet for bane

Den nu nedlagte godsbanegård i Skovgårdsgade blev opført i 1923, og såvel godsbanegård som rangerterræn optog et kæmpe grundareal i centrum af Aarhus. På grund af faldende godstransport blev godsbanegården nedlagt i 2000, og siden har Aarhus Kommune opkøbt området med det formål at skabe plads til boliger, uddannelse, kontorer og kulturaktiviteter.

Nærmere bestemt opkøbte Aarhus Kommune de nordlige godsbanearealer i 2008, og fulgte i 2012 op med købet af de sydlige godsbanearealer. Ret beset tilhører godsbanearealerne ikke Banegraven, men de er dog en væsentlig del af det samlede baneterræns byomdannelse, og som skrevet i sidste uge går idéen om Banegravens overdækning og omdannelse til deciderede byformål faktisk endnu længere tilbage.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Banegraven som den ser ud i dag. Til venstre letbanesporarbejde og Aarhus City Tower og EY-højhuset i baggrunden. Fotograf: Asbjørn Skødt

Overdækning til debat

Den første offentlige idé stammede fra 1915, men den politiske interesse for at overdække banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro er i dag højaktuel. Endnu er der ikke fundet midler eller truffet principbeslutning, men debatten blev genoplivet i 2001 i byrådet på foranledning af to konservative byrådsmedlemmer.

I 2007 kom ejeren af Bruun's Galleri også på banen og den gamle idé om en halbygning blev fremlagt. Det fik byrådet til at undersøge mulighederne for overdækning på ny, men en rapport nåede frem til, at overdækningen forudsatte en plan for spor og perroner, som BaneDanmark ikke havde. I øjeblikket diskuteres idéerne igen.

Fremtiden er til forhandling

Statens plan for den kommende elektrificering af den jyske længdebane til Aalborg har den konsekvens, at Aarhus Hovedbanegård skal ombygges. Det skal den for at kunne rumme de elektriske installationer på grund af for lav frihøjde under Bruuns Bro og Vandrehallen. Det betyder også, at banegraven elektrificeres.

Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i Banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus' historie omkring banegraven, er det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten, der er på spil.

Et flertal i Aarhus Byråd har her anbefalet staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner. Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus' dynamiske karakter og foranderlighed. Du kan læse mere om Aarhus' historie på www.aarhuswiki.dk.

Del 4: Byen og banegraven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce