Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Er kunstfestivaler for alle?

Jens Settergren, »Trope«, Piscine. Foto: Kunsten.nu


Er kunstfestivaler for alle?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets Art Weekend Aarhus er den hidtil bedste, men det kniber med den brede appel.

Det er efterhånden fire år siden aktører i det århusianske kunstmiljø tog initiativ til en festival, der skulle skabe større synlighed omkring den professionelle kunstscenes spændvidde og potentiale. I begyndelsen mest som en koordinering af ferniseringer og rundvisninger, men efterhånden har festivalen udviklet et stadig mere ambitiøst program, med aktiviteter i byrummet og kunstfaglige seminarer på internationalt niveau.

Og lad det med det samme være sagt: Årets Art Weekend er fagligt set den hidtil stærkeste. Ikke mindst på grund af en serie talks på blandt andet Kunsthal Aarhus, hvor et panel af internationale kuratorer er hentet til byen.

Art Weekend Aarhus
<p>Art Weekend Aarhus er arrangeret af kunsten.nu. Ønsket med de to begivenheder er at samle og formidle på tværs af hele den danske kunstscene ved at give publikum, kuratorer, kunstfaglige og kunstnere et bredt indblik i, hvad der rører sig på den danske samtidskunstscene lige nu og samtidig være med til at udvikle nye samarbejdsstrategier på tværs af de meget forskelligartede institutioner, som kunstscenen rummer.<br /> </p>

Med guidede gallerirundture, aktiviteter i byrummet, og en koordineret indsats blandt byens udstillingssteder, er niveauet generelt højt, men i en livlig weekend, der blandt andet byder på gadefest i Latinerkvarteret og teaterfestivalen ILT, kniber det en smule med synligheden i bybilledet.

En lukket fest?

Årets tema er »Shared Space«. Ifølge kataloget »er kunsten for os alle » og årets festival »stiller skarpt på, hvad det vil sige at dele sit rum som kunstner, institution, publikum og samfund«. Ved festivalens åbningsseminar var dette emne genstand for en paneldebat, som ironisk nok foregik i en påfaldende homogen forsamling at kunstinteresserede - primært fagfolk fra det Aarhusianske kunstmiljø.

Og her er vi inde ved kernen af den udfordring, som ikke blot Art Weekend, men kunsten generelt står overfor: For hvordan overskrider kunsten sine egne lukkede cirkler, og bliver tilgængelig for et bredere publikum?

Det er samtidskunstens svøbe, at den, modsat musik og teater, stadig har en aura af utilgængelighed i den brede befolkning. Kan kunsten være vanskelig, ja ligefrem uforståelig? Javist. Det kan musik, teater for så vidt også. Men den er det langtfra altid, så hvordan får man brudt denne fordom, og lavet en kunstfestival, der både har et ambitiøst, fagligt program, men som samtidig rækker ud, og engagerer den almindelige aarhusianer?

Fagligheden er i orden

Kunstfagligt set er Art Weekend en glimrende festival, med solide udstillinger hos de enkelte aktører. Der er også plads til overraskelser, som eksempelvis det nyåbnede udstillingssted Piscine, hvor Jens Settergren, med en serie skriggrønne radiatorer, bruger temperatur som kunstnerisk materiale på innovativ vis.

Byrumsaktiviteter som Urbane Vildspor er også en glimrende måde at engagere publikum, på en måde, der rækker ud over gallerirummenes traditionelle begrænsninger.

Festivalens faglige højdepunkt var dog kurator-talken på Kunsthal Aarhus, der trak over hundrede deltagende publikummer - heraf mange tilrejsende. Et overraskende højt antal, for et kunstfagligt tungt tema, der primært henvender sig til branchefolk. Ser man på publikumssammensætningen var en stor del af deltagerne da også fra det professionelle kunstmiljø og universitetet, men fremmødet er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, og vidner om at Art Weekend er modnet til en begivenhed, med international tyngde. Er Art Weekend så ved at blive en branchefestival? Forhåbentlig ikke, men en festival bør også have noget for de professionelle, og her må man sige at Art Weekend leverer varen.

Business as usual

Art Weekend er båret af en frivillig indsats fra byens udstillingssteder, som ikke umiddelbart har noget økonomisk incitament til at deltage. Indsatsen er prisværdig, men man kunne godt ønske sig et mere proaktivt og bedre koordineret engagement. Hvis Art Weekend skal vokse, kræves der større synlighed og en målrettet indsats for at engagere nye publikumsgrupper, og her skal der nok tænkes mere ud af boksen i forhold til kunstformidlingen. Mange steder ER det stadig den samme flok mennesker, der dukker op.

Folkelighed betyder ikke at det hele skal drukne i fadølstelte og røde pølser, for en kunstfestival skal først og fremmest fungere på kunstens egne præmisser. Men hvis man ønsker en imødekommende festival er det ikke nok, at festivalens aktører blot gør som de plejer. Uden økonomisk støtte er det dog lettere sagt end gjort.

Den svære folkelighed

Når man taler om succesfulde kunstfestivaler i Aarhus, er det vanskeligt at komme uden om Sculpture by the Sea, der med sit enkle format er blevet en folkelig succes. Uagtet at de kunstfaglige kvaliteter har været genstand for en hed debat, er det svært at benægte, at formatet kan noget, som andre kunstfestivaler har meget svært ved at levere: En umiddelbar tilgængelighed, hvor alle, uanset baggrund, kan få en uforpligtende kunstoplevelse.

Svagheden ved Sculpture By The Sea er til gengæld at det kun er en meget snæver genre af kunst, der egner sig til udstillingsformatet. På godt og ondt, er det en anden, og mere forpligtende oplevelse, at begive sig ind i byens små udstillingssteder. Men synligheden, og den umiddelbare tilgængelighed trækker givetvis langt flere spontane besøgende til standen, end man normalt kan lokke ind i et gallerirum. Den hellige gral ville derfor være, at udvikle et format, der havde Sculpture by the Seas tilgængelighed og Art Weekends kunstfaglige dybde og diversitet.

Show it, don't tell it

Det er naturligvis dybt uretfærdigt at klandre Art Weekend Aarhus for et generelt problem i kunstverdenen. Men forandringen skal starte et sted, og set i lyset af Kulturhovedstad 2017s »Rethink«-tema, ville det være spændende med nogle konkrete eksperimenter og ambitiøse bud på, hvordan man kommer den institutionelle konservatisme til livs, og får vist den almindelige aarhusianer, at byens kunstscene er mere og andet end blockbusterudstillinger på Aros eller Sculpture by the Sea - og at de snævre ting ikke nødvendigvis behøver være så utilgængelige endda.

Det kræver villighed til at yde en ekstra formidlingsmæssig indsats hos alle Art Weekends aktører, og selvom festivalen på mange måder har vokset sig til et ambitiøst og vedkommende initiativ, er der stadig plads til forbedringer på dette område. Årets tema viser, at arrangørerne er fuldt bevidst om problemstillingen, så de kommende års udfordring må være, at overføre de fine ord til konkrete initiativer.

Er kunstfestivaler for alle?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

{nocache:81c7a57d313d79322218c1c97cc4c173#0}