Det var kattens - under mulden gemte sig en sølvskat i sværvægtsklassen

Til venstre en enkelt sølvhalsring. Resten er sølvbarrer, sølvringe og sølvmønter, der er blevet klippet i, når der blev handlet i en tid, hvor man ikke havde en møntøkonomi. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Det var kattens - under mulden gemte sig en sølvskat i sværvægtsklassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum Østjylland i Randers står lige nu med årets største fund i Jylland, når det gælder sølvskatte fra vikingetiden. Og endnu et kapitel om vikingernes gøren og laden kan skrives ind i historien - nu med lokalt afsæt.

ØSTJYLLAND: Mens nogle vikinger tog sig af at plyndre, myrde, voldtage og sprede skræk og gru i såvel England som Frankrig, ja, så var der tilsyneladende andre, der levede et mindre broget liv. Mere fredeligt. Mere stationært.

Sidste kategori finder arkæologer og detektorfolk masser af spor efter i et område syd for Randers ved Moeskær, Staunsager og Hørning, hvor der de senere år er gjort rigtig mange vikingefund.

Netop nu handler det om en sølvskat i sværvægtsklassen, der skriver sig ind i rækken af årets Top 10-fund. En skat på 2,8 kg sølv lå gemt i den kronjyske muld.

På Museum Østjylland glæder overinspektør Ernst Stidsing sig over fundet, der bringer endnu mere viden om den boplads, der vidner om en mere fredelig udgave af vikingernes historie.

- Det har været et livligt område med handel og tilrejsende, vurderer Ernst Stidsing, der med den nye skat får endnu mere viden om stedets karakter som handelsplads.

- Der er fundet mange arabiske mønter, sølvbarrer og enkelte smykker. Men det her er helt sikkert et værdidepot, der på et tidspunkt er blevet gravet ned. Måske fordi der var plyndringer og uro på vej, siger Ernst Stidsing.

Overinspektør Ernst Stidsing i gang med sit målegrej for at få en bip-lyd frem fra lerklumpens indre. Den vejer 80 kg. og skal en tur omkring hospitalet for at blive røntgenfotograferet. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Overinspektør Ernst Stidsing i gang med sit målegrej for at få en bip-lyd frem fra lerklumpens indre. Den vejer 80 kg. og skal en tur omkring hospitalet for at blive røntgenfotograferet. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Smukke er de ikke

Blandt de 138 genstande, som skatten tæller, er der kun enkelte smykker. Hovedparten er sølvmønter og sølvbarrer. Der er en flettet sølvhalsring, som smeden har gjort en hel del ud af at lave med forskellig tykkelse af sølvtråde. Men det meste er udtryk for værdisølv uden kunstnerisk skønhed og formgivning.

Det kan man også se på en del af mønterne, der er blevet klippet i.

- Vi er i en tid, før man begyndte at anvende møntøkonomi. I stedet klippede man et stykke af mønterne alt efter, hvad varen kostede, fortæller arkæologen, der også kan konstatere, at man alligevel gik frem efter helt bestemte mønstre.

- Vi har en armring og tre barrer, der hver vejer nøjagtig 100 g. Vi ved, at vikingerne havde en øre som vægtenhed. Og vi har fundet mønter, der hver vejer 24,5 g. Der skal fire af disse mønter til en barre. Så der er ingen tvivl om, at vikingerne gik frem efter et helt bestemt system, når de handlede, siger Ernst Stidsing, der fra mange andre fund også ved, at vikingerne brugte en skålvægt til at veje mønterne på. Vægtlodderne var lavet af bly, enkelte af bronze.

Via mønterne kan eksperterne også se, at man dengang har været i kontakt med såvel Østeuropa som Sydeuropa og Vesteuropa.

Desuden er de arabiske mønter forsynet med årstallet, da de blev præget. Så på den måde er mønterne med til at fortælle meget om den del af historien, som lige nu er så hypet og eksponeret her og i udlandet.

- Vi kan ud fra mønternes prægningsår og andre fund konstatere, at vi står et sted mellem år 900 og 1000. Nok mest i den sidste halvdel af perioden, vurderer Ernst Stidsing.

Arabiske sølvmønter udmærker sig ved at bære årstal for, vhornår de blev præget. Dem var der adskillige af i det store sølvfund syd for Randers. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Arabiske sølvmønter udmærker sig ved at bære årstal for, vhornår de blev præget. Dem var der adskillige af i det store sølvfund syd for Randers. Foto: Mathias Fredslund Hansen

80 kilo lerjord

I mange hundrede år har sølvskatten ligget godt gemt i sin lerkrukke under den kronjyske muld. Men takket være mere dybdegående landbrugsredskaber er den blevet pløjet op i de øvre jordlag.

- Omvendt kan vi konstatere, at skatten ikke er blevet spredt for alle vinde. Den har været nogenlunde samlet, til den blev fundet.

Tilbage på museet er der så opklaringsarbejdet med at finde resten af sølvskatten i den lerklump jord på 80 kg, der er blevet gravet op på findestedet og kørt ind på museet. For der bippes lystigt fra lerklumpens indre, når Stidsing kører sin detektor hen over den.

- Men vi er så heldige at kunne få den røntgenfotograferet på Regionshospitalet Randers, inden vi graver det sidste ud, siger Ernst Stidsing, der ikke vil oplyse den helt nøjagtige destination, hvor fundet er gjort.

- Lodsejeren er absolut ikke interesseret i at få blæst ud, hvor skatten er fundet. For så risikerer han, at detektorfolk og lykkeriddere fra hele landet vil valfarte til stedet og trampe hans afgrøde ned. Derfor anonymiseres lodsejer og findested, siger Ernst Stidsing, og tilføjer:

- Vi har gjort arbejdet færdigt. Der er intet. Absolut intet at komme efter. Alt er gravet op.

Det var de to detektor-kammerater Klaus Mogensen og Bo Søndergaard Madsen, der fandt den store skat. De er heller ikke meget for at tale om fundet, men kan dog afsløre, at de lynhurtigt ramlede ind i vikingeskatten.

- Vi fandt den på en teori, vi havde. Og 10 minutter efter, vi var gået ud på marken, ramte vi skatten. Det var selvfølgelig en fed fornemmelse, da vi først halede sølvkæden op af jorden. Og naturligvis var vi rigtig glade, da det viste sig, hvor stor en skat, vi har fundet, siger Klaus Mogensen, der i 10 år har gået med sin detektor i håb om at finde et stykke fortid. Hverken han eller makkeren Bo Søndergaard Madsen gør det for pengenes skyld.

- Vi gør det, fordi vi synes, det er spændende og vigtigt at bidrage til historien, siger de.

Danefæ

Men fundet er i høj grad danefæ. Det vil sige, at det er Nationalmuseets ejendom. Og danefæ kaster findeløn af sig.

Hvor meget, ved man ikke.

- Sølvværdien er jo lav. 2-3 kr. pr. gram. Men når man udregner findeløn, ser man i høj grad på den kulturhistoriske værdi og på, hvordan genstandene er blevet behandlet, forklarer Ernst Stidsing.

På det østjyske museum såvel som på Nationalmuseet vil man gerne se jord på genstandene. Ikke noget med at begynde at rense på effekterne.

Derimod må de to sølvskatte-findere nok væbne sig med tålmodighed med hensyn til udbetaling af findeløn. Der er flere års ekspeditionstid på Nationalmuseet. Op til fire år. Dog kan skattens potentiale være med til at den rykker lidt frem i køen.

Men allerede til oktober regner man med på Museum Østjylland at kunne vise fundet på museet i Randers. Derefter sendes skatten til Nationalmuseet - og så håber man i Randers på, at Nationalmuseet vil returnere fundet. Men det er der ikke lovet noget om. I princippet er det nationalmuseets ejendom.

Det var kattens - under mulden gemte sig en sølvskat i sværvægtsklassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce