Drama: Drømmen om et uægte ægteskab

Ardalan Ismaili er blændende som den sagtmodige Esmail, der går på bar for at finde en dansk kvinde at gifte sig med, så han kan blive i Danmark. Foto: Scanbox

Drama: Drømmen om et uægte ægteskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Jeg tror, du må forberede dig på at blive sendt tilbage til Iran."

Sagsbehandleren har dårlige nyheder til Esmail, men siger, at hvis hun kan få navnet på hans danske kæreste, så stiller sagen sig måske bedre. Underforstået: Hvis der er et ægteskab i udsigt, kan Esmail få lov at blive i Danmark.

Det er den interessante åbning på Milad Alamis fortrinligt fortalte og bevægende debutfilm, "Charmøren", hvor Esmail igen og igen går ind på de samme barer i Indre By. Altid i jakkesæt og med en drink i hånden. Han ligner en succes - en mand, der gearer ned efter jobbet - men bor i virkeligheden i en etværelses i Tingbjerg, arbejder sort som flyttemand, og har kun dét ene jakkesæt.

På barerne forsøger han at finde en dansk kvinde, han kan gifte sig med. Men fristen for hjemsendelse nærmer sig, og ingen af kvinderne, han er sammen med, er klar til at gifte sig med ham. De fleste vil bare have sex med en mørk mand, et break fra trummerummen, og det hele kompliceres kun, da han møder dansk-iranske Sarah.

Hun er smuk og slår en tone af længsel an i ham, og det skildres i såvel subtile som stærke scener i parcelhuset, hvor Sarah bor med sin mor. Her er alt indrettet i iransk ånd - godt med simili-guld og plasticblomster - og her får Esmail også lov at låne Saras afdøde fars store jakkesæt.

Scenen rummer mange betydningslag, og det samme gør alle de øvrige scener, hvor Esmail klæder sig af og på. Det handler om rødder, om tilpasning og om forpligtelse, og - røbes det til sidst - om en plan, der er meget større end Esmail selv.

"Charmøren" er ikke den film om asylansøgere og "fremmede", vi normalt ser. Den handler ikke om racisme, bander eller integration, men om rødder og i endnu højere grad om kærlighed. Om hvordan den kan være så stor, at man ikke kan få sig selv til at udnytte den, og instruktør Alami - født i Iran og bosat i Danmark - formidler alt dette i et drama, der er lavmælt med enkelte voldsomme udbrud, og hvor realismen er udtalt i både belysning, kameraarbejde og skuespil.

Karaktererne fremstår simpelthen som rigtige mennesker og ikke som figurer med dramaturgiske funktioner. Det har de naturligvis, de spiller bare så overbevisende. Ardalan Ismaili er blændende som den sagtmodige Esmail, og Soho Rezanejad troværdig som den splittede Sarah, og de to giver sine steder filmen en næsten dokumentarisk kvalitet.

Men tag ikke fejl: Den er fiktion og fuld af små dramatiske skred og tvists og strammer flot til frem mod den på samme tid overraskende og fuldkommen oplagte slutning.

"Charmøren" er, sagt med færre ord, en virkeligt god debut, der bør ses af mange flere end dem, der måtte lide under politisk korrekthed.

"Charmøren"

Drama, dansk 100 minutter, tilladt over 11 år.

Drama: Drømmen om et uægte ægteskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce