Døden er det eneste, vi alle har til fælles


Døden er det eneste, vi alle har til fælles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teatret Svalegangen har kastet sig over Søren Huss' album "Troen & Ingen", som er blevet til en musikdramatisk forestilling om sorg, men også om at genfinde håbet.

AARHUS: 240 flyttekasser danner, som en bunke byggeklodser, rammen om Siggi Óli Pálmasons enkle scenografi til "Troen & Ingen".

De bruges effektfuldt i den musikdramatiske forestilling, som kasser fyldt med minder, men også som overvældende sten på vejen i det morads af følelser, som de efterladte står i.

"Troen & Ingen" er ikke en dokumentarisk forestilling om Søren Huss, der skrev sangene på baggrund af et tragisk tab, da han mistede sin kæreste ved en højresvingsulykke. I Svalegangens forestilling bliver sorgen oplevet gennem en ægtemand (Nikolaj Mineka), en bror (Ashok Pramanik) og en veninde (Laura Kold). Sangerinden Jullie Hjetland fungerer som historiens gennemgående fortæller.

- Søren Huss sætter med sine sange ord på noget, som vi ellers ikke selv formår. Samtidig tapper albummet ind i en diskurs i samfundsdebatten omkring sorg. Det er et emne, vi bliver nødt til at reflektere over. Døden er det eneste, vi alle har til fælles, siger teaterdirektør Per Smedegaard, der er forestillingens instruktør.

Pressemøde på Troen og Ingen med musik af Søren Huss. Vi får nu scenen at se og de viser klip fra forestillingen 
Foto: Axel Schütt
Broren, Ashok Pramanik, tænker tilbage på varme barndomsminder og mindes sin afdøde søster. Foto: Axel Schütt
Troen & Ingen
"Troen & Ingen" spiller i Teatret Svalegangens Store Sal, 27. januar - 3. marts.Forestillingen bygger på musikken fra Søren Huss' album af samme navn, der bliver mikset med tekster af Jeanette Munzert.

Musikken er bearbejdet af kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman, der på scenen får selskab af musikerne Tom Bilde og Benedikte Borum Poulsen.

Medvirkende: Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik og Nikolaj Mineka.

Idé og instruktion: Per Smedegaard

Scenografi: Siggi Óli Pálmason
Laura Kold som den nære veninde, der mindes ved at ringe op til den afdødes telefonsvarer. 240 flyttekasser udgør flytbare elementer i den enkle scenografi. Foto: Axel Schütt
Laura Kold som den nære veninde, der mindes ved at ringe op til den afdødes telefonsvarer. 240 flyttekasser udgør flytbare elementer i den enkle scenografi. Foto: Axel Schütt

Det rene udtryk

Søren Huss' personlige sange er blevet arrangeret af Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman, der på scenen får selskab af musikerne Tom Bilde og Benedikte Borum Poulsen.

- Vi er gået til det med en vis ærbødighed, fordi det er et fantastisk album. Samtidig skal vi jo ikke kopiere det, fordi så skal man hellere høre Søren Huss. Derfor er celloen en vigtig brik. Det er en måde, hvor vi automatisk fjerner os fra det, han har gjort. Vi har været meget bevidste om, at holde alting enkelt. Vi har arbejdet meget med, at ingen må spille mere end højest nødvendigt. Hvis du ikke har noget at sige, så lad være med at spille, forklarer Niels Søren Hansen.

- Teksterne og melodierne har så meget udtryk i sig selv, så jo mere man kan skære ind til benet, jo stærkere står tingene. Samtidig har vi hele tiden været nervøse for, at det ville blive for meget, at det ville komme til at svælge sorgen og de følelser, som er på spil. Så hellere holde tilbage, så udtrykket står renere. Det er også noget, vi har snakket meget med skuespillerne om, siger Nicolai Heyman.

De to har gennem de seneste ti år arbejdet sammen på mange andre musikforestillinger, senest den anmelderroste "Højskolesangbogen" på Det Kongelige Teater. Før den har de lavet mange forestillinger sammen på Aalborg Teater.

Pressemøde på Troen og Ingen med musik af Søren Huss. Vi får nu scenen at se og de viser klip fra forestillingen 
Foto: Axel Schütt
Forestillingens tre skuespillere har rollerne som ægtemanden, broren og veninden til den afdøde. Nikolaj Mineka som den sørgende ægtemand i et kaotisk univers. Foto: Axel Schütt
Kapelmester Niels Søren Hansen (tv) har sammen med Nicolai Heyman arrangeret numrene, så de adskiller sig fra Søren Huss' oprindelige udgave. Brugen af cello, spillet af Benedikte Borum Poulsen, er et af de vigtige elementer. Jullie Hjetland synger og spiller nogle af rollerne i forestillingen. Foto: Axel Schütt
Kapelmester Niels Søren Hansen (tv) har sammen med Nicolai Heyman arrangeret numrene, så de adskiller sig fra Søren Huss' oprindelige udgave. Brugen af cello, spillet af Benedikte Borum Poulsen, er et af de vigtige elementer. Jullie Hjetland synger og spiller nogle af rollerne i forestillingen. Foto: Axel Schütt

Fælles om musikken

For Jullie Hjetland, historiens fortæller, har det været befriende at få lov til at arbejde med emnet sorg.

- Vi er så hamrende angst for at snakke om noget, som er tungt. Vi vil helst ikke være i det ret længe ad gangen og i virkeligheden, har vi brug for det meget mere, end vi tror. Det er et emne, som alle kan relatere til, siger Jullie Hjetland, der er musiker og sanger.

Hun ser musikken som en kanal, der kan give afløb for store følelser.

- Musik giver os lov til at have de følelser. Men musik er også fællesskabende, og derfor bliver sorgen også et fælles område. Hvis vi står og synger med på de samme sange, så er vi fælles om at gøre det. Derfor tror jeg også, at vi sammen med publikum, bliver fælles om at kende musikken og emnet der igennem, mener Jullie Hjetland.

Per Smedegaard har gennem flere år drømt om, at skabe en forestilling ud fra pladen "Troen & Ingen", og nu står han i midten af det.

- Jeg føler mig privilegeret over at arbejde sammen med så mange dygtige mennesker på forestillingen. Samtidig er jeg da spændt på, hvordan folk tager imod den. Der er helt sikkert nogen, som vil synes, at det er for meget, selv om vi på holdet har snakket meget om at spille situationerne uden at plastre dem til i følelser. Andre vil synes, at det resonerer ind i deres liv. Sådan vil det altid være, og det er jeg ret afklaret med, siger han.

Søren Huss har set noget af forestillingen under prøverne. Han kan ikke være til premieren 27. januar, da han lige nu er på turné med sine fortolkninger af Brechts sange, men han kommer til at se den færdige forestilling senere.

- Albummet reflekterer noget for mig. Så det er mit håb, at forestillingen også gør det ved publikum. Det er det, kunsten kan være med til. At reflektere noget, der er svært at begribe, siger Per Smedegaard.

Pressemøde på Troen og Ingen med musik af Søren Huss. Vi får nu scenen at se og de viser klip fra forestillingen 
Foto: Axel Schütt
Dramatiker Jeanette Munzert har skrevet nye tekster, som fletter Søren Huss sange sammen i forestillingen. Fra venstre Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka og Laura Kold. Foto: Axel Schütt
Jullie Hjetland som syngende fortæller i
Jullie Hjetland som syngende fortæller i "Troen & Ingen" på Svalegangen. Forestillingen har premiere 27. januar. Foto: Axel Schütt
Absurde situationer, som da en telefonsælger ringer op og vil forlænge den afdødes abonnement til en velgørende organisation, er med til at give plads til et smil på trods af det alvorlige emne. Foto: Axel Schütt
Absurde situationer, som da en telefonsælger ringer op og vil forlænge den afdødes abonnement til en velgørende organisation, er med til at give plads til et smil på trods af det alvorlige emne. Foto: Axel Schütt

Døden er det eneste, vi alle har til fælles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce